Blokamning går ud på, at du tilbyder din baby det samme bryst hver gang, din baby skal til brystet over et længere tidsinterval. Det kan være i blokke af forskellige tidsintervaller på alt fra 2-12 timer. Du kan også blokamme uden at se på klokken, men tilbyde din baby det samme bryst indtil det andet bryst er så fyldt, at det er ubehageligt. Hvor der så skiftes til det andet bryst.
En normal og veletableret amning har ofte allerede indbygget en form for “blokamning”, idet der kan gå op til 5-7 timer mellem, at barnet ammer ved henholdsvis det ene og det andet bryst (i de tilfælde, hvor baby kun spiser et bryst ad gangen). Det vil eksempelvis ske hvis din baby spiser af det ene bryst og bliver mæt der, sover 3 timer. Herefter spiser din baby det andet bryst og bliver mæt der, og sover så måske 3 timer igen. For så at komme tilbage til det første bryst efter luren. Dette er helt normalt og altså ikke blokamning i ordets betydning.
Blokamning er en kunstig forlængelse af skiftet mellem de to bryster. Eksempelvis hvis det samme bryst tilbydes igen efter den 3 timers lange lur, så der IKKE skiftes naturligt mellem brysterne.
Hvornår blokamning er en fordel
Blokamning er kun relevant for at søge at løse nogle af nedenstående udfordringer;
- Overproduktion
- Masser af mælk, men for lille vægtøgning hos barnet,
- Luftgener og koliksmerter
- Mælken løber for hurtigt – kraftig nedløbsrefleks.
Blokamning (hvor intervallet kunstigt forlænges) bør ellers undgås, da det kan medføre risiko for brystbetændelse og/eller et problematisk fald i mælkeproduktionen. Ligesom man altid skal være meget påpasselig under udførelse af blokamning, så man ikke får skabt flere eller andre problemer.
Fordelene ved (en periode) at blokamme
- Din baby vil stor overproduktion få mere af den mættende, fede mælk. Det skyldes at din baby får den tynde mælk i starten og resten af måltidet får den mere tykke mælk i brystet. Ved næste måltid, hvis det igen er ved samme bryst vil mælken være mere fed.
- Nedløbsrefleksen vil være mindre vild, fordi den er mest voldsom i starten af måltidet, hvor brystet er meget fyldt. Nedløbsrefleksen vil også være mere vild under den tynde mælk, der løber lettere.
- Din baby vil sluge mindre luft ved brystet, fordi din baby primært sluger luft i starten af amningen ved indtag af den tynde mælk.
- Mælkeproduktionen vil reduceres, fordi der er længere intervaller mellem tømningerne af brystet. Det vil brystet opleve som om, at efterspørgslen er mindre og reagerer ved at nedsætte produktionen.
- Brystet vil tømmes bedre i bund ved amningen, hvilket kan forebygge brystbetændelse. Omvendt vil mælken stå længere tid i det andet bryst, hvilket kan øge risikoen for brystbetændelse her (se senere).
Blokamning til at afhjælpe overproduktion af brystmælk
Blokamning kan være en løsning, hvis du har problemer med overproduktion af brystmælk. Ved at blokamme står mælken længere tid i hvert bryst, hvilket medfører, at mælkeproduktionen nedsættes, som følge af den nedsatte efterspørgsel af mælk. Det er vigtigt IKKE at bruge blokamning som en løsning på overproduktion af brystet i de første 14 dage (i ammeopstarten), da det vil øge risikoen for på sigt at få en for lille mælkeproduktion og her og nu at få brystbetændelse.
Hvis man vælger at blokamme på grund af overproduktion af mælk, bør man aldrig starte op med for lange tidsintervaller, men i stedet langsomt øge tidsintervallet, når man ser, at brystet “kan klare det” – ikke giver for lille mælkeproduktion eller brystbetændelse.
Nogle kvinder kan være nødt til at sætte blokkene helt op til 12 timer, før produktionen falder nok til at brystet regulerer produktionen ind til deres babys faktiske behov. Hvis dit bryst forstår budskabet om mindre produktion, vil mælken i de fleste tilfælde regulere sig i løbet af 2-7 dage.
Når produktionen svarer til din babys efterspørgsel, kan du langsomt igen afkorte blokkene, så du kan holde en passende mælkeproduktion.
Blokamning, overproduktion og varme bryster
Når du har mælk til at stå i brysterne, er det særligt vigtigt at holde brystet varmt, da varme bryster vil reducere risikoen for brystbetændelse. Det kan du gøre med uld eller med et par brystvarmere i uld.
Blokamning til baby med lille vægtøgning, men meget mælk
Manglende vægtøgning kan i sjældne tilfælde skyldes, at der er så meget mælk, at barnet får fyldt sin mavesæk op, før han eller hun kommer til den fede, nærende mælk. Hvilket vil sige, at barnet primært får den “tynde” mælk fra brystet. Det er også kalorier i den tynde mælk, man skal bare have mere af den for at blive mæt. En stor mængde tynd mælk i maven kan dog give problemer som udspilethed, oppustethed af luft i maven, mavesmerter, grøn og skummende afføring samt at barnet er sulten igen kort efter amningen, fordi den tynde mælk ikke mætter så længe.
