fbpx

Appetitspring, baby øger mælkeproduktionen

“Appetitspring” er et udtryk, der ofte anvendes i tilfælde, hvor babyer pludselig øger deres ammehyppighed markant i en periode. Man har tidligere tænkt, at appetitspring skyldtes en vækst-spurt, hvor barnets appetit og mavesæk voksede lidt i spring. Der er dog intet teoretisk belæg for, at det er årsagen.

Det er heller ikke, hvad vi oplever på Baby Instituttet. Vi ser derimod, at adfærden med den øgede ammehyppighed nærmere skyldes andre omstændigheder som fx et fald i mælkeproduktionen, hvor baby har brug for at spise hyppigere for at få den samme mængde mælk. Og med de hyppigere amninger atter kan øge mælkeproduktionen. Eller at barnet efterspørger hyppigere amning for trøst ved eksempelvis sygdom, mavepine, refluks – eller for tryghed i perioder med omvæltninger eller udviklingsspring.

Det kan også være at barnet simpelthen har “glemt” at spise nok en periode, fordi andre tin har synes mere spændende (eller barnet har været syg). Når barnet så mærker at der er behov for mere mad (ofte når vægten er stagnere, så vil brysterne og det at spise få mere opmærksomhed nogen tid, og ses som appetitspring.

Appetitsring, baby ved brystet, der øger sit mælkeindtag i et spring.

Udbud og efterspørgsel

Når de hormoner, der i starten støtter mælkeproduktionen falder, så styres mælkeproduktionen overordnet set af udbud og efterspørgsel. Eller det vil mere korrekt sige, barnets efterspørgsel bestemmer hvor meget mælk, der vil blive dannet til barnet (blive udbudt).

Efterspørgslen vil være hvor meget barnet kommer til brystet – sutter, men det vi ser er at det langt mere er bestemt af tømningen. Det vi ser er altså at bryster lang ofte alene forstår tømningen som efterspørgsel, hvor hyppigt, hvor hurtigt og hvor godt brystet tømmes (og hvor kraftig et sug ind i brystet barnet laver), er således bestemmende for hvor meget mælk der produceres.

Hvad jeg selv kan gøre ved “appetitspring”

Det gælder overordnet set om helt fra staren at have mælk nok, at så mange mælkekirtler i brystet er aktiveret til produktion. Både vores ESA-metode og vores ammeundervisning og barselsophold på Baby Instituttets barselshotel lægger stor vægt på, at netop så mange mælkekirtler som overhovedet muligt aktiveres til produktion, således at du mindsker risikoen for at have for lidt mælk senere, men kan følge din babys behov for mælk gennem hele ammeforløbet og også med stor sandsynlighed let kunne øge din produktion ved eventuelle periodevise udfordringer.

Hvis du sidder med din sultne baby i armene lige nu og føler, at du, fra at have haft rigeligt mælk, pludseligt har svært ved at følge med, så start med at give det tid og ro i nogle dage (så længe din baby overordnet set tager normalt på i vægt, har normal afføring og vandladning og ikke græder utrøsteligt). Am så ofte, som din baby efterspørger det og tilbyd eventuelt din baby begge bryster hver gang. Det vil give din baby mere mad i maven og flere tømninger pr døgn, det vil sige øget efterspørgsel. Prøv at skabe ro omkring dig og undgå så vidt det overhovervidt er muligt stress. Og husk selv at få rigeligt at drikke 2-3 liter dagligt, så du har væske nok i kroppen til at kunne danne væske nok (nemlig mælk til din baby).

Hvis du er i tvivl om, hvad det hele drejer sig om, eller hvis ikke du kan se nogen positiv fremgang, så er du mere end velkommen til at booke en ammekonsultation hos os, Vi tilbyder kærlig og kompetent “hands on” ammevejledning og allround hjælp til at løse jeres situation af erfarne jordemødre, der ikke laver andet end lige netop det.

Andre artikler om amning

Andre artikler, der kunne have interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.