Barnets køn, hvordan får man en pige eller dreng?

Måske du ønsker dig en dreng – eller en pige? Men kan man overhovedet gøre noget for at påvirke udfaldet af, om det bliver en dreng eller en pige?

Det har altid været sådan, at der bliver født lidt flere drengebabyer end pigebabyer. Det er dog ikke store forskel, der tales om. Ud af 100 vil 51 være drenge og 49 piger (Danmarks statistik).

Det er blevet forklaret ved, at drengebørn generelt er knap så gode til at overleve udenfor livmoderen end pigebørn – i dag gælder dette primært i lande, hvor det kan være farligt at føde. Det kan også skyldes, at drenge er meget mere fyldt med testesteron i puberteten og slås, kører stærkt og gør farlige ting.

I dyreriget har hannerne ofte skullet klare sig alene, fordi de udstødes af førerhannen eller kæmpe om hunnernes gunst, hvilket også kan være en farlig bedrift blandt mennesker.

Dreng eller pige bestemmes af mandens sædcelle

Det er den sædcelle, der trænger gennem ægget ved befrugtningen, der afgør, om man får en dreng eller en pige. Kvindens DNA består altid af 2 X-kromosomer, og når kvindens kønsceller dannes, vil de derfor altid bestå af et X-kromosom.

Mandens DNA består af et X- og et Y-kromosom. Når mandens DNA dannes til kønsceller, vil de derfor enten indeholde et X- eller et Y-kromosom. Om den sædcelle, der befrugter ægget er en sædcelle med et X-kromosom, eller en sædcelle med et Y-kromosom, er derfor afgørende.

Sædcelle der trænger ind i ægget og bestemmer barnets køn

Sædkvaliteten kan påvirke din babys køn

Det skulle være videnskabelig bevist, at en god sædkvalitet vil øge chancen for at få en dreng, mens en dårlig sædkvalitet øger chancen for at få en pige. Det drejer sig dog kun om nogle ganske få procent.

Man holder sin sædkvalitet sund ved at spise sundt, men mest af alt at undgå at testiklerne overophedes – at pungen bliver for varm. Eksempelvis som når man (som mand) har høj feber eller måske sidder med computeren i skødet.

En dreng, hvis man har en dreng i forvejen – og omvendt?

Nogle mener, at der er en øget sansynlighed for at få en dreng i forvejen, hvis man allerede har en dreng og omvendt, at få en pige mere hvis man allerede har piger.

En norsk undersøgelse der strakte sig over flere årtier – fra 1967-2003 – viste dog, at det ikke var tilfældet blandt nordmænd. Så selvom du har et barn i forvejen, ser det ud til, at du har samme sandsynlighed for enten af få en dreng eller en pige, som du havde, da du ventede dit første barn.

Reaktioner i kvindens krop kan påvirke udfaldet

For ganske få kvinder gælder det, at deres immunforsvar opfatter drenge-fostercellerne som fremmede og farlige, og som noget det skal bekæmpes.

For de kvinder (med specifikke vævstyper) hvis krop har den opfattelse, vil det være sværere at få et drengebarn til at vokse i sig end pigebørn. I så fald vil det øge sandsynligheden for at få piger hos netop de kvinder.

Kunstig befrugtning kan forskubbe dreng/pige udfaldet.

Når det gælder insemination ændrer statistikken sig en smule. Her bliver nemlig 53 ud af 100 drenge – og altså kun 47 piger.

Hvis den kunstige befrugtning er sket ved, at sæcellerne er hentet fra mandens bitestikler forskubbes kønsfordelingen til at kun 40 ud af 100 er drenge – og altså 60 vil være piger.

Tidspunket for samleje i en cyklus

Man ved, at mandens sæd kan overleve 4-5 dage i livmoderens miljø, og at en god sædkvalitet kan påvirke udfaldet – om det bliver en dreng eller en pige.

Det ser dog ikke ud til, at tidspunktet for samleje har nogen indflydelse på, om du får en dreng eller en pige.

Hvis man alligevel skulle forsøge at spekulere i det, går tesen ud på, at sædcellerne med Y-kromosomet er hurtigere, men holder ikke så længe, og at de sædceller, der bærer X-kromosomet har længere holdbarhed, men er ikke så gode svømmere.

Hvis det er rigtig, vil det betyde, at sex lige omkring ægløsningstidspunktet vil øge chancen for ar få en dreng, og sex nogle dage før ægløsningstidspunktet vil øge chancen for at få en pige.

Kønnets udfald kan påvirkes af kosten på undfangelsestidspunktet

En britisk undersøgelse viste på et tidspunkt, at moderens kost på undfangelsestidspunktet (når ægget befrugtes) havde afgørende betydning for barnets køn.

Grundlæggende viste det sig, at mødre, der spiste flere kalorier, havde større tendens til at få drengebørn. Det samme gjaldt, hvis moderen spiste regelmæssig morgenmad – så øgede hun også sandsynligheden for at få en dreng.

Alt i alt viste undersøgelsen, at de mødre, der fik drengebørn i gennemsnit spiste 2413 kcal om dagen og de, der fik en pige spiste i gennemsnit 2283 kcal om dagen, så ikke den store forskel.

Andre artikler om fertilitet

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.