Har du den udfordring, kan du, ved at lægge din baby til brystet i blokke, give din baby mere af den tykke mælk i brystet, fordi det samme bryst tilbydes over et længere tidsinterval.
Hvis din baby ikke tager nok på i vægt, men du har masser af mælk i brysterne, kan det også skyldes, at din baby ikke har nok kræfter (lille vægt, er gul og sløv eller har tabt sig for meget, har stramt tungebånd) til at hente den fede mælk ud af brystet. Eller at din baby ikke har en effektiv nok teknik ved brystet til at kunne hente den fede mælk eller håndtere den store mælkeproduktion. I så fald vil blokamning være en dårlig løsning, fordi det blot vil gøre det endnu sværere for din baby at få nok mælk ved egen kraft.
Blokamning til baby med luftgener og koliksmerter
En baby der har svært ved at bøvse og sluger meget luft ved brystet vil kunne have glæde af blokamning. Blokamning er dog KUN en løsning ved overproduktion og vild nedløbsrefleks. Ellers bør du holde dig til almindeligt skift mellem brysterne – og i stedet lære din baby kunsten at bøvse.
Ved at lægge dit barn til brystet i blokke, vil mængden af tynd mælk, som din baby får i maven mindskes og dermed også mængden af luft, din baby får. En mere neddæmpet nedløbsrefleks vil også gøre, at din baby vil sluge mindre luft.
Vær opmærksom på, at mangel på mad vil give de samme symptomer som luftgener. Fordi en sulten mave også gør ondt. Du skal altså være sikker på, at det er luftgener, din baby er plaget af, og at din baby får nok mælk. Det vil sige at din baby tager passende på i vægt – følger sin vægtkurve. Blokamning vil nemlig gøre det sværere – mere hårdt – for din baby at hente mælken ud af brystet, fordi mælken vil løbe mindre af sig selv. Blokamning kan derfor kunne gøre det sværere for din baby at tage nok på i vægt.
Blokamning hvis mælken løber for hurtigt til baby
Hvis dit bryst har en meget kraftig nedløbsrefleks. Det vil sige “kaster” mælken ud i så hurtigt et tempo, at din baby næsten får den galt i halsen og hikster efter vejret ved brystet, kan blokamning være en mulighed. Ved at lægge din baby til brystet i blokke, vil der være mindre af den tynde mælk, der løber helt vildt og ukontrolleret.
Vær klar over, at nedløbsrefleksen ofte bidrager væsentligt til, at en nyfødt baby kan hente nok kalorier ved brystet til at tage på i vægt og have gode soveintervaller. Vær derfor sikker på, at din baby tager fint på i vægt, hvis du vælger at bruge blokamning som en metode til at afhjælpe en kraftig nedløbsrefleks – hvis mælken kommer for hurtigt for din baby. Det kan du gøre ved vide at vægten er god inden og at den holder sig fin mens du blokammer, eksempelvis med ekstra vejninger.
Hvad jeg skal være særlig opmærksom på ved blokamning
Det at lade mælken stå længe i brystet (over 6-8 timer) øger risikoen for mælkeknuder og brystbetændelse. Det gælder hele brystet og delområder i brystet, der måske ikke lader sig tømme så let. Kvinder, der er disponeret for brystbetændelse, bør derfor IKKE blokamme. Du er disponeret for brystbetændelse, hvis du har haft det før, har rødme eller steder, der gør ondt i brystet.
Med blokamning kan man også risikere, at mælkeproduktionen falder hurtigt eller for meget. Og at der pludselig ikke er mælk nok. Kvinder med reel overproduktion vil ofte hurtigt igen kunne producere mere mælk, men det ses også, at der opstår problemer med at øge mælkeproduktionen igen.
Hvis din baby har problemer med teknikken ved brystet (ikke suger særlig kraftigt eller ikke har korrekt ved) er blokamning ikke en løsning. Det samme gælder hvis du bruger ammebrikker, da din baby, ved blokamning, vil være i risiko for ikke at få nok mad.
Ulemper du skal være opmærksom på ved at blokamning er;
- Der vil eventuelt være mindre nedløb, fordi mange kvinder primært har nedløbsrefleks i starten af amningen. Din baby vil få mindre mælk gratis, og du skal derfor være sikker på, at din baby har en god teknik ved brystet, der kan kompensere herfor.
- Det vil være mere hårdt for din baby at få mælken ud af brystet. Det skyldes at den fede mælk er hårdere arbejde for din baby at hente ud af brystet. Her er teknikken afgørende.
- Risikoen for brystbetændelse øges, da mælken står længere i brysterne inden tømning.
- Mælkeproduktionen vil reduceres.
Brug for sparring eller ammevejledning
Andre artikler om amning
- Koffein når du ammer, hvad du skal vide…
- Viden om udmalkning / udpumpning af mælk
- Brystet løber umotiveret med mælk
- Søgerefleksen, læs om den her!
- Amning om natten, hvad kan du forvente?
