Brystbetændelse også kaldet mastitis er en betændelsestilstand i brystet, der hyppigst opstår i forbindelse med amning. Den kommer i områder at brystet der ikke tømmer sig under amningen. Det er mest almindeligt at få brystbetændelse i de første uger efter fødslen, hvor mælkeproduktionen og amningen i det hele taget skal etablere sig, fordi noget ikke fungere så optimalt som det burde.
Man skelner mellem om brystbetændelsen er “bakteriel” eller “mekanisk”. I den bakterielle brystbetændelse er der bakterier der opformerer sig i det område, der ikke tømmer sig eller ikke tømmer sig særligt godt. Hvorimod den mekaniske brystbetændelse kommer alene af den manglende eller dårlige tømning. Den mekaniske brystbetændelse er den mest hyppige form for brystbetændelse hos mennesker. I praksis er det vanskeligt at skelne den ene type brystbetændelse fra den anden, men det er heller ikke afgørende at vide, om man har mekanisk eller bakteriel brystbetændelse, da behandlingen og håndteringen er den samme.
Den mekaniske brystbetændelse kommer af ophobet mælk i kirtelvævet, der står og trykker på det omliggende væv og skaber en betændelseslignende tilstand i brystet. Der er altså ikke tale om en rigtig betændelse men mere om en irritation / inflammation i brystet. At brystet “opfører sig” som om, der var bakterier til stede men uden at der er det. Det kan ske, hvis brystet ikke tømmes under amningen, så der står mælk tilbage i brystet enten i et område, men det kan også være i hele brystet. At brystet ikke tømmer sig effektivt kan skyldes, at baby ikke er stærk nok, eller har en god nok teknik. Det kan også skyldes brug af ammebrikker, der vanskeliggør tømningen af brystet. Eller der kan være en mekanisk barriere som et white spot / tilstoppet mælkekanal – eller hvis brystet har været koldt mm.
Det virker forebyggende mod brystbetændelse og mælkeknuder at have varme bryster. Du kan holde dem varme med store ammeindlæg / brystvarmere af uld.
Den bakterielle brystbetændelse kommer fra bakterier, der er “kravlet” op i mælkegangene og mælkekirtlerne. Risikoen for en bakteriel brystbetændelse øges ved sår på brystvorten, men næsten udelukkede hvis der også er områder af brystet der ikke tømmer sig tilstrækkeligt (mælkeknuder & mælkestase), da bakterierne i sådanne områder vil have øget mulighed for alt etablere sig og til at vækste, frem for områder der hele tiden tømmes / tømmer sig.
Overordnet set, så kan årsagerne til brystbetændelse være:
Kvinder der ammer 5-6 gange i døgnet har mindre forekomst af brystbetændelse sammenlignet med kvinder, der ammer 10 gange eller flere pr døgn. Hvilket giver god mening, da babyer der spiser færre måltider pr døgn jo spiser større måltider pr gang, hvilket er ensbetydende med en større tømning af mælk fra brystet i hver amning.
Symptomerne på en begyndende brystbetændelse er:
Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt på en eller flere af ovenstående symptomer, hvis du vil forebygge brystbetændelse.
Symptomerne på en brystbetændelse er:
Foto af begyndende brystbetændelse ud mod armhulen – formentlig grundet white spot på brystvorten (den hvide plet).
Behandlingen er, at de problematiske områder i brystet tømmes. Nogle gange kan det blive nødvendigt også at behandle med antibiotika (penicillin), hvis feberen ikke går væk ved at tømme de problematiske områder. Der er dog ikke forskningsmæssigt noget godt belæg for, at behandling med antibiotika skulle gøre, at man bliver hurtigere rask end uden.
Hvis man ikke tømmer brystet for mælk men kun behandler med antibiotika, så vil brystbetændelsen med stor sandsynlighed komme tilbage efter endt behandling, fordi den ophobede mælk i sig selv kan give brystbetændelse, hvad enten der er bakterier til stede eller ej. Der er desværre også risiko for, at de problematiske områder i brystet “lukker ned” for mælkeproduktionen, hvis de ikke tømmes i løbet af en vis periode. Det vil være individuelt, hvor hurtigt denne proces sker, så man kan ikke helt sige hvad “deadline” er. Hvis en del af kirtelvævet lukker ned på grund af den manglende tømning (= manglende efterspørgsel på mælk), så kan man risikere at have svært ved at opretholde en stor nok mælkeproduktion – både med det samme men også senere i forløbet. Hvorvidt det bliver et problem at opretholde mælkeproduktionen afhænger dels af den samlede mælkeproduktion og mængde af kirtelvæv men også af, hvor stort et område, der er lukket ned.
Hvis en brystbetændelse ikke behandles i tide eller korrekt, så er der risiko for at udvikle en brystbyld (abces). Det sker heldigvis kun hos cirka 0,1 procent.
Hverken antibiotika eller kirurgi hindrer dig i at amme, men vil ofte gøre amningen mere svær.
Du skal skaffe afløb fra det eller de problematiske områder i brystet, hvor mælken er ophobet, hvilket både fjerner årsagen til symptomerne og hindrer brystbetændelse. Her er det vigtigt, at din baby har godt fat ved brystet og sutter med en god teknik. Din baby tømmer brystet bedst i det område, hvor din baby har sin hage, der jo masserer brystvævet, når din baby har korrekt fat.
Du kan med fordel bruge massage eller kompressioner for at øge tømningen af mælk fra brystet. Et varmt bryst slipper mælken lettere, så det er altid en god idé først og fremmest at holde brystet varmt hele tiden mellem amningerne. Det kan du gøre ved at bruge brystvarmere af uld, der dækker alt kirtelvævet i brystet. Du kan se en video om, hvordan brystvarmerne virker herunder. Lige inden du ammer, er det effektivt at varme brystet op med en varmepude. Du kan lægge varmepuden på hele brystet eller på de områder, hvor der er mælkeophobninger.
Vores ONLINE ammevejledning kan hjælpe dig med at tømme det eller de problematiske mælkefyldte områder i brystet – helt. Vi hjælpe dig med at finde og fjerne den bagvedliggende årsag til mælkeophobningerne og lærer dig vores metode (ESA-metoden) så du med lette håndgreb kan lægge din baby korrekt til brystet, så din baby har lettest muligt ved at tømme brystet effektivt. Så du forebygger brystbetændelse igen. Vi hjælper dig desuden med at lægge en individuel og helt konkret plan for, hvordan I bedst muligt kommer videre, hvordan og hvor ofte skal du amme, hvornår skal du skifte bryst, skal du pumpe ud og i så fald hvordan og hvor ofte og meget mere…
Hvis du har begyndende brystbetændelse eller brystbetændelse skal du kontakte din læge eller vagtlægen ved mangel på bedring eller ved feber over 38,5, der ikke går væk ved at tømme brystet.
Det er vigtigt, at du så snart du får det bedre prøver at finde og fjerne den bagvedliggende årsag til, at du har fået brystbetændelse i det hele taget – altså årsagen til, at mælken ophober sig, da der ellers er risiko for, at situationen vil gentage sig. Vi kan også hjælpe dig med det, tjekke brysterne igennem og hjælpe med at booste dine bryster, mens du er i antibiotikabehandling, da antibiotika ofte medfører et fald i mælkeproduktionen.
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
