Bevægelser som hjælp til trøst og søvn har været brugt af forældre gennem alle generationer siden tidernes morgen. Bevægelse er trygt og genkendeligt for det nyfødte barn, der i fostertilstanden jo har levet i bevægelse. Ligesom bevægelse har en afslappende og beroligende indvirkning på kroppen og hjernen. Bevægelse er derfor en god trøst til et barn, der er utilpas og ked af det. Ligesom det er en fantastisk hjælp, hvis dit barn har svært ved at falde i søvn eller har svært ved at blive i søvnen (sove længe nok) eller få søvn nok på døgnbasis. Alt det kommer vi omkring sammen med de hager, der er ved bevægelse under søvnen.
Langsom vuggen gør, at man sover tungere
Du har måske oplevet, at dit barn sover mere tungt i bevægelse. Faktisk er det bevist, at vi sover tungere, når vi vugges. Undersøgelser har vist, at LANGSOM vuggen af voksne under søvnen gjorde den dybe søvn dybere. De rolige vuggende bevægelser boostede de langsomme hjernebølgers kvalitet. Dette gjorde, at forsøgspersonerne sov tungere. Ligesom at man så, at de langsomme vuggende bevægelser fordoblede antallet af søvnspindlere hos forsøgsdeltagerne. Søvnspindlere er videnspakker, der flyttes i stort tempo fra der, hvor input kommer ind i hjernen (svarende til hjernens “USB stik”) over til der, hvor den gemte information skal lageres (svarene til “hjernens harddisk”). En firdobling af søvnspindlere betyder en bedre indlæring.
Det er altså bevist, at bevægelse kan gøre søvnen tungere, hvilket mange forældre også oplever gælder for deres barn. Ligesom mange forældre oplever, at bevægelser under søvnen gør, at barnet bedre kan fastholde søvnen.
Den dybere søvn kan være en hjælp, hvis kroppen sender input til hjernen om ubehag, eller hvis hjernen er speedet. I begge tilstande vil barnet ofte både have svært ved at falde i søvn og fastholde søvnen. Barnet vil let kunne vågne op i de naturlige overgange, der er i søvnen, fordi hjernen enten får signaler fra kroppen, der gør det svært at sove, eller fordi barnet simpelthen popper ud af søvnen, da barnet “er på”, og søvnen er mere let.
Det at sove i bevægelse er normalt for en nyfødt baby
Bevægelse er velkendt for en baby. Faktisk er det så velkendt, at det nyfødte barn har været vågen og sovet mere i bevægelse end uden bevægelse. Bevægelse vil fra tiden inde i livmoderen for de fleste babyer føles trygt og velkendt. Ligesom at forældre oplever at bevægelse virker både beroligende og søvndyssende på barnet. Især bevægelse af en sådan styrke og takt, at det minder om mors gang, fra barnet lå i livmoderen, virker på de fleste babyer meget søvndyssende.
Det at sove i bevægelse er noget, dit barn kender og har god erfaring med. Hvor det at sove i “stilstand” vil være HELT nyt og måske også noget, dit barn skal lære – og lære at kunne lide. De fleste babyer er dog ret trætte, når de kommer til verden, og sover derfor ret godt, selvom alting er anderledes end inde i livmoderen. Det gør, at barnet helt fra start får erfaring med også at sove i stilstand. Hvis amningen/maden forløber fint, og barnet (efter mælken er løber til) oplever god mæthed, vil det også hjælpe barnet til at sove i stilstand (uden bevægelse).
Bevægelse afleder opmærksomheden – og fastholder søvnen
En anden ting, bevægelse kan, er at aflede opmærksomheden. Under søvnen vil bevægelse hjælpe børn, der har uro eller utilpashed i kroppen. Gener fra kroppen vil gøre, “at kroppen vil støje”, og det gør det svært at sove. Vi kender det fra os selv, hvis vi har ondt eller er utilpasse, så er det svært at falde i søvn. Vi ligger måske og drifter ind og ud af søvnen eller vågner helt op, fordi noget gør ondt eller er ubehageligt.
Bevægelse vil aflede opmærksomheden fra eksempelvis ubehag i kroppen, og gør det nemmere for barnet at glide ind i søvnen og blive i søvnen.
Bevægelse barnet selv skaber
Måske du ikke lige tænker over det, men det lille barn kan faktisk godt skabe sin egen bevægelse. Det gør barnet, når barnet sutter.
Når det lille barn sutter, skabes en rytmisk bevægelse, der går op i øret og vil minde meget om at blive vugget. Du oplever måske, at dit barn falder i søvn med brystet eller flasken i munden. Det samme vil du opleve, hvis dit barn har sut. En sut skaber også en bevægelse, eller barnet skaber en bevægelse med sutten i munden. Det vil for nogle børn (eller med noget øvelse) være nok til, at barnet selv kan finde ind i søvnen/falde i søvn, hvis alle andre betingelser er opfyldt og behov dækket. Mange børn vil fortsat godt kunne holde sutten i munden på vej ind i søvnen, selvom musklerne slapper af, men barnet kan også tabe sutten ved det.
