LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Babygear

bøger til baby

Bøger skaber hygge og vitaminer til hjernen!

Vi bliver mere og mere vant til at det hele skal gå stærkt, at vi får serveret tingene på en let måde lige for øjenene af os. Men der er nu ikke noget som at sætte sig med en god bog om noget, der virkelig interessere en. Bare lade sig synke ned i sofaen og hygge sig med at læse sig til sjove, gode og måske også brugbare ting.

Bøger er vitaminer til hjernen!

Bøger kan noget helt særligt. De har så mange planer de arbejder på, så dem kan man kun komme for tidligt i gang med. De første bøger din baby skal have, skal ud over at være sjove at se på også kunne holde til lidt af hvert. Helt tidligt vil din baby putte dem i munden, for at smage på dem. Det er en vigtigt del af et barns udvikling “at finde ud af hvordan sådan en bog smager” ligesom alt andet også skal i munden. Her kan man finde bøger i stof, der ikke har skarpe kanter eller hjørner, og der kan tåle en tur i opvaskemaskinen, hvis der kommer gylp eller andet på den. Ellers findes der bøger i træ, der også kan holde til at blive gumlet på.

Når din baby bliver lidt ældre, vil bøger i tyk pap være sagen. Det vil stadig på dette tidspunkt være svært for din baby at bladre – med forsigtighed, hvilket stiller nogle krav til mere tykke sider i bogen. Bøgerne skal ofte stadig smages på, og her er tykt pap mere svært at opløse, og du er også ret sikker på at din baby ikke kan skære sig i munden på de tykke sider, i forhold til almindeligt papir.

Bøger med struktur

De allerførste bøger har også ofte struktur og andre hyggelige stimulerende elementer i sig. Det vil stimulere en babys taktile sans og appellere endnu mere til at blive puttet i munden. Området rundt om læberne og inde i munden er meget følsomt og vil bedre end noget andet sted på din baby krop kunne give dig viden om omverdenen.

På de første bøger kan du også finde andre underholdende elementer. Det kan være små klapper der kan åbnes, hvor der gemmer sig noget bag. Ofte en af de ting børn virkelig ELSKER. Ikke bare første gang de læses, men især når dit barn ved, hvad der er bag de forskellige klapper.

Bøger til fordybelse og koncentration

En anden fantastisk ting der er ved bøger er, at de samler mennesker. Du kan tale med dit barn om, hvad i ser på siderne og på den måde lære din baby at blive fortrolig med sproget og får stimuleret og trænet sit ordforråd. Hvilken fantastisk ting! Endnu en grund til at købe ikke bare en enkelt bog, men flere til dit bar samt at bruge tiden på at sidde sammen om dem.

Ud over det, så er der også ofte en rigtig god fortælling i en bog. Det kan være en fortælling om, hvad man kan finde ved havet eller i skoven, hvilke dyr der hører til bondegården eller til Zoo. Men det kan også være historier om livet og om følelser, der vil berige dit barn. Både dit barns fantasi og forståelse af sig selv om verden omkring sig.

Bøger er et “Must have” – både at dit barn har sine egne bøger, der bliver læst igen og igen og igen. Men også at de bliver suppleret med nye. Det kan jo fint være fra biblioteket. Dem vil i kunne nå at læse en eller 2 gange før de skal afleveres igen – og være til fornøjelse i et andet hjem.

Bøger er også en gave til din baby – og din babys hjerne

Bøger til din baby, og senere til dit barn, et en gave at give sit barn med sig. Det giver ro på kroppen, der er gennem rivende motorisk udvikling at sidde på skødet af en man holder af og høre en god bog. Bøger giver gode oplevelser ud over at stimulere sprogets tilblivelse og hjernes udvikling.

Bøger er også ofte en af de ting et barn kan høre igen og igen, uden at blive træt af det. Det er derfor ofte den største fornøjelse at eje sine bøger selv (så er man også sikker på at ikke andre har snasket i ens babys bøger).

God fornøjelse med at finde en god bog, det skulle ikke blive svært.

Ditte Bach jordemoder og direktør, Baby Instituttet.

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!