Alle levende organismer er opbygget af celler, og inde i hver eneste celle findes der en cellekerne, der indholder de 46 kromosomer, 23 par. Hvert kromosom består af en DNA-streng, der er en lang kæde af byggesten i en ganske bestemt rækkefølge. DNA er en forkortelse af Deoxyribo-Nucleic Acid og er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber.
DNA-streng:
DNA-strengen ligger inde i kromosomet:
Kromosomerne er bærere af ens gener og indeholder alle mennesket 20.000 gener. Generne bestemmer ens arvelige egenskaber. Mennesket har 2 kopier af alle 20.000 gener (de 46 par). De 20.000 gener er kroppens ”opskrift” eller arvelige egenskaber, som fortæller cellen – og kroppen, hvordan den skal udvikle sig og fungere.
For at alt kan forblive konstant i kroppen (og man forbliver den samme), er det vigtigt, at DNA’et bevares, når der dannes nye celler. I den almindelige celledeling bliver kromosomerne duplikeret via DNA-replikation. Gennem en række processer bliver cellen trukket fra hinanden, og halvdelen af DNA ender i hver sin cellekerne af de nydannede datterceller. Lidt på samme måde som en lynlås du åbner (foto herunder til højre) for så at hver siden “lynes” sammen med en ny halvdel (foto herunder til venstre).
Cellen er nu blevet til to genetisk identiske DNS strenge, der hver indeholder halvdelen af DNA’et fra den første celle. Ved celledeling bliver DNAet altså kopieret – replikeret, så de to nye (søster)celler har helt samme DNA som den “gamle” celle.
Samme proces på kromosom niveau:
