Brystbetændelse, ondt i brystet? - med eller uden feber =>

Brystbetændelse også kaldet mastitis er en betændelsestilstand i brystet, der hyppigst opstår i forbindelse med amning. Den kommer i områder af brystet, der ikke tømmer sig under amningen. Det er mest almindeligt at få brystbetændelse i de første uger efter fødslen, hvor mælkeproduktionen og amningen i det hele taget skal etableres, fordi noget ikke fungerer så optimalt som det burde.

Mekanisk eller bakteriel brystbetændelse

Man skelner mellem om brystbetændelsen er “bakteriel” eller “mekanisk”. I den bakterielle brystbetændelse er der bakterier, der opformerer sig i det område, der ikke tømmer sig eller ikke tømmer sig særligt godt. Hvorimod den mekaniske brystbetændelse kommer alene af den manglende eller dårlige tømning. Den mekaniske brystbetændelse er den hyppigste form for brystbetændelse hos mennesker.

I praksis er det vanskeligt at skelne den ene type brystbetændelse fra den anden, men det er heller ikke altafgørende at vide, om man har mekanisk eller bakteriel brystbetændelse, da behandlingen af og håndteringen til start er den samme.

Hvad kommer mekanisk brystbetændelse af?

Den mekaniske brystbetændelse kommer af ophobet mælk i kirtelvævet, der står og trykker på det omliggende væv og skaber en betændelseslignende tilstand i brystet. Der er altså ikke tale om en rigtig betændelse, men mere om en irritation eller inflammation i brystet. At brystet “opfører sig” som om, der er bakterier til stede, men uden at der er det. Det kan ske, hvis brystet ikke tømmes under amningen, og der står mælk tilbage i brystet. Enten i et område, men det kan også være i hele brystet. At brystet ikke tømmer sig effektivt kan skyldes, at barnet ikke er stærk nok, eller ikke har en god nok teknik. Det kan også skyldes brug af ammebrikker, der vanskeliggøre tømningen af brystet. Eller der kan være en mekanisk barriere som et white spot/tilstoppet mælkekanal – eller hvis brystet har været koldt med mere.

Den bakterielle brystbetændelse kommer fra bakterier, der er “kravlet” op i mælkegangene og mælkekirtlerne. Risikoen for en bakteriel brystbetændelse øges ved sår på brystvorten, men næsten udelukkedende kun hvis der også er områder af brystet der ikke tømmer sig tilstrækkeligt (mælkeknuder & mælkestase), da bakterierne i sådanne områder vil have øget mulighed for alt etablere sig og tid at opformere sig, i forhold til områder der hele tiden tømmes/tømmer sig.

Overordnet set, kan årsagerne til brystbetændelse være:

Manglende tømning af mælk fra kirtelvævet
Stor mælkeproduktion
Sår på brystvorterne
Skemalagt amning, hvor tiden enten trækkes for langt mellem amningerne – eller hvor man vækker sin baby efter for kort tid, hvilket kan medføre, at barnet er for træt og uoplagt til at spise effektivt.
Blokamning.
Brysterne er blevet udsat for kulde, eksempel kold vind.

Kvinder, der ammer 5-6 gange i døgnet, har mindre forekomst af brystbetændelse sammenlignet med kvinder, der ammer 10 gange eller flere pr døgn. Hvilket giver god mening, da babyer der spiser færre måltider pr døgn er godt sultne ved brystet, de spiser større måltider og mere effekt, hvilket er ensbetydende med en bedre tømning af brystet ved hver amning.

Hvad er symptomerne på brystbetændelse / mastitis?

Symptomerne på en begyndende brystbetændelse er:

Brystet er rødt eller delvist rødt.
Brystet er hårdt og ømt, eller delvist hårdt og ømt.
Det føles som om brystet dunker.
Du kan have influenzalignende symptomer såsom almen utilpashed, kvalme, træthed, ømhed i hele kroppen, kuldegysninger.

Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt på en eller flere af ovenstående symptomer, for at undgå en egentlig brystbetændelse.

Symptomerne på en brystbetændelse er:

Flere eller alle af ovenstående symptomer og feber over 38,5 gader.

Foto af begyndende brystbetændelse ud mod armhulen – formentlig grundet white spot på brystvorten (den hvide plet).

