Alle levende organismer er opbygget af celler, og inde i hver eneste celle findes der en cellekerne, der indholder ens kromosomer, de 46 kromosomer (23 par) et menneske består af. Hunde eksempelvis indeholder 39 par kromosomer. Hvert kromosom består af en DNA-streng, der er en lang kæde af byggesten i en ganske bestemt rækkefølge. DNA er en forkortelse af Deoxyribo-Nucleic Acid og er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber og gør os til den vi er, sammen med den prægning vi udsættes for.
DNA-streng:
DNA-strengen ligger inde i kromosomet:
Kromosomerne er bærere af ens gener og indeholder alle mennesket 20.000 gener. Generne bestemmer ens arvelige egenskaber. Mennesket har 2 kopier af alle 20.000 gener (de 23 par). De 20.000 gener er kroppens ”opskrift” eller arvelige egenskaber, der fortæller cellen – og kroppen, hvordan den skal fungere og udvikle sig.
DNA replikation, dannelse af nye celler
For at alt kan forblive konstant i kroppen (og man forbliver den samme), er det vigtigt, at DNA’et bevares, når der dannes nye celler. I den almindelige celledeling bliver kromosomerne duplikeret via DNA-replikation. Gennem en række processer bliver cellen trukket fra hinanden, og halvdelen af DNA ender i hver sin cellekerne af de nydannede celler. Lidt på samme måde som en lynlås man åbner (foto herunder til højre) hvor hver side så “lynes” sammen med en ny halvdel, der passer perfekt (foto herunder til venstre).
Cellen bliver på den måde til to genetisk identiske DNS strenge, der hver indeholder halvdelen af DNA’et fra den første celle. Ved celledeling bliver DNA´et altså kopieret – replikeret, så de to nye celler har helt samme DNA som den “første” celle. Det er smart fordi DNA´et på den måde bevares ved hver eneste celledeling livet igennem.
Her ses samme proces på kromosom niveau:
Andre artikler om fertilitet
- Bliv klogere på implantationen
- Læs om de menneskelige kromosomer
- Læs om det ægløsnende hormon
- Bliv klogere på din menstruationscyklus
- Hvordan du forebygger neuralrørsdeffekt hos baby