Nogle børn ligger også op til søvnen og nusser med en nusseklud eller aer med hænderne. Her skaber barnet også sin egen bevægelse, der kan berolige barnet og hjælpe til at kunne falde i søvn. De bevægelser ophører, inden barnet falder helt i søvn. Man skal som forældre adskille de bevægelser, barnet har, der fører til søvn og bevægelser, barnet gør for at holde sig vågen. Et barn vil nemlig også kunne ligge og køre med arme og ben for at UNDGÅ at falde i søvn. Den sidste type bevægelser vil i stedet hindre barnet i at sove.
En anden type bevægelse barnet selv kan skabe, er når barnet ligger i noget, der kan bevæge sig. Det vil være en vugge i et ophæng – eksempelvis en slyngevugge. Her vil der opstå en “i-mod-bevægelse”, når barnet bevæger sig. Det vil være meget lig oplevelser, barnet har inde fra livmoderen. Søvn på et fast underlag som fx en seng, vil ikke have det.
Bevægelse forældrene skaber for barnet
Den mindste form for bevægelse man som forældre kan skabe for ens barn, er den, der er, når man ligger med sit barn. Her vil ens lunger, der trækker vejret skabe en rytmisk bevægelse, barnet vil kunne mærke (og høre). Hvis barnet har øret mod ens bryst, vil barnet også kunne registrere hjertet, der slår taktfast – det vil også kunne mærkes. Barnet vil hele tiden blive mindet om, “at der er liv” eller genkendelse fra tiden inde i livmoderen. Det er helt utroligt hyggeligt at ligge med et lille barn på brystet, hvis det ikke er hele tiden. Om natten vil det forstyrre ens egen søvn at skulle ligge med et sit barn oven på sig og tærer på kræfterne, humøret og overskuddet. Dertil fraråder Sundhedsstyrelsen af sikkermæssige årsager, at forældrene sover med det lille barn på sig – det er et effektivt led i at forebygge vuggedød.
Den anden type bevægelse er den, forældrene kan skabe med deres egne bevægelser. Det kan være ved at vugge barnet i armene eller gå rundt med barnet. Alle forældre vil have gjort netop det med deres barn. Nogle meget fordi barnet ikke har været tilpas eller kunnet sove uden – for nogle er det kun i perioder. Og andre igen har gør det mindre, fordi deres barnet har været mere tilpas i kroppen og haft nemmere ved søvnen.
Hjælpmidler til at skabe bevægelse
Fordi det er super hårdt at skulle bevæge et barn, er der udtænkt mange forskellige hjælpemidler til netop det. Formålet er at aflaste forældre i at skulle bevæge barnet. Det kan selvfølgelig være for, at forældrene selv kan hygge sig og slappe af, men situationen vil ofte være langt mere alvorlig og være for, at forældrene kan få deres egne helt basale behov opfyldt, undgå at gå fra forstaden eller få en depression (hvad mangel på søvn godt kan udløse).
Hjælpemidler til at skabe bevægelse kan være:
- Barnevogn
- Har en lille bevægelse fra vinden, når den står udenfor, og der er vind.
- Har en lille bevægelse, når den trilles,
- Ofte vil der være lyden fra hjulene i bevægelse, der skaber oplevelsen af “liv i den anden ende”.
- Fungerer som hvid støj eller ideen om at være bevægelse.
- Kan trilles frem og tilbage og i et mindre omfang, kan man rokke med selve kassen, barnet ligger i.
- Vugge på ben
- Kan ofte vugge fra side til side – nogle vugger vugger dog frem og tilbage.
- Slyngevugge eller vugge i ophæng
- Laver modbevægelse, når barnet bevæger sig.
- Kan vugge både fra side til side og frem og tilbage.
- Den type, der hænger i en fjeder, kan yderligere bounce op og ned.
- Vikle (eller bæresele)
- Barnet sidder fast på forældrens krop, og barnet bevæges, når forældrene bevæger sig.
- Barnet sidder også ofte så tæt ind til forælderen, at de kan registrere forældenes vejrtrækning, hjertet der slår m.m
- Pilatesbold
- Forældrene sidder og hopper på bolden med barnet i armene, der hopper med.
- Kan skabe en kraftig op og ned bevægelse.
- Rokkefødder
- Rokkefødder bruges til det større barn, som en overgang til at kunne ligge i sengen, der (normalt) ikke kan bevæge sig.
Hertil findes yderligere hjælpemidler til at skabe en konstant bevægelse:
- Motor til slyngevugge
- Skaber en konstant op og ned bevægelse i slyngevuggen – uden at forældrene er involveret i bevægelsen.
