Sidst opdateret den 1/2 2022.

Der findes forskellige typer coronavirus, som kan gøre mennesker syge. Den nye coronavirus, der siden 2020 har smittet et stort antal mennesker og også er kommet til Danmark, hedder SARS-CoV-2, og sygdommen med den hedder COVID-19. Undersøgelser har vist, at den nye coronavirus SARS-CoV-2 er 80% identisk med SARS-CoV, hvorfor den har fået navnet SARS-CoV-2.

Viden om coronavirus / COVID-19

COVID-19 er en relativt ny sygdom, og derfor kommer der løbende ny viden om sygdommen. Man ved dog, at den spreder sig hurtigt og er gået fra at være en epidemi til en pandemi. En epidemi er, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. I Danmark regnes det eksempelvis for en epidemi, når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge. Ved en epidemi kan myndighederne anvende specielle regler for at forebygge og bekæmpe sygdommen. Verdenssundhedsorganisationen WHO, erklærede d. 30. januar 2020, at udbruddet af COVID-19 var en folkesundhedsmæssig krise af international betydning, og den 11. marts erklærede WHO COVID-19 for en pandemi. En pandemi er, når en infektionssygdom påvirker mennesker over hele verden / påvirker alle mennesker – en pandemi er altså en verdensomspændende epidemi.

Man så det første tilfælde af COVID-19 i Wuhan i Kina i begyndelsen af januar 2020. I februar 2020 skete der en støt stigning i antallet af tilfælde uden for Kina, i starten i lande som Sydkorea, Iran, Norditalien og Østrig. Den 27. februar 2020 blev det første danske tilfælde med COVID-19 påvist. Siden da har pandemien bølget op og ned med varierende smittetal og med samfundsmæssige restriktioner, der løbende er blevet henholdsvis strammet og lempet. Der har også været flere mutationer af virusset, hvorfor sygdom med COVID-19 generelt ses med mildere symptomer og en procentvis lavere indlæggelsesrate end i starten af pandemien.

Der er aktuelt 4 vacciner, som er godkendt til forebyggelse af COVID-19, heraf er en godkendt til børn fra 5 år og opefter. Ingen vaccine er endnu godkendt til børn under 5 år.

Du kan holde dig opdateret på de nyeste tal og anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Symptomer på COVID-19

Coronavirus (CoV) kan være årsag til milde forkølelses-symptomer som ondt i halsen, hoste, sygdomsfølelse og let feber. Men den kan også give højere feber og mere alvorlige nedre luftvejsinfektioner, hvis man bliver alvorligt syg. Størstedelen af smittede med COVID-19 får milde symptomer, som kan være svært at skelne fra forkølelse og influenza. Man kan også have COVID-19 uden symptomer.

De typiske symptomer er:

Diagnosen stilles ved en podning fra enten næse eller svælg.

Hvordan smitter COVID-19

Smitten af COVID-19 sker via dråbespredning af luftvejssekreter, det vil sige gennem hoste, nys osv. Du vil altså kunne blive smittet ved, at en smittet person hoster eller nyser ud i rummet, og du inhalerer dråber med smitte. Ligesom du kan blive smittet fra overflader og gennem kontaktsmitte (håndtryk, via genstande, håndtag m.v.) med smittede luftvejssekreter på – som en person med smittede luftvejssekreter på hænderne har rørt ved.

Hvem er kan blive smittet?

Alle kan blive smittet med COVID-19. Man kan blive smittet af en, der er syg (har COVID-19), hvorfor man helst skal prøve at undgå at være i kontakt med personer, der er syge med COVID-19. MEN man kan også smittes af en, der endnu ikke er blevet syg. Det vil sige af en, der er blevet smittet, men hvor sygdommen enten endnu ikke er brudt ud (så man derfor ikke ved, at man er smittet).

Hvis man er syg med COVID-19, så kan man smitte en baby eller sin egen baby via dråbesmitte og direkte kontakt på samme måde, som man kan smitte alle andre, man er tæt med. Ligsom at ens baby kan blive smittet fra samme smittekilde som en selv.

Inkubationstiden er i gennemsnit 5-7 dage, men har vist sig at være fra 2-14 dage. Inkubationstiden er den tid det tager, fra man bliver smittet, til man får symptomer, altså bliver syg. COVID-19 er meget smitsomt, også mere end influenzavirus. Typisk smitter man mest, mens man har flest symptomer og ikke mere end 2 døgn efter, at man ikke længere har symptomer.

Er mit barn i risikogruppe?

Raske børn betragtes ikke som værende i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de smittes med COVID. Og børn ser generelt ud til at have mildere symptomer og kortere sygdomsforløb end voksne. Af børn med COVID-19 er det kun ca 1% der har haft behov for indlæggelse på hospitalet og ganske få af disse har haft et alvorligt forløb. Dog betragter man babyer, der er under en måned gamle, som værende i større risiko for at alvorligt forløb. Det samme gælder for babyer og børn med kroniske sygdomme.

