Søg
Close this search box.

Energitæt modermælkserstatning / energiberiget MME

Energiberiget modermælkserstatning er modermælkserstatning, der er mere energirig (højere på kalorier) end almindelig modermælkserstatning. Den bruges til baby, der har svært ved at tage på i vægt og som ikke kan trappes op i mængde mad pr måltid. Barnet spiser med andre ord kun små portioner, og det er ikke muligt at få barnet til at spise mere pr gang eller hyppigere måltider. Det kan være babyer, der er alvorligt syge og derfor småtspisende. Eller babyer der nægter at spise mad i de mængder, han eller hun reelt har behov for. Her kan løsningen være at give barnet energiberiget og altså energitæt modermælkserstatning, for at sikre en passende vægtøgning. Og ved det få flere kalorier pr døgn.

Baby tager ikke nok på i vægt

Den energiberigede modermælkserstatning er mere koncentreret, og indeholder dermed mindre væske pr mængde tørstof. Den kan derfor også bruges til babyer, der af en sjælden årsag skal begrænses i væske.

For barnet betyder en mere kompakt føde, at det kan blive sværere at komme af med afføring. Hos de fleste meget småtspisende babyer vil det dog ikke give problemer. Her vil eventuelle sparsomme afføringer oftere skyldes, at barnet ikke får mad nok til at kunne lave hyppigere eller mere afføring. Og ikke at barnet har problemer med at komme af med afføringen.

Typer af energiberiget modermælkserstatning:

Navn Status Pris
Infatrini Færdigblandet 160 kr pr L

Infatrini - energitæt modermælkserstatning

Forskellen på almindelig og energitæt modermælkserstatning

Forskellen mellem almindelig modermælkserstatning og energitæt modermælkserstatning er, at der er flere kalorier i den energirige modermælkserstatning pr ml end i normal modermælkserstatning. Det øgede antal kalorier opnår man ved at tilføre mere protein, mere fedt og mere kulhydrat.

Der er ikke helt det dobbelte antal kalorier, men næsten. I stedet for omkring 65 kcal pr 100 ml er der 110 kcal pr 100 ml. Det betyder i praksis, at hvis din baby spiser 500 ml (1/2 L) modermælkserstatning om dagen, så vil din baby med almindelig modermælkserstatning få 325 kalorier om dagen. Hvor han eller hun ved at spise samme mængde energirig modermælkserstatning vil få 550 kalorier om dagen, altså en væsentlig forskel. Et indtag af 550 kalorier i døgnet svarer til, at din baby skulle spise/ville få 850 ml almindelig modermælkserstatning i døgnet.

Cirkatal for almindelig modermælkserstatning og energitæt modermælkserstatning:

Indhold MME Energitæt MME (Infatrini)
Energi pr 100 ml 65 kcal 110 kcal
Protein 1,5 gram 2,6 gram
Fedt 3,6 gram 5,4 gram
Kulhydrat 6,5 gram 10,3 gram

 

Tal med din læge inden du giver energiberiget MME

Energiberiget modermælkserstatning kan gives til nogle måltider for at øge mængden af kalorier eller til alle måltider, hvis der skønnes at være behov for det. Energiberiget modermælkserstatning vil mest normalt gives i samråd med egen læge, der har fulgt barnets manglende trivsel eller børnelægen (i privat praksis eller på hospitalet).

KOM MED I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!