- Rokker til barnevognen eller klapvognen
- Motor der skaber en konstant bevægelse i barnevognen ved at rokke den del, barnet ligger i.
Man skal huske på at det at holde et barn i bevægelse yderst sjældent er noget forældre finder på, fordi de ønsker det, det er noget der opstår som en respons på at barnet ikke er tilpas eller kan sover uden.
Kan barnet blive afhængig af bevægelse under søvnen?
Ja, et barn kan godt blive “afhængig af bevægelse under søvnen”. Det vil være sådan, at alle de ting, man gør for at få barnet til at sove, vil barnet kunne ønske sig fortsætter under søvnen. Og det ting, man gentager, vil barnet kunne implementere som en måde at gøre “netop det” på. Og det skal så gentages hver gang barnet eksempelvis skal sove. Her skal man huske på, at barnet kommer fra bevægelse.
Et barn kan blive afhængig af bevægelse, fordi barnet er generet af noget, man har været nød til at lindre eller aflede barnet fra. Det har været så generende, at man har måttet bevæge barnet meget også i forbindelse med søvnen. De fleste børn vil vokse fra problemet, men ikke nødvendigvis fra bevægelsen. Barnet har med tiden vænnet sig til at blive vugget og hoppet, og barnet synes nu, at det skal være til stede i forbindelse med søvnen. Barnet har aldrig lært at sove i “ikke bevægelse”.
Det klassiske mønster i forhold til søvn er (desværre), at mere bliver til mere. Det barn, der bare skal lulles lidt i armene ved første udviklingsspring (omkring de 5 uger) har brug for mere hjælp og ved næste udviklingsspring mere hjælp igen. Med mindre man aktivt arbejder med at “komme tilbage til mindre hjælp” og lære barnet også at kunne sove uden bevægelse. Det vil sige, at man efter svære perioder får trappet ned eller trappet ud af den hjælp, barnet får til af falde i søvn og under søvnen – herunder bevægelse.
Mit barn vil kun sove i bevægelse, hvad gør jeg?
Man skal huske på, at børn kommer fra bevægelse, det er sådan, de har startet livet. Derfor er det godt at tænke på bevægelse som noget, barnet skal aflæres. Barnet skal lære at sove uden at være i bevægelse. Det er noget, man kan arbejde med helt fra starten af livet, herunder ved at skabe de bedste betingelser for søvnen, der gør, at bevægelse (afledning, lindring) ikke er påkrævet. Det vil være at maden, bøvser, afføring og prutter ikke generer søvnen.
Det kan være, at du ikke har været klar over, at du skulle det? Det kan være, at du ikke har været klar over, at et barn kan blive afhængig af bevægelse under søvnen? Men det kan også være, at du har vidst det, men ikke har kunnet gøre andet, fordi alternativet var, at dit barn ikke fik søvn (hvilket jo er super vigtigt).
Hvis ens barn er afhængig af bevægelse under søvnen, er man på en stor opgave som forældre. Det er meget krævende at skulle holde et barn i mere eller mindre konstant i bevægelse. Både fordi det er fysisk hårdt, men også fordi at forældre selv har brug for at sove. Hvilket ikke vil være muligt samtidig med at være der for ens barn. Hvis dit barn er blevet glad for bevægelse – og måske ligefrem afhængig af det i forbindelse med søvnen, skal du vide, at dit barn ikke selv vil komme på den tanke at droppe den idé. Det vil være din idé og noget, du skal arbejde aktivt med “at hjælpe dit barn af med”, så dit barn også kan sove uden bevægelse.
Det første, man i den forbinelse skal forsøge at afdække, er, om der er noget, der fysisk generer barnet. Noget, der gør, at barnet ikke kan sove uden bevægelse – eller gør det meget svært at sove uden. Ved at optimere på gener fra den krop ens baby skal sove i, vil det være nemmere at hjælpe ens barn af med bevægelse i forbindelse med søvnen. På vores Søvn i Babysteps forløb arbejder vi med den fysiske krop, barnet skal sove i SAMTIDIG med, at vi arbejder med søvnen. Jo bedre man sover, jo mere overskud og fysisk velbehag har man i kroppen. Og jo bedre man har det i kroppen, jo bedre betingelser har man for at sove – og jo bedre søvn (hvis ikke der også er andet, der driller).
Man vil også opleve, at ens baby vil kunne overskue mindre sidst på dagen, hvorfor det giver god mening at starte med at lære nyt omkring søvnen – at sove uden bevægelse. Jo tidligere på dagen det er, jo bedre vil man ofte kunne arbejde med at nedtrappe bevægelserne fra søvnen. Det er måden, vi gør det på i vores Søvn i Babyssteps forløb. Og fordi bevægelse er noget mange babyer har brug for for at kunne sove, er det noget af det, vi arbejder meget med på vores Søvn i Babysteps forløb.
