fbpx

Har i plads til os nu?

Sådan booker du en plads hos os

Du kan få plads på vores barselshotel på to måder. Hvis du har brug for at sikre dig en plads efter fødslen, kan du vælge at lave en forhåndsbooking. Vi har et begrænset antal forhåndsbookinger tilgængelig, da vi med en forhåndsbooking forpligter os til at stille værelse og jordemoder tilgængelig for jer, uanset hvornår fødslen finder sted ifht. terminen.

En forhåndsbooking koster 2500,- at lave, da vi står standby i ugerne omkring din terminsdato. Bemærk at en forhåndsbooking kun kan laves, ved forudgående aftale med os.

Hvis du ikke ønsker (eller der ikke er mulighed for) at lave en forhåndsbooking, kan du komme så snart vi har en ledig plads. Du er altid velkommen til at ringe og forhøre dig, og vi kan give besked fra dag til dag om vi har et ledigt værelse til dig på barselshotellet.

De familier, der kommer til os, har babyer, der er få timer gamle og op efter. Vi har flest babyer, der er under 3 måneder, men det sker, at vi har familier med babyer helt op til et år, hvis forældre ønsker hjælp og redskaber til at løse situationer, der er gået i hårdknude.