Hvad gør man egentlig, hvis man midt under fødslen finder ud af, at barnet har det dårligt? At barnet ikke kan klare at ligge inde i livmoderen og blive trykket på ve efter ve?
For det første må der vurderes, hvor slemt barnet har det og hvor hurtigt barnet har brug for at komme ud.
- Det første man vil gøre vil være at overvåge barnet med en CTG, det vil sige følge hvert hjerteslag barnet har inde i livmoderen. Det kan gøres udvendigt, men hvis det er muligt, vil man sætte en elektrode på barnets hoved, så man har direkte kontakt. Lægen og jordemoderen vurdere barnets hjertekurve CTG, især hvordan barnet i livmoderen håndterer veerne er interessant – altså hvor meget veerne påvirker barnet inde i livmoderen.
- Lægen kan også tage en skalp-ph – en blodprøve fra barnets hoved og se om barnet får ilt nok. En skalp-ph er kun mulig, hvis man er i aktiv fødsel, livmoderen er mere end 3 cm åben (og der er vandafgang eller man laver vandafgang (også for at se om vandet er grønt))
Er blodprøven fin, vil fødslen kunne fortsætte. Andre gange vil man have brug for at gentage iltprøven (skalp-ph´en) efter nogen tid for at sikre sig, at alt stadigvæk er fint med barnet. Det samme gælder hvis hjertekurven CTG´en påvirkes yderligere. Det vil være normalt at beholde CTG´en / hjertelydsovervågningen på gennem resten af fødslen, således at jordemoderen hele tiden kan se, hvordan barnet har det i livmoderen og med veerne.
Men hvad hvis barnet ikke får ilt nok?
Man kan måske se, at barnet ikke kan klare veerne og fødslen. Altså at barnet er stresset og har brug for at komme ud af livmoderen – for at kunne trække vejret selv (få mere ilt).
Hvis barnet har brug for at komme ud af livmoderen, må man vurdere hvordan det kan lade sig gøre.
- Er livmoderen endnu ikke helt åben (10 cm), er den eneste mulighed at foretage (akut) kejsersnit.
- Er livmoderen helt åben (pressefasen), vil lægen vurdere om barnet kan hjælpes ud med en sugekop. Sugekoppen sættes på barnets hoved. Samtidig med at moderen presser på presseveerne, trækker lægen i sugekoppen, der sidder på barnets hoved. Derved kan fødslen afsluttes hurtigere – på få veer. I sjældne tilfælde vil lægen i stedet for sugekop kunne vælge at anlægge en tang og forløse barnet ved tang forløsning.
De fleste babyer vil ikke have brug for hjælp, når de først er kommet til verden. Det gælder også, selvom de har været presset eller stresset inde i livmoderen sidst i fødslen.
Nogle babyer vil dog have brug for det, vi kalder starthjælp. Det vil sige, hvad der lige kan gøres på fødestuen. Mere sjældent vil der være brug for både starthjælp og overflytning til børneafdelingen – kontinuerligt hjælp til barnet, ofte bare 1 døgn eller 2
Andre artikler om fødslen
- Hvorfor veerne kan forsvinde…
- Hvor mange fødsler er der i Danmark
- Oversigt over de forskellige fødesteder
- Om fødestuen, hvad du kan finde
- Om ønskeliste til fødslen
