Blodprocent, hvad er det og hvorfor tjekker man blodprocenten?

Når man taler om blodprocent, så er det faktisk mængden af hæmoglobin (Hgb) også kaldet røde blodlegemer, man tjekker. Hæmoglobin er afgørende for at kunne få ilten fra lungerne og rundt i resten af kroppen. Navnet blodprocent er egentlig misvisende, fordi man ikke længere regner blodets koncentration af hæmoglobin i procent. I dag måler man hæmoglobinkoncentrationen i blodet i millimol pr liter, altså mmol/L. Det vil sige hvor mange hæmoglobiner, man har i hver liter blod i kroppen.

Har man en “normal blodprocent”, betyder det, at man har en (tilpas) mængde hæmoglobin i kroppen. Altså nok hæmoglobin i kroppen til en god iltning og en god iltning af kroppens væv.

Hvordan finder man blodprocenten

Blodprocenten eller hæmoglobinniveauet måles ved en blodprøve. Det er normalt, i starten af graviditeten, at få taget en blodprøve i armen ved det første lægebesøg. Her tjekker man forskellige ting, blandt andet blodprocenten.

Hvad er en normal blodprocent?

Det er forskelligt, hvad en normal blodprocent er. Det afhænger af, om man er mand eller kvinde – og om man er gravid.

Du kan se området for en normal blodprocent, når du er gravid her:

Normalniveau for gravide er 7,0 – 9,1 mmol/L

Er du gravid, og ligger din blodprocent under 7,0 mmol/L, så har du en lav blodprocent. En lav blodprocent kaldes også blodmangel eller anæmi.

Den normale blodprocent, når en kvinde ikke er gravid er lidt højere,

Normalniveau for kvinder er 7,3 – 9,5 mmol/L

Og for mænd er den:

Normalniveau for mænd er 8,3 – 10,5 mmol/L

Man kan også have en høj blodprocent, hvis man har en blodsygdom. Det vil være meget sjældent. En høj blodprocent skyldes langt oftere, at man har fået og får for lidt væske. Hvis man har drukket alt for lidt og er dehydreret, vil hæmoglobinniveauet være højere, fordi mængden af væske hæmoglobinen flyder rundt i er mindre. I så fald er problemet altså ikke for meget blod, men faktisk at der er for lidt væske.

Blodprocenten, hvad der sker med den i graviditeten

Når man er gravid øges den samlede blodmængde i kroppen med 40-50%. Volumen af væske i blodet øges forholdsmæssigt mere end mængden af røde blodlegemer. Det betyder, at blodet fortyndes lidt og at hæmoglobinniveauet vil være lavere (ved en blodprøve), end når man ikke er gravid.

Grunden til, at der dannes ekstra blod i kroppen, når man er gravid, er, at der skal transporteres en øget mængde ilt og næringsstoffer rundt i kroppen, når barnet inde i livmoderen også skal forsynes.

Desuden opbygges et lager, der gør, at man bedre kan klare et blodtab i forbindelse med fødslen, uden at få blodmangel eller fysisk blive negativt påvirket af det. Et blodtab under fødslen på 500 ml blod kan kroppen sagtens klare, og også mere end det.

Da der skal bygges flere røde blodlegemer i graviditeten anbefales det alle gravide at tage et tilskud af jern fra 10. graviditetsuge og frem. Jern er nemlig en vigtig byggesten i dannelsen af de røde blodlegemer.