Børn og unge kan i meget sjældne tilfælde udvikle et multi-inflammatorisk syndrom (MIS-C), hvor barnets immunsystem overreagerer på infektionen med COVID-19 og efter 1-6 uger går symptomer som længevarende feber, udslæt, maveproblemer og påvirket blodtryk. Syndromet ses oftest hos børn over 8 år, den er alvorlig og skal behandles på sygehuset, her er prognosen god.

Sådan undgår du at blive smittet – og at din baby bliver smittet

For at undgå at smitte – og at blive smittet, så skal du undgå at komme i kontakt med sekreter med SARS-CoV-2 (Corona-virus). Det gør du først og fremmest ved at undgå kontakt med personer, der er syge eller muligvis syge. Da man kan risikere, at man først efter at have været sammen med en person, finder ud af at han eller hun er smittet, så vil det at mindske kontakten med hinanden også mindske smitten. Tæt kontakt dækker både mange mennesker tæt samlet og tæt fysisk kontakt, hvorfor det i en længere periode også har været frarådet at kysse, kindkysse, kramme og give hånd.

En anden måde at mindske smitte er ved at holde en ekstra god håndhygiejne. Tænk på hvor du har dine hænder – eller har haft dine hænder, inden de kommer i kontakt med dine øjne, næse og mund – eller dit barns. Vil der kunne sidde smitte på dine hænder? Tænk på hvad du rører ved og vask og sprit hænderne ofte.

Ved at mindske antallet af personer, din baby er i kontakt med (kommer i dit hjem og hvor din baby kommer), vil du minimere risikoen for, at din baby bliver smittet. Det gælder også antallet af personer, du og eventuelt ældre søskende er i kontakt med. Helt afgørende er selvfølgelig at din baby IKKE er i kontakt med personer, der er potientielt syge eller syge med COVID-19.

Fordi man kan være syg uden at vide det (endnu), er det bedste, du kan gøre, at sørge for en virkelig god håndhygiejne, hvilket både vil sige hyppig håndvask og sprit og altid, når I kommer ind i jeres hjem og inden fysisk kontakt med din baby (gælder også for ældre søskende). Ligesom det gør en forskel at holde en almindelig god hygiejne: rengøring og afspritning af mulige virus-forurenede overflader, såsom køleskabshåndtag, køkkenhåndtag, dørhåndtag, trappegelænder mv.

Syg? – sådan undgår du at smitte andre

Hvis du eller dit barn allerede er smittet med COVID-19, så skal du undgå kontakt med andre mennesker (Særligt med andre mennesker i risikogruppe for et alvorligt forløb).

Det vil selvsagt kræve utrolig meget af en familie, hvor der er flere børn. Det vil måske kræve, at forældrene deler sig op – og måske også fysisk adskiller sig, så det lille barn holdes fri fra smitte. Kan man ikke det, vil det kræve meget omtanke og en enorm god håndhygiejne og hygiejne.

For alle borgere gælder

Læs om amning, når mor er syg her =>
Læs om COVID-19 og Amning her =>

Hvad gør man, hvis man tænker, at ens baby har COVID-19?

Hvis du tænker, at din baby er utilpas, herunder har feber eller influenza-lignende symptomer – ELLER ikke vil spise/indtage føde, så skal du RINGE og tale med din læge eller vagtlægen.

Er du i tvivl, om din baby har det godt, skal du altid RINGE til en læge, der kan hjælpe dig med at vurdere situationen, og hvordan du skal forholde dig. Det kan være en fordel af tage din babys temperatur, inden du kontakter lægen. Du skal vide, at man ikke altid ser temperaturstigning hos små børn, selvom de har en infektion. Derfor skal du også reagere på almen utilpashed, eller hvis dit barn er meget sovende eller ikke vil spise, hvis dit barn er helt lille – nyfødt eller baby.

Du skal også reagere, hvis din baby:

Hvad gør man, hvis ens baby har COVID-19?

Hvis du tænker, at din baby har COVID-19, så skal du RINGE til din læge eller vagtlægen i den region, du befinder dig i (1813 i Region Hovedstaden). Hvis din baby har fået konstateret COVID-19, vil du allerede være i kontakt med sundhedsvæsnet og nøje følge de vejledninger, du har fået. Ændrer dit barns tilstand sig, så den forværres, siden du sidst har været i kontakt med en læge, eller bliver tilstanden ikke bedre, så skal du RINGE til læge, der kan hjælpe dig med at vurdere situationen.

Andre artikler, der kunne have din interesse

Andre artikler om baby