Doubletest og tripletest er blodprøver, der sammen med nakkefoldsscanningen angiver risikoen for forskellige misdannelser og kromosomfejl hos et foster.
Man kan også vurdere risikoen ud fra hver screening alene, det er dog ikke så præcist, som når de kombineres. Som eksempel kan sandsynligheden for Downs syndrom gives med 70 % sandsynlighed ved et enkelt tilbud og med 93%, når de kombineres.
Hvad undersøger man for ved doubletest og tripletest?
Double- og Tripletesten angiver sandsynligheden for at føde et barn med:
Herudover kan Tripletesten også angive sandsynligheden for at føde et barn med:
- Åbne neuralrørsdefekter (NRD)
- Bugvægsdefekter (BVD)
- Bestemte misdannelser.
Hvornår i graviditeten skal doubletesten foretages?
For doubletesten skal du være mellem uge 8+0 og 13+6. Doubletesten skal tages senest 4-5 dage før nakkefoldsskanningen. Du får svar på undersøgelsen ved nakkefoldsscanningen.
Hvornår i graviditeten skal tripletesten foretages?
For tripletesten skal du være mellem uge 14+0 og 20+0. Bedst i uge 15+0 til uge 18+0.
Hvad måler man på?
Til screening anvendes to biokemiske markører; β-HCG (frit-beta-Humant-Chorion-Gonadotropin) og PAPP-A (Pregnancy Associated Plasma Protein A), der begge produceres i moderkagen (placenta).
De sammenholdes med måling af tykkelsen af den væskeansamling, som alle fostre har under huden i nakkeregionen – nakkefolden. Nakkefolden måles ved en ultralydsskanning. Ved scanningen måles også længden fra fosterets hoved til hale (crown-rump-length), der bruges til at fastsætte terminsdatoen og dermed gestationsalderen, fosteralderen.
Frit β-hCG – frie B-kæder
Humant ChorioGonadotropin (HCG) anvendes som graviditetsmarkør, eksempelvis er det den, man måler ved en graviditetstest. Det er den tidligste markør for graviditet og spores allerede 6-8 dage efter befrugtningen (undfangelsen). HCG dannes i placenta med det formål at bevare og stimulere Det gule legeme (corpus luteum) frem til at moderkagen kan tage over. Koncentrationen af HCG fordobles cirka hver anden dag og når et maksimum 60 – 80 dage efter befrugtningen. Efter 20. graviditetsuge er HCG produktionen konstant.
Human ChorioGonadotropin (hCG) består af en α- og β-kæde, der er kodet fra hvert sit gen. α-kæden er fælles for TSH, FSH, LH og HCG, mens β-kæden er specifik.
Total hCG = Intakt hCG (udgør ca. 99 % af beta-kæderne) + frit β-hCG det vil sige frie β-kæder (udgør cirka. 1-2 % af beta-kæderne)
Det er koncentrationen af B-hCG, det vil sige, de frie β-kæder hCG der indgår i doubletesten (og altså IKKE den HCG man måler i en graviditetstest).
Værdierne for frit β-hCG og den totale HCG
I første halvdel af graviditeten udgør frit β-hCG cirka 1-2 % af den totale hCG, tallet vil og skal være MEGET lavere end den totale hCG. β-hCG falder med gestationsalderen (fosteralderen), hvor HCG (den fra graviditetstesten) stiger, idet den fordobler sig cirka hver anden dag. Frit-β hCG koncentrationen vil været 20-100 gange LAVERE end intakt hCG.
Værdierne kommer ofte ud i MOM (står for Multible Of Median) hvor den aktuelle koncentration divideres med en fastlagt (median)værdi for den pågældende analyse og gestationsalder. MOM værdien er således uafhængig af gestationsalderen
Pregnancy Associated Plasma Protein A(PAPP-A)
PAPP-A er er et højmolekylært glycoprotein og medlem af metalloproteinase superfamilien. Det fordobles i blodet cirka hver 6. dag i graviditeten og stiger dermed med gestationsalderen (fosteralderen). En tilpas mængde PAPP-A i blodet er vigtig, da et lavt indhold af proteinet i den gravides blod fører til en række misdannelser hos barnet.
Frit B-HCG og PAPP-A ved kromosomafvigelser
Hos kvinder med et foster med trisomi 21 er koncentrationen af frit β-hCG cirka dobbelt så høj, som en graviditet med et foster uden kromosomafvigelse med samme gestationsalder. Koncentrationerne af PAPP-A vil oftest være mindre end det halve. Hos kvinder, med et foster med trisomi 13 eller 18, er koncentrationen af frit β-hCG typisk 20-40 % og PAPP-A cirka 20-30 % af værdierne hos en kvinde med et foster uden kromosomafvigelse med samme gestationsalder.
Resultatet gives i “høj risiko” eller “lav risiko”
Du får givet ét samlet risikotal for alle prøverne. Risikosvaret for undersøgelserne inddeles i Lav eller Høj risiko. Eksempelvis betyder 1:100 risiko at ud af 100 børn vil 1 have misdannelsen / syndromet / sygdommen.
- Risiko for Downs syndrom angives som høj, hvis den er højere end 1:250
- Risiko for Edwards eller Pataus sygdom angives som høj, hvis den er højere end 1:100 i Tripletesten eller 1:150 i Doubletesten.
- Risiko for misdannelser angives som høj, hvis den er højere end 1:10 og let forhøjet ved 1:50
Risikoen holdes også op mod din alder (den gravides alder), jo ældre jo større er risikoen. Som eksempel bliver en 1:72 risiko for Downs syndrom, hvis du er 40 år, til en 1:1172 risiko, hvis du er mellem 25 og 29 år og til en 1:1551, hvis du er mellem 15 og 19 år.
Tilbud om flere undersøgelser ved høj risiko
Hvis risikoen er høj, vil du få tilbudt en moderkageprøve eller fostervandsprøve for at afklare, om lige præcis din baby i livmoderen skulle være den ene ud af XX, der har misdannelsen/syndromet/sygdommen.
Langt de fleste, der får foretaget moderkageprøve eller fostervandsprøve, vil få et normalt svar. Det vil sige, at barnet er helt normalt og rask – ikke har nogen misdannelse/syndrom/sygdom. Det er ofte en psykisk meget belastende tid som gravid og partneren at gå at vente på prøverne og bagefter vente på svar – og måske så på en prøve mere, også svar på den.
Hvis svaret, mod forventning, ikke er normalt, vil du blive rådgivet om, hvad det indebærer, og hvilke muligheder du har normalt mulighed for abort. Fordi den ligger efter uge 12 skal den godkendes.
Andre artikler om graviditet
- Hvorfor scanner man i graviditeten
- Koffein og graviditet
- Hvornår kan jeg mærke liv for første gang?
- Det fantastiske fostervand
- Babys hjerteslag og hjertelyd