Det fjerde stadie i en søvncyklus er drømmesøvnen også kaldet REM-søvnen. Rem står for Rapid Eye Movement, der betyder at øjnene bevæger sig hurtigt. Det er nemlig det, øjnene gør under REM-søvnen. Der kan det se ud som om, din baby er vågen, fordi øjnene under REM-søvnen begynder at køre bag øjenlågene. Din baby kan også ligge med mere eller mindre åbne øjne og blinke, men blikket vil være mere fjernt, eller øjnene vil køre mere rundt, end når din baby er vågen. Det er din baby, der ligger og drømmer.
Øjnene bevæger sig, men kroppen er “lammet”
Mens øjnene bevæger sig, er resten af kroppen faktisk lammet under REM-søvnen. Det betyder, at musklerne under REM-søvnen ikke reagerer på hjernes kommandoer. Man er på den måde “fysisk indespærret” under REM-søvnen. Det er heldigt nok, fordi drømme kan, som du ved, være meget livagtige. Afkoblingen af musklerne under drømmesøvnen forhindrer, at man med sin krop kommer til at gøre noget af det, man drømmer, man gør, mens man sover. Når hjernen lammer kroppen, kan man drømme alle de mærkeligste ting uden, at man er til fare for sig selv eller andre.
Lammelsesmekanismen er endnu ikke aktiveret helt tidligt i livet, hvilket ikke er så problematisk igen, da det helt lille barn ikke er særligt mobil. Det der sker, når hjernen under REM-søvnen udsender motoriske kommandoer, og kroppen ikke er “lammet under søvnen”, er, at de omsættes til bevægelser. Det kan give det lille barn problemer med at “vække sig selv” under søvnen af sine bevægelser.
Det vil også kunne gøre, at du kan se det lille barn ligge og lave lyde og grimasser under søvnen – og også smile – hvilket er super sødt.
REM søvnen er vigtig for udviklingen af hjernen
Man ved, at REM søvnen er afgørende for at fremme modningen af hjernen. De flimrende udbrud af elektrisk aktivitet under REM-søvnen stimulerer hjernens vækst. Eksempelvis beriges hjernen med en masse hjernemæssige forbindelser, der involverer dannelse af synapser mellem nervecellerne.
Hvis REM søvnen bliver forhindret, vil det indstille eller sætte hjernens vækst i stå. Sådan er det i hvert fald hos dyr. Man har af etiske grunde ikke lavet forsøg på menneskebabyer. Man har hos nyfødte dyr set, at hvis REM-søvnen nedsættes i mængde, så hæmmer og skaber det forstyrrelser i hjernens udvikling. Ligesom man så social abnorm adfærd hos dyret senere som voksen. Det er i hvert fald ikke tvivl om, at også REM søvnen er vigtig.
REM søvnen og de naturlige søvncyklusser
REM-søvnen for en baby varer omkring 25 minutter af en gennemsnitlig søvncyklus, hvilket betyder, at en nyfødt befinder sig 50 – 60 % af sin søvn i REM-søvnen – det er langt mere end voksne.
Den voksnes søvncyklus er 90 minutter, og for babyer og børn er den omkring 45-50 minutter. Søvnen består af forskellige typer søvn; NREM søvn og REM søvn, men på en måde hvor den første del af natten primært består af NREM søvn (den dybe af slagsen), og den sidste del af natten primært består af REM søvn og kun af lidt hvis overhovedet nogen NREM søvn.
Måske vi ikke altid har haft drømme (REM søvn)
Det tyder på, at drømmesøvnen (REM søvnen) er den nye dreng i klassen, når vi taler evolution. Man mener, at REM søvnen er opstået for at kunne understøtte funktioner, som den tunge søvn ikke kunne klare, eller som REM søvnen i hvert fald kan klare langt mere effektivt. Man mener faktisk at det, at mennesket i tidernes morgen begyndte at drømme gav dem et evolutionært hop, eller at vi begyndte at drømme, fordi vi havde brug for et evolutionært hop for bedre at kunne klare os i verden.
Hvad sker der under REM søvnen?
Under REM-søvnen er hjernen lige så aktiv, som når vi er vågne, og hjernebølgerne minder meget om dem, vi har, når vi er vågne. Ligesom at sanseindgangen under REM-søvnen også står åben. Under REM-søvnen processeres forskellige informationsbidder med forskellig hastighed på forskellige tidspunkter i hjernen i de forskellige områder af hjernen – alt sammen typisk for vågenhed, man er bare IKKE vågen.
