Blog

Min Baby - 1 måned til 1 år / Sjov, leg og ballade

Din baby ser ikke sit legetøj, som du ser det

Din baby ser ikke sit legetøj, som du ser det

Når vi vælger legetøj, vælger vi primært efter om det appellerer til os.

Vil du vælge legetøj med dette ansigtsudtryk – sikkert.

Vil du vælge legetøj med dette ansigtsudtryk – de færreste vil nok, selvom der dog er noget kært over det fortabte udtryk

Vil du vælge legetøj med dette ansigtudtryk – sikkert de færreste.

De fleste voksne vurderer nemlig primært legetøj ud fra munden. Derfor giver de tre gule ansigter os voksne tre forskellige indtryk.

Men babyer er klogere, når de aflæser ansigtsudtryk, de ser nemlig udelukkende efter hvad øjnene fortæller og lader sig ikke snyde af hvad munden gør.

Det er vores oplevelse på Det Private Barselshotel, at din baby derfor ikke vil se tre forskellige ansigtsudtryk, men blot et udtryk. Som ser således ud:

Normalt er øjnene, der er slået vidt op tegn på overraskelse. Vi har fået øje på noget, som vi på ingen måde regnede med – noget ekstraordinært fantastisk eller ekstraordinært skræmmende.

Når overraskelsen har fortabt sig, vil øjne, der er slået vidt op, ofte repræsenterer bagvedliggende følelser som angst eller panik. Der kan også være tale om skjult panik, falsk glæde eller en helt overgearet person – måske et familiemedlem?

Samme øjene to udtryk

Glæde og smil (svarende til en glad mund) giver nemlig helt anderledes øjne, se her:

Se efter øjnene, når du køber legetøj. Se på legetøjet med dit barns øjne. Hold en hånd hen over munden og find ud af om ansigtsudtrykket er så kært, som det umiddelbart ser ud.

Se dig omkring mellem de uroer og det legetøj du allerede har købt. Måske finder du en forklaring på, hvorfor din baby bedre kan lide noget legetøj end andet. Og hvorfor din baby altid bliver sur på bestemte stykker legetøj enten med det samme eller efter nogen tid. Måske finder du ud af, at legetøjets udtryk er panisk, eller at det sender tvetydige signaler eller bare vedbliver at stirre på en absolut uforskammet måde.

Vi påvirker vores børn gennem det, de relaterer til – og derfor er det vigtigt, at dine børn har adgang til at se varierede ansigtsudtryk – også i legetøjskassen.

 

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.