Brystkræft er den hyppigste cancerform blandt kvinder i Danmark. Brystkræft er også kaldet mammaecancer. Langt størstedelen af brystkræft tilfældene ses hos ældre kvinder, men kan også opstå tidligere i livet. Derfor vil nogle kvinder allerede inden deres første graviditet have været igennem et forløb med brystkræft. Andre kan få det konstateret under graviditeten eller i ammeperioden. Det er heldigvis sjældent, men vigtigt, at man er opmærksom på forandringer i brystvævet og søger læge, hvis man er i tvivl om der er noget, der skal undersøges yderligere.
Hvad er brystkræft
Brystkræft er en ondartet knude, der opstår i brystets kirtelvæv. Oftest opstår det ved celleforandringer i mælkegangene, men der kan gå flere år, før cellerne nedbryder mælkegangenes væg og bliver til en knude, man kan mærke uden på brystet.
Det første symptom på brystkræft er oftest en knude i brystet, som man kan mærke ved at føle på brystet. Andre symptomer kan være udseendemæssige ændringer ved brystet, eksempelvis at huden på brystet bliver nopret, eller der sker rynkedannelse eller en svag indtrækning af huden. Nogle oplever at brystvorten trækkes indad og/eller udskiller klar eller blodig væske.
Under graviditet og ammeperioden sker der naturligt store ændringer i brysterne, hvor mængden af kirtelvæv øges og brysterne og brystvorterne kan være ømme.
Der kan opstå brystspændning og knudrede områder i brystet, når mælken løber til, og der kan komme mælkeknuder og brystbetændelse, som udfordringer ved amningen. Alt sammen er har med mælkeproduktionen at gøre og har ingen sammenhæng med brystkræft.
Grundet de mange forandringer kan det være svært at skelne mellem normale brystforandringer i graviditeten og ammeperioden.
Symptomer på brystkræft i ammeperioden
I ammeperioden vil man næsten altid kunne mærke mælkekirtlerne i brystet med sine fingre. Det er normalt. De bliver større og til tider lidt ømme, men bliver efter en amning betydeligt mindre og uømme. Det er vigtigt altid at have en god fornemmelse af, at mælkekirtlerne tømmer sig i forbindelse med amningen (også for at forebygge brystbetændelse og være sikker på at bevare/etablere en god mælkeproduktion).
Hvis man har en knude i brystet, der ikke tømmes, eller vedvarende symptomer på brystbetændelse, der ikke forsvinder ved tømning af brystet eller behandling med antibiotika, er det vigtigt at opsøge læge. Symptomer på brystkræft ligner nemlig rigtig meget symptomerne på brystbetændelse. Ved tvivl, bør du altid snakke med din læge om det.
Det er også vigtigt at gå til lægen, hvis du pludseligt oplever, at hele brystet (eller en stor del af det), pludseligt hæver op, bliver rødt, varmt og ømt. Altså en generel forandring af brystet, som ikke er relateret til knuder eller specifikke hårde områder. Dette kan nemlig være symptom på inflammatorisk brystkræft, der dog er en meget sjælden form for brystkræft, der i ammeperioden kan forveksles med “almindelig” brystbetændelse.
Hvornår skal lægen kontaktes
Du bør gå til lægen, hvis du:
- Mærker en knude eller fortykkelse i brystet eller i armhulen
- Opdager ændringer i brysterne, f.eks. indtrækning i huden
- Får sår eller eksem på brystvorterne uden forklaring
- Oplever betændelseslignende rødme, varme og hævelse af brystet
- Oplever at der kommer blod eller klar væske fra brystvorterne
Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad for en sikkerheds skyld lægen undersøge det., 9 ud af 10 knuder i brystet, som kvinder henvender sig med til lægen, er godartede, men ved den mindste usikkerhed laver man flere undersøgelser.
Amning efter brystkræft (efter at have haft brystkræft)
Hvis man tidligere har haft brystkræft, kan man med stor sandsynlighed godt amme, medmindre begge brysters kirtelvæv er fjernet. Hvis man kun har et bryst med tilstrækkeligt kirtelvæv, kan de fleste godt producere nok mælk til en fuldamning (på samme måde som at man kan fuldamme tvillinger med to bryster).
Hvis der har været indgreb/operationen i brystet, uden at al kirtelvævet er fjernet, kan det godt have påvirket noget af kirtelvævet eller nogle af mælkeudgangene, hvilket kan vanskeliggøre amningen på samme måder som andre typer af brystoperationer.
Omvendt er kroppen ofte så fantastisk, at den vil begynde at genetablere noget af det skadet væv. For nogle kvinder betyder det at brystet kommer til at producere helt fint med mælk, og for andre betyder det at dele af brystet ikke deltager i mælkeproduktionen. Man kan desværre ikke forudsige, hvilke bryster der vil gøre hvad, men man kan forberede sig godt på amningen, være meget opmærksom på en god tømning (der sikre en god mælkeproduktion) og optimere det man kan i forhold til babys teknik ved brystet, for at få den størst mulige produktion, hvis det er det man ønsker.
Det er meget forskelligt, hvordan man har det med sine bryster, efter eller under et forløb med brystkræft. Der er nogle kvinder, der virkelig gerne vil amme så meget som muligt, og der er andre, der slet ikke har lyst til det – og alt der imellem. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der er rigtigt for dig.
Andre artikler om amning
- Mælkeknuder og mælkestase i brystet, når du ammer
- Vigtig viden om modermælk
- Læs om ammesorg & ammeskam her ⇒
- Du læse mere om brystreduktion og amning ⇒
- Du læse om brystimplantater og amning ⇒
Andre artikler, der kunne have din interesse