De ting, hjernen arbejder med under REM-søvn, er modsat i vågentiden ikke indtryk, der kommer fra omverden, men er indtryk, der allerede er i hjernen. Det kan være følelser, motivation og erindringer (både nye og gamle). REM-søvnen ses som interaktion med alle tidligere erfaringer, man har gjort i livet. Ved at samstemme med dem opbygger man (mens man sover) en mere præcis forståelse af, hvordan verden hænger sammen.
Under drømmesøvnen vil hjerne vurdere store mængder af viden og derefter udlede overordnede regler og regelmæssigheder. Man opnår i den proces også kreative og problemløsende færdigheder, der gør, at man kan vågne op med løsninger på uransagelige spørgsmål eller problemstillinger. 18 måneder gamle børn har vist evne til at udlede komplicerede grammatiske strukturer, når de hører et nyt sprog, men kun når de har sovet efter den første eksponering. Man har også hos voksne set 3 gange så stor kreativ løsningsindsigt efter søvnen.
REM søvnen er vigtig for vores følelser
Det har også vist sig, at REM søvnen er vigtig for at forstå andre mennesker. Undersøgelser har vist, at jo mere REM-søvn en forsøgsdeltager fik i løbet af en nat, jo mere præcis var dennes tuning af andres følelser og ansigtsudtryk næste dag. Omvendt gjorde mangel på REM-søvn en enkelt nat, at forsøgspersonerne ikke præcist kunne adskille den ene følelse fra den anden – hjernen var her i en tilstand af generel overfølsomhed.
Mangel på REM søvn gjorde, at den ydre verden blev oplevet som et mere skræmmende og risikofyldt sted. Mangel på REM-søvn ændrede ikke bare personernes evner, men også deres opfattelse af verden. Man har også set, hvordan det at få nok REM-søvn havde en restituerende effekt på soldater med post traumatisk stress (PTSD).
Drømmene fungerede som et lindrende neurokemisk bad, der kunne opbløde selv de mest smertefulde minder. REM-søvnens drømme fungerer som en slags natlig terapi, problemløsning og kreativt center;
- Drømme er et virtuelt rum, hvor hjernen kan blande gammel og ny viden og give en bedre forståelse af verden og finde nye kreative løsninger.
- Drømmesøvnen er en gave til den følelsesmæssige heling.
En indbygget fare i søvnen…
Der ligger en indbygget fare i netop den måde, søvnen fungerer på. Den dybe søvn, NREM-søvnen, dominerer tidligt på natten, og REM-søvnen dominerer sidst på natten, altså i de tidlige morgentimer. Hvis man kommer for sent i seng, så ens nat bliver for kort, eller hvis man vågner for tidligt, så får man ikke bare for lidt søvn, man mister også næsten AL sin REM-søvn. Hvis man eksempelvis i stedet for at vågne ved 7- 8 om morgenen, vågner ved 5 – 6 tiden og nogle morgener måske endnu før, så vil man ikke alene miste ⅙ del af sin nattesøvn, men man vil samtidig miste en virkelig stor det af sin REM-søvn – faktisk så godt som det hele!
Det er selvsagt ikke optimalt, for REM-søvnen er super vigtig. De børn, der vågner tidligt skal derfor lære at sove længere. Ikke bare for deres egen skyld (hvilket i sig selv ville være vigtigt nok), men også for at få nogle bedre fungerende forældre.
Hvad kan jeg selv gøre for min babys søvn?
Helt overordnet så gælder det om, at din baby får nok søvn. I forhold til REM søvnen og alt det den kan af fantastiske ting, så er det særligt vigtigt også at få nok nattesøvn. For mange babyer betyder det i praksis at de lærer at forblive i søvnen i de tidlige morgentimer, hvor søvnen ikke er så tung som først på natten, så alt det magiske under REM-søvnen kan ske.
Hvis det er noget, du gerne vil have hjælp til at lære din baby, så går vi gerne den vej med dig. På Babyinstituttet arbejder vi med søvnen i steps – babysteps, så barnet (og du som forælder) oplever at kunne. Hvilken lykke for både forældre og baby at begynde at se mere eller bedre søvn, hvis man har været på en ørkenvandring med søvnen forinden.
Du kan også;
- Tilmelde dig og få online webinar; Stop natteroderiet, evige putninger & powernaps ⇒
- Følge os på insta @sund_soevn og få tips og inspiration fra os om søvn ⇒
- Besøge vores webshop med udvalgte produkter til din baby søvn her ⇒