Hvad er behandlingen af brystbetændelse / mastitis?

Behandlingen er, at de problematiske områder i brystet tømmes. Nogle gange kan det være nødvendigt også at behandle med antibiotika (penicillin), hvis feberen ikke går væk ved at tømme de problematiske områder. Der er dog ikke forskningsmæssigt god belæg for, at behandling med antibiotika gør, at man bliver hurtigere rask end uden.

Hvis man ikke tømmer brystet for mælk, men kun behandler med antibiotika, vil brystbetændelsen med stor sandsynlighed komme tilbage efter endt behandling. Det skyldes at den ophobede mælk i sig selv kan give brystbetændelse, hvad enten der er bakterier til stede eller ej. Der er desværre også risiko for, at de problematiske områder i brystet “lukker ned” for mælkeproduktionen, hvis de ikke tømmes i løbet af en vis tidsmæssig periode. Det vil være individuelt, hvor hurtigt denne proces sker, man kan ikke helt sige hvad “deadline” er. Hvis en del af kirtelvævet lukker ned på grund af den manglende tømning (= manglende efterspørgsel på mælk), kan man risikere at have svært ved at opretholde en stor nok mælkeproduktion til sit barn. Både her og nu, men også senere i forløbet. Hvorvidt det bliver et problem at opretholde mælkeproduktionen afhænger af den samlede mælkeproduktion, mængden af kirtelvæv men også af, hvor stort et område, der er “lukket ned”.

Hvis en brystbetændelse ikke behandles i tide eller korrekt, er der risiko for at udvikle en brystbyld (abces). Det sker heldigvis kun hos cirka 0,1 procent.

Hverken antibiotika eller kirurgi (se brystbyld) hindrer dig i at amme, men vil ofte gøre amningen mere svær.

Hvad jeg selv kan gøre for min amning

Du skal skaffe afløb fra det eller de problematiske områder i brystet, hvor mælken er ophobet, hvilket både fjerner årsagen til symptomerne og hindrer brystbetændelse. Her er det vigtigt, at din baby har godt fat ved brystet og sutter med god teknik. Din baby tømmer brystet bedst i det område, hvor din baby har sin hage, der malker brystvævet, når din baby har korrekt fat.

Det virker forebyggende, i forhold til at undgå brystbetændelse og mælkeknuder, at have varme bryster. Et varmt bryst slipper mælken lettere, så det er altid en god idé først at holde brystet varmt mellem amningerne. Det kan du gøre ved at bruge brystvarmere af uld, der dækker alt kirtelvævet i brystet. Du kan se en video om, hvordan brystvarmerne virker herunder.

Du finder vores udvalg af brystvarmere her ⇒

Lige inden du ammer, er det effektivt at varme brystet op med en varmepude. Du kan lægge varmepuden på hele brystet eller på de områder, hvor der er mælkeophobninger. Du kan med fordel bruge massage eller kompressioner for at øge tømningen af mælk fra brystet. Brystmassageren kan effektivt hjælpe med at tømme brystet.

Du finder vores varmepuder her ⇒
Du finder Haakaas brystmassager til tømning her ⇒

Hvis du har brystbetændelse,skal du kontakte din læge eller vagtlægen ved mangel på bedring eller ved feber over 38,5, der ikke går væk ved at tømme brystet. Hvis du har ødemer (væske i brystet) i forbindelse med at du har brystbetændelse, ser man at det kan være bedre med en kølende behandling af brysterne. Rådfør dig med en sundhedsperson herom. Ved behandling med antibiotika ser man også ofte at der er behov for at booste brysterne (mælkeproduktionen), da antibiotika ofte medfører et fald i mælkeproduktionen.

Du kan læse mere om medicin/antibiotika og amning her =>

Det er vigtigt, at du prøver at finde og fjerne den bagvedliggende årsag til, at du har fået brystbetændelse i det hele taget. Altså årsagen til, at mælken ophober sig op, da der ellers er risiko for, at situationen vil gentage sig.

Ønsker du hjælp til amningen, måske til at få tømt det eller de problematiske mælkefyldte områder i brystet – helt. Eller med at finde og løse den bagvedliggende årsag til mælkeophobningerne og lærer lette håndgreb til at lægge din baby til brystet med en god teknik og til god tømning, der både løse og forebygge brystbetændelse.