De fleste par oplever spontant at blive gravide, og det er derfor også naturligt at have en forventning om, at dette vil ske, da det sker for langt de fleste. I Danmark oplever omkring 15-20% af alle, der ønsker sig et barn, at det ikke umiddelbart lykkes. Det er, hvad man kalder ufrivilligt barnløse i en kortere eller længere periode af deres liv.
Ufrivillig barnløshed kaldes også for infertilitet (at man ikke er frugtbar). Man taler først om ufrivillig barnløshed, når et par har haft regelmæssigt (ubeskyttet) samleje i et år uden at blive gravide. Det kan være meget frustrerende at ønske sig en baby, også at det kan trække ud med at blive gravid.
For dem der ikke spontant opnår graviditet, er der hjælp at hente i forhold til stadig at kunne lykkes med at få et barn. Det vil lykkes for de fleste ved hjælp af kunstig befrugtning: IVF behandling eller ICSI behandling. Desværre ser man stadig vedvarende ufrivillig barnløshed hos 3 % af alle danske par, der ønsker sig et barn.
Hvad kan grunden være til at jeg ikke bliver gravid?
Der kan være forskellige årsager til ufrivillig barnløshed, fra man er gået i gang med at prøve at blive gravid. Helt overordnet set skal man huske på, at man kun kan blive gravid omkring 1 gang om måneden. Det vil sige 12 gange om året, hvilket ikke er så mange “forsøg” før der pludselig er gået et år. Det kan derfor være godt at kende noget til processen. Se næste afsnit.
Det kan også være fysisk årsager til at man ikke bliver gravid. Årsagerne kan ligge enten hos kvinden, hos manden eller hos begge parter.
Hos kvinden er de hyppigste årsager til ufrivillig barnløshed;
- Høj alder. Risikoen for ufrivillig barnløshed stiger i takt med alderen
- Svær overvægt, højt BMI
- Endometriose
- Manglende eller dårlig passage gennem æggelederne
- Manglende ægløsning
- Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
- Muskelknuder (fibromer) i livmoderen.
Hos manden er det oftest nedsat sædkvalitet, der er årsag til infertilitet.
Jeg bliver ikke gravid. Hvad gør jeg?
Det er vigtigt at have (ubeskyttet) samleje på de rigtige tidspunkter i forhold til din ægløsning. Hvis du ikke ved, hvornår du har ægløsning, kan du læse mere ægløsning og tegn på ægløsning. En ægløsningstest vil også kunne hjælpe dig.
Desuden kan en sund livsstil fremme chancerne for at opnå graviditet. Spise sundt. Undgå rygning, alkohol, og overvægt. Er man overvægtig kan et vægttab på 10 % have stor betydning i forhold til at få ægløsning og opnå graviditet.
Hvis man har haft regelmæssigt samleje gennem et år uden at blive gravid, skal man henvende sig til din praktiserende læge. Lægen vil påbegynde en udredning for ufrivillig barnløshed og herefter henvise videre til en gynækolog eller fertilitetsklinik.
Hvis du har været ufrivilligt barnløs i et tidligere forhold, har uregelmæssige eller manglende menstruationer eller er over 35 år, kan det være en god idé at henvende dig til lægen, inden der er gået et år, hvis du ikke spontant bliver gravid.
- Hvordan behandles ufrivillig barnløshed, få overblikket her =>
Hvordan behandles ufrivillig barnløshed?
Behandlingen af ufrivillig barnløshed, infertilitet afhænger af årsagen til den, hvorfor det giver mening at udrede årsagen. I 10-15% af tilfældene er det ikke muligt at finde nogen klar årsag til, at der ikke opnås graviditet.
Men hvis problemet for eksempel skyldes manglende ægløsning, kan hormonbehandling anvendes til at fremprovokere ægløsningen. Er der muskelknuder i livmoderen, kan disse fjernes gennem en operation.
Hvis infertiliteten skyldes nedsat sædkvalitet hos manden, vil behandlingen ofte være insemination med mandens sæd eller donorsæd. Ufrivillig barnløshed kan også behandles med reagensglasbehandling, også kaldet in vitro fertilisering (IVF) eller mikroinsemination (ICSI), hvor det vurderes at give bedre chancer for at opnå graviditet.
