LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Baby

Arp hos baby

Arp skyldes en overproduktion af fedt og består af afstødte hudceller, der ses i hovedbunden, ofte startende ved hårgrænsen og i øjenbrynene. Arp har en gul-brun farve, som ørevoks og lugter ofte lidt fad.

Hvis arpen ikke forebygges eller fjernes, kan den udvikle sig til en tyk skorpe. Arp der har udviklet sig kan dække hovedbund, pande og øjenbryn, som et mere eller mindre tykt gul-brunt lag. Arpen går ikke væk af sig selv, heller ikke når din baby er i bad, da arplaget er vandafvisende.

Arp er normalt og ufarlig for din baby, men ubehagelig, da den holder på kropsvarmen og giver kløe i hovedbunden. De fleste mødre synes, at arplaget skal fjernes, fordi barnet ikke ser så appetitlig ud med arp.

Arp i pande og øjenbryn på baby
Det Private Barselshtoel – Arp i pande og øjenbryn.
Arp, halvtykt lag i hovedbunden hos baby.
Det Private Barselshotel – Halvtykt lag arp i hovedbunden hos baby.

Hvordan undgås arp hos min baby?

Arp forebygges ved at øge blødcirkulationen i hovedbunden. Det kan gøres ved dagligt at massere din babys hovedbund med et håndklæde, en babybørste eller frisere din baby med en tættekam. Vær ikke bange for at røre ved den bløde plet – fontanellen – den kan sagtens holde til det, da den er dækket af en tyk bindevævshinde.

Hvordan fjernes arp hos min baby?

Hvis arpen fjernes med en negl eller med en kam, vil den sidde så godt fast på hovedbunden, at for mange hudlag vil kradses med af – og din baby vil blive rød og øm efterfølgende.

Hovedreglen for fjernelse af arp er at opbløde arplaget, så huden ikke følger med, når arpen fjernes. Det kan gøres ved at smøre de arpangrebne områder ind i babyolie og lade olien sidde længe nok til, at arpen er mere opblødt. Hvis olien sidder hele natten (som ofte anbefales) er arpen ofte indtørret igen næste morgen. 2-4 timer er ofte mere passende. Når arpen er løsnet fra huden (kan ikke ses før du starter med at gnubbe), gnubbes arpen af med en blød babytandbørste eller en tættekam.

For at få olien ud af håret, kan det være nødvendigt at bruge babyshampoo (som ellers ikke er nødvendig til babyer). For at olien ikke skyr vandet, smøres hovedbunden ind i babyshampoo inden der hældes vand i håret. Du kan også tørre olien af hovedbunden og lade resten optages gennem huden – og derved undgå shampoo.

Behandlingen skal ofte gentages flere gange, inden arpen er helt væk. I så fald kan du vente med at vaske hovedbunden med sæbe, til du er helt færdig med at fjerne arpen.

Hvordan fjernes et meget tykt lag arp?

Hvis arplaget er tykt kan en fed babycreme give bedre resultater. Cremen smøres på samme måde på områderne med arp, så din baby for nogle timer får hvide streger (måske hen over øjenbrynene) og en hvid “hue” af creme. Lad på samme måde cremen sidde i 2-4 timer inden arpen gnubbes af.

Kraftig arpdannelse ses oftere hos børn, der har børneeksem.

Andre artikler om babyer

Andre artikler, der kunne have interesse

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!