LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Fertilitet

Gravid udenfor livmoderen / Ektopisk graviditet / ekstrauterin graviditet

Når man taler om, at man er gravid udenfor livmoderen, så betyder det, at det befrugtede æg har sat sig fast et andet sted end inde i livmoderen, hvor det er meningen at graviditeten skal sidde. En ektopisk graviditet sidder for det meste i æggelederen, der er det sted hvor ægget befrugtes af sædcellen. Men graviditeten kan også sidde i æggestokkene, livmoderhalsen eller i bughulen (maven).

95 % af alle graviditeter udenfor livmoderen sidder i æggelederen, som her:

Gravid udenfor livmoderen - her sidder graviditeten udenfor livmoderen i æggelederen

De fleste graviditeter uden for livmoderen går til grunde af sig selv. Der skyldes primært, at de graviditeter, der sætter sig fast udenfor livmoderen slet ikke indeholder et foster eller at det foster, der udvikles ikke er levedygtigt (eksemspelvis har kromosomafvigelser).

Man mener at knap 2 % af alle graviditeter sætter sig udenfor livmoderen, og cirka halvdelen af dem går til grunde af sig selv.

En graviditet udenfor livmoderen kan være direkte farlig for moderen. Pladsen i æggelederen er slet ikke til en graviditet, så den kan sprænge eller man kan bløde indvendigt, der jo ikke umiddelbart kan ses, og man kan også bløde meget.

Hvorfor bliver man gravid udenfor livmoderen?

Hvordan æggelederen har det, har meget at sige i forhold til, at det befrugtede æg kan transportere sig fra æggelederen frem mod livmoderen. Problemerne kan opstå, hvis der er forsnævringer eller skader på æggelederen, som derfor vil gøre det sværere for ægget at nå frem, og øge risikoen for at det sætter sig fast i æggelederen. Skader på æggelederen kan komme af tidligere underlivsbetændelse eksempelvis med klamydia eller fra en operation i området, eksempelvis en blidtarmsopration.

Hvis fimrehårerne på æggelederen ikke fanger ægget, så vil ægget kunne sætte sig fast på æggestokken eller på et andet sted i bughulen, hvilket dog er meget sjældent. Fimrehårene kan også være blevet beskadiget af en underlivsbetændelse.

Det sker selvfølgelig også, at man ser ektopiske graviditeter uden nogen forklaring.

Hvem er i øget risiko for at blive gravid udenfor livmoderen?

Det kan ske for alle, at de bliver gravide udenfor livmoderen, men nedenstående årsager vil øge risikoen for det;

  • Hvis man før har været gravid uden for livmoderen
  • Hvis man er kunstigt befrugtet (hvis der lægges flere æg op)
  • Hvis man er blevet opereret i maven, livmoderen eller i det område.
  • Hvis man har haft underlivsbetændelse i æggelederen.
  • Hvis man har skader på æggelederen

Hvordan opdages det?

De fleste vil i starten ikke opdage noget, de vil få alle de almindelige graviditetssymptomer. En graviditet udenfor livmoderen udvikler sig nemlig i starten som en normal graviditet.

På et tidspunkt vil der ofte opstå problemer. Nogle får pludselig ondt i underlivet eller i maven og andre oplever murren og uro i underlivet, især i den ene side (den æggestok graviditeten sidder i), der over tid langsomt bliver forværret.

Er du gravid og oplever du ovenstående symptomer, så skal du kontakte din egen læge. Hvis du har meget stærke smerte i underlivet eller i maven, er svimmel og utilpas, så kan du ringe 112, og tale med dem. Husk at sige, at du er gravid.

Det er afgørende at opdage graviditeten tidligt, da en graviditet udenfor livmoderen kan udgøre en risiko for moderen. Eksempelvis kan æggelederen springe og/eller det kan bløde voldsomt (indre blødninger, der ikke kan ses).

Hvordan fastslåes det, at du gravid udenfor livmoderen?

Lægen vil mærke udvendigt på maven, mærke livmoderens størrelse, sammenholdt med den uge du er i, om livmoderen virker lille, og om der er andre steder det fylder.

Ved en ultralydsundersøgelse gennem skeden vil lægen kunne se om graviditeten sidder i livmoderen. Hvis livmoderen er tom, vil graviditeten enten sidde udenfor livmoderen eller også har man aborteret spontant. Lægen vil så forsøge at se, om han/hun kan finde graviditeten udenfor livmoderen.

Man vil kunne tage prøver og se, hvad HCG´en er, og også gå ind med en kikkert og søge efter graviditeten.

Hvad sker der videre, hvis man er gravid udenfor livmoderen?

Sidder graviditeten udenfor livmoderen, er det ofte en rigtig trist nyhed at få. Ofte vil man afvente og se om graviditeten ikke går til grunde af sig selv, da halvdelen af alle graviditeter udenfor livmoderen vil gøre det.

Hvis graviditeten ikke går til grunde af sig selv, eller hvis der er underlivssmerter, blødning i bughulen eller andet vil man fjerne graviditeten. Det gøres ved, at man med en kikkertundersøgelse lokaliserer graviditeten og fjerner den gennem nogle bittesmå åbninger i maven. Det er sjældent nødvendigt at åbne mere, da det der skal ud stadigt er meget lille.

Nogle gange er man både og – heterotop graviditet

Det sker yderst sjælden, som i 1 ud af 6000 graviditeten, og hos IVF gravide hos 1 ud af 100, at man både er gravid (har et befrugtet æg, der har sat sig fast i livmoderen) OG samtidig også er gravid udenfor livmoderen (har et befrugtet æg mere, der har sat sig fast udenfor livmoderen). Her vil det befrugtede æg der sidder udenfor livmoderen skulle fjernes, hvis det ikke går til grunde af sig selv.

Andre artikler

Andre atikler der kunne have din interesse

error: Content is protected !!