HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Brystpumpe, tips til at vælge den rigtige brystpumpe

Står du og skal bruge en brystpumpe, har du her nogle gode tips til hvad du skal gå efter for at få den rette pumpe til dit behov.

TIP 1: Find den brystpumpe, der passer dit behov

Inden du køber eller lejer en brystpumpe skal du først og fremmest finde ud af, hvad du skal bruge pumpen til og i hvilket omfang.

Har du brug for:

  • En enkelt udmalkning en gang imellem
  • Daglige udmalkninger over en kortere periode
  • Daglige udmalkninger over en længere periode

Jo større dit behov er jo mere glad vil du blive for en brystpumpe, der ikke er for tidskrævende i praksis.

En enkelt pumpning engang imellem klares fint med en håndpumpe (manuel eller elektrisk) eller en pumpe der danner vacuum i stedet for at pumpe. Hvor daglige pumpninger bliver en hel del nemmere med en elektrisk pumpe. Med en dobbeltpumpe vil du kunne halvere den tid du bruger på at pumpe. Der er derfor meget tid sparet med en dobbeltpumpe ved daglige udpumpninger – især over en længere periode.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle brystpumper, der kan købes reservedele til. Køber du en god brystpumpe vil du sjældent have brug for det, da der sikkert ikke vil komme noget med den. Du har til de dyrere brystpumper gode muligheder for at købe nye plastikdele, så du enten kan erstattet noget hvis det er gået i stykker eller så du har mere udstyr, der kan gøre dagligdagen lettere.

TIP 2: Tjek brystpumpens sugeevne

Der er stor forskel på, hvor stor en sugeevne brystpumper har. Jo kraftigere sug brystpumpen har, jo bedre vil brystpumpen kunne få mælken ud af brystet – hvilket er lige hvad du har brug for. Når det gælder små brystpumper –  har en lille håndpumpe en lige så god eller bedre sugeevne end en elektrisk pumpe af samme størrelse, så sugeevnen bør ikke være afgørende for, om det ender med en elektrisk eller en manuel brystpumpe.

Vær opmærksom på, at ved udlejning af brystpumper, er der ingen krav om at de skal til kontrol. Brystpumper kan altså lejes ud over en årrække uden at sugeevnen tjekkes. Synes du ikke, at den pumpe, du har lejet, suger særligt overbevisende, så kontakt firmaet og få den eventuelt byttet med en anden.

brystpumpe med dobbelt sug
Medela brystpumpe med dobbelt sug

Tip 3: Sugeevnen skal kunne reguleres

Det kan være afgørende at kunne regulere sugeevnen. Et for svagt sug vil måske ikke kunne få mælken ud eller kun få mælken ud i dele af brystet og slet ikke tømme (sikkert de) bagerste dele af brystet. En god tømning er vigtigt for både at holde brystet sundt og for at holde mælkeproduktionen god. Det er omvendt også en fordel at man kan regulere sugeevnen på pumpen ned, så den ikke suger FOR hårdt. Et for hårdt sug i brystvorten vil selvsagt kunne gøre skade på brystvorten.

Sundhedsstyrelsen skriver i deres ammeanbefalinger til sundhedspersonale; Vakuum (på brystpumpen) skal kunne reguleres. Hvis vakuum er for kraftigt, er der øget risiko for beskadigelse af brystvorterne.” (Amning – en håndbog for sundhedspersonale, side 86)

De fleste brystpumper af en lidt bedre kvalitet, har en knap hvor man kan skrue op og ned for styrken. Med håndpumpen skal man passe på ikke at stemple håndtaget for hårdt ned/ind, før man er sikker på, at brystvorten kan holde til det.

TIP 4: Køb tilbehøret til brystpumpen i den rigtige størrelse

Når man lejer en brystpumpe tilkøber man selv alt plastudstyr, både den del der skal sidde på brystet og den del mælken opsamles i. Ved køb følger standardudstyr med pumperne. Det samme gælder for brystpumper, man køber.

Til nogle brystpumper er det muligt at få plastudstyret i forskellige størrelser, der passer til forskellige typer af brystvorte størrelser og mælkeproduktion.

Sundhedsstyrelsen skriver i deres ammeanbefalinger til sundhedspersonale: ”Vælger moderen at malke ud med en brystpumpe er det vigtigt, at den er både effektiv og behagelig. – Tragten skal have den rigtige størrelse. En tragt, som er for lille, kan give problemer med ømme eller sårede brystvorter, brystbetændelse og for lidt mælk. Mange kvinder skal have en tragt, som er større end standard. (Amning – en håndbog for sundhedspersonale, side 86).

Vær også opmærksom på at brystpumpen skal bruges rigtigt, for at udmalkningen ikke er ubehagelig eller gør skade på brystvorten.

Du skal altså på forhånd finde ud af om du kan købe forskellige størrelser brysttragte til den pumpe du ser på og hvilken størrelse eksempelvis du skal have – om standarden der følger med passer dig.

TIP 5: Det er en fordel at have udstyr nok!

Hvis du pumper meget, kan det også være virkelig rart at have udstyr nok – og ikke bare de dele, der følger med pumpen. Mange har udstyr nok til 3-4 udpumpninger og andre igen til en hel dag, for ikke at skulle skolde udstyr mv. i løbet af dagen, så kan det gøre på en gang.

Hvor meget udstyr, du har brug for, vil afhænge af, hvor ofte du pumper, din økonomi og hvor stort dit overskud er til at skulle vaske og sterilisere flere gange om dagen. De fleste kan bedst lide bare at skylle pumpedelene, så de kan ordnes færdigt og skoldes, når der er ro på – eller af ens partner, når han eller hun kommer hjem.

Tid dig, der køber din pumpe brugt

Har du købt din pumpe brugt, så er det vores helt klare anbefaling at købe EN HELT NY slange til pumpen. Med en ny slange er du helt sikker på ikke at blive smittet med noget, den tidligere ejer eventuelt har døjet med.

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!