Når man stopper med at amme uanset grunden eller hvornår det er, kan det være forbundet med mange overvældende følelser. Også uanset at man har selv besluttet, at nu skal man stoppe helt, så kan det være følelsesladet, og særligt hvis man er nødsaget til at stoppe tidligere, end man selv havde tænkt. Det er også helt normalt at opleve det som en sorg, som ammesorg.
En sorg fordi man har mistet noget, som man troede man skulle.
Ammesorg – giv dig selv tid til at sørge
Det kan være vigtigt at give sig selv tid til at sørge over, at man ikke får lov til at give sit barn mad ved sit bryst (så længe som ønsket). Der kan være mange årsager til, at amningen ikke lykkes, men vi oplever også at rigtig mange mødre, uanset årsag, sidder tilbage med en sorg, der kan vise sig ved en følelse af skam, nederlag eller skyld, når amningen ikke lykkes.
Man ved selvfølgelig godt, helt rationelt, at der ikke er noget at skamme sig over. Det ikke er din skyld og din kærlighed til dit barn sidder ikke i brysterne. Ingen kvinder skal føle sig skyldige, skamfulde eller at de ikke er ‘gode nok’, fordi de må opgive amningen.
Hvis det er sådanne følelser, du sidder med, er det vigtigt at du finder ind til, hvad det er, der udløser lige præcis den følelse og reflekterer over, om det nu også er rigtigt. Ofte har nogle af de selvbebrejdende følelser slet ikke afsæt i virkeligheden. Eksempelvis at skamme sig over ikke at kunne give “den bedste” mælk, direkte fra brystet, hvis der ikke er nok mælk, eller hvis amningen er så smertefuld, at alle amninger ender i gråd – også er det jo ikke “det bedste” eller måske slet ikke en mulighed. Så er “det bedste” faktisk, at sørge for, at din baby får mælk nok eller at madsituationen kan udholdes – ja tilmed er rar og hyggelig for dig og din baby.
“I 2 år har jeg følt mig udskammet, fordi jeg har “valgt amningen fra” for ingen belyser det problem, som jeg og flere har! Vi danner ikke mælk, og vi kan ikke det, som vi fra naturens hånd burde kunne. Selv efter at have fortalt min historie, bliver jeg mødt af “jamen gav du det alt, du havde” – “gjorde du hvad du kunne, inden du valgte flasken” – Ja, for han fik ikke noget at spise ved mig, for jeg-havde-ikke-mælk!!! Det at “vælge” flasken er ikke altid et valg men en nødvendighed.” (Citat: Flaske til baby side 28)
Find “et rum”, hvor sorgen må fylde
Uanset hvilke følelser du sidder med omkring din ammesorg, så er det vigtigt at du anerkender den og giver den plads. Giver dig selv tid til at sørge og tale med dine nærmeste om netop dine tanker og følelser.
Negative følelser har det med at sætte sig fast i krop og sind, hvis ikke de får den nødvendige plads og opmærksomhed. Vejen ud på den anden side er at mærke det, der gør ondt og er svært.
Det kan være en god ide at finde “et rum”, hvor sorgen kan få lov at fylde. Hvor du så at sige kan besøge sorgen og give den den nødvendige plads, men hvor du også kan få lov at parkere den, for at nyde livet her og nu som det er.
Det kan eksempelvis være at du aftaler med en ven eller familiemedlem, at du kan bruge dem til at snakke om alt det der fylder omkring “den amning du har mistet”. Vedkommende skal ikke komme med løsninger, men bare lytte til dig og måske afkræfte at “det er ikke din skyld” eller bekræfte at “I har det alle sammen meget bedre nu”. Men det er vigtigt, at du også kan lukke ned igen, så ikke det får lov at fylde hele dagen. Det barn skal nok klare sig og får det godt – og det kommer du også til.
Det er naturligt, at dem omkring dig kan have svært ved at forstå din sorg. For andre kan amningen være en mere rationel og praktisk ting. Dit barn får jo den mad, han eller hun har brug for; og din dårlige oplevelse med amning er jo basalt set løst. Men følelser er som bekendt noget andet end rationel praktik. Hvorfor det godt kan føles ensomt at sidde med ammesorg. Det kan derfor være godt, som beskrevet ovenfor, at du med omhu vælger en person, der bedst rummer sorgen og dine følelser.
Hvis du sidder i ammesorgen lige nu og føler, “at det var alt for svært”, så er det formentlig sådan, at din amning var meget svær og at du har måtte kæmpe hårdt for den. Og at du sikkert har gjort ALT hvad du kunne og mere til, for at få amningen til at lykkes. Det er i hvert fald det vi oplever.
Uanset hvad, så ros og anerkend dig selv for at være den gode mor, du er og for at træffe gode beslutninger for dit barn, dig selv og for din familiens – også selvom de gør ondt og gør dig ked al det.
Andre artikler, der kunne have din interesse
- Opbevaring af modermælk du har pumpet ud
- Flaske & amning, kan man det?
- Hvor meget mælk skal en baