REM-søvn, bliv klogere på den fantastiske drømmesøvn⇒

Det fjerde stadie i en søvncyklus er drømmesøvnen også kaldet REM-søvnen. Rem står for Rapid Eye Movement, der betyder at øjnene bevæger sig hurtigt. Det er nemlig det, øjnene gør under REM-søvnen. Der kan det se ud som om, din baby er vågen, fordi øjnene under REM-søvnen begynder at køre bag øjenlågene. Din baby kan også ligge med mere eller mindre åbne øjne, men blikket vil være mere fjernt, eller øjnene vil køre mere rundt, end når din baby er vågen. Det er din baby, der ligger og drømmer.

Øjnene bevæger sig, men kroppen er “lammet”

Mens øjnene bevæger sig, er resten af kroppen faktisk lammet under REM-søvnen. Det betyder, at musklerne under REM-søvnen ikke reagerer på hjernes kommandoer. Man er på den måde “fysisk indespærret”. Det er heldigt nok, fordi drømme, som du ved, kan være meget livagtige. Afkoblingen af musklerne under drømmesøvnen forhindrer, at man med sin krop kommer til at gøre noget af det, man drømmer, man gør, mens man sover. Når hjernen lammer kroppen, kan man drømme alle de mærkeligste ting uden, at man er til fare for sig selv eller andre.

Lammelsesmekanismen er endnu ikke aktiveret helt tidligt i livet, hvilket ikke er så problematisk igen, da det helt lille barn ikke er særlig mobil. Det der sker, når hjernen under REM-søvnen udsender motoriske kommandoer, og kroppen ikke er “lammet under søvnen”, er, at de omsættes til bevægelser. Det kan give det lille barn problemer med at barnet “vække sig selv” under søvnen af sine bevægelser.

Læs mere om spjæt under søvnen her ⇒

Den endnu ikke aktiverede lammelsesmekanisme kan også gøre, at du kan se dit barn lave lyde og grimasser under søvnen – og også smile – hvilket er super sødt.

REM søvnen er vigtig for udviklingen af hjernen

Man ved, at REM søvnen er afgørende for at fremme modningen af hjernen. De flimrende udbrud af elektrisk aktivitet under REM-søvnen stimulerer hjernens vækst. Eksempelvis beriges hjernen under REM søvnen med en masse hjernemæssige forbindelser, der involverer dannelse af synapser mellem nervecellerne.

Hvis REM søvnen bliver forhindret, vil det indstille eller sætte hjernens vækst i stå. Sådan er det i hvert fald hos dyr. Man har af etiske grunde selvfølgelig ikke lavet forsøg på menneskebabyer. Man har hos nyfødte dyr set, at hvis REM-søvnen nedsættes i mængde, så hæmmer og skaber det forstyrrelser i hjernens udvikling. Ligesom man så social abnorm adfærd hos dyret senere som voksen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at også REM søvnen er utrolig vigtig.

REM søvnen og de naturlige søvncyklusser

REM-søvnen for en baby varer omkring 25 minutter af en gennemsnitlig søvncyklus, hvilket betyder, at en nyfødt befinder sig 50 – 60 % af sin søvn i REM-søvnen – det er langt mere end voksne.

Den voksne søvncyklus er 90 minutter, og for babyer og børn er den omkring 45-50 minutter. Søvnen består af forskellige typer søvn; NREM søvn og REM søvn, men på en måde hvor den første del af natten primært består af NREM søvn (den dybe af slagsen), og den sidste del af natten primært består af REM søvn og kun af lidt hvis overhovedet nogen NREM søvn.

Du kan læse mere om den dybe søvn her =>

Måske vi ikke altid har haft drømme (REM søvn)

Det tyder på, at drømmesøvnen (REM søvnen) er den nye dreng i klassen, når vi taler evolution. Man mener, at REM søvnen er opstået for at kunne understøtte funktioner, som den tunge søvn ikke kunne klare, eller som REM søvnen i hvert fald kan klare langt mere effektivt. Man mener faktisk at det, at mennesket i tidernes morgen begyndte at drømme og at det gav et evolutionært hop, eller at vi begyndte at drømme, fordi vi havde brug for et evolutionært hop for bedre at kunne klare os i verden.

Hvad sker der under REM søvnen?

Under REM-søvnen er hjernen lige så aktiv, som når vi er vågne, og hjernebølgerne minder meget om dem, vi har, når vi er vågne. Ligesom at sanseindgangen under REM-søvnen også står åben. Under REM-søvnen processeres forskellige informationsbidder med forskellig hastighed på forskellige tidspunkter i hjernen i de forskellige områder af hjernen – alt sammen typisk for vågenhed, man er bare IKKE vågen.

De ting, hjernen arbejder med under REM-søvn, er modsat i vågentiden ikke indtryk, der kommer fra omverden, men indtryk, der allerede er i hjernen. Det kan være følelser, motivation og erindringer (både nye og gamle). REM-søvnen ses som en interaktion med alle tidligere erfaringer, man har gjort i livet. Ved at samstemme med dem opbygger man (mens man sover) en mere præcis forståelse af, hvordan verden hænger sammen.

Under drømmesøvnen vil hjerne vurdere store mængder af viden og derefter udlede overordnede regler og regelmæssigheder. Man opnår i den proces også kreative og problemløsende færdigheder, der gør, at man kan vågne op med løsninger på uransagelige spørgsmål eller problemstillinger. 18 måneder gamle børn har vist evne til at udlede komplicerede grammatiske strukturer, når de hører et nyt sprog, men kun når de har sovet efter den første eksponering. Man har også hos voksne set en 3 gange så stor kreativ løsningsindsigt efter søvnen.

REM søvnen er vigtig for vores følelser

Det har også vist sig, at REM søvnen er vigtig for at forstå andre mennesker. Undersøgelser har vist, at jo mere REM-søvn en forsøgsdeltager fik i løbet af en nat, jo mere præcis var dennes tuning af andres følelser og ansigtsudtryk næste dag. Omvendt gjorde mangel på REM-søvn en enkelt nat, at forsøgspersonerne ikke præcist kunne adskille den ene følelse fra den anden – hjernen var her i en tilstand af generel over-følsomhed.

Mangel på REM søvn gjorde, at verden blev oplevet som et mere skræmmende og risikofyldt sted. Mangel på REM-søvn ændrede ikke bare personernes evner, men også deres opfattelse af verden. Man har også set, hvordan det at få nok REM-søvn havde en restituerende effekt på soldater med posttraumatisk stress (PTSD).

Drømmene fungerede altså som et lindrende neurokemisk bad, med evnen til at kunne opbløde selv de mest smertefulde minder. REM-søvnens drømme fungerer som en slags natlig terapi, problemløsning og kreativt center;

Drømme er et virtuelt rum, hvor hjernen kan blande gammel og ny viden og give en bedre forståelse af verden og finde nye kreative løsninger.
Drømmesøvnen er en gave til den følelsesmæssige heling.

En indbygget fare i søvnen…

Der ligger en indbygget fare på netop den måde, søvnen fungerer på. Den dybe søvn, NREM-søvnen, dominerer tidligt på natten, og REM-søvnen dominerer sidst på natten, altså i de tidlige morgentimer. Det gør, at hvis man kommer for sent i seng eller hvis man vågner for tidligt, så ens nat bliver for kort, får man ikke bare for lidt søvn, men man mister også næsten AL sin REM-søvn. Hvis man eksempelvis i stedet for at vågne ved 7- 8 om morgenen, vågner ved 5 – 6 tiden og nogle morgener måske endnu før, så vil man ikke alene miste ⅙ del af sin nattesøvn, men man vil samtidig miste en virkelig stor det af sin REM-søvn – faktisk så godt som det hele!

Det er selvsagt ikke godt, idet REM-søvnen er super vigtig. Børn skal derfor i seng i tilpas tid, og de børn, der vågner tidligt, skal lære at sove længere. Ikke bare for deres egen skyld (hvilket i sig selv ville være vigtigt nok), men også for at få nogle bedre fungerende forældre.

Helt overordnet set gælder det om, at din baby får nok søvn. I forhold til REM søvnen og alt det den kan af fantastiske ting, er det særligt vigtigt også at få nok nattesøvn. For mange babyer betyder det i praksis at de lærer at forblive i søvnen i de tidlige morgentimer, hvor søvnen ikke er så tung som først på natten, så alt det magiske under REM-søvnen kan ske.

Brug for hjælp til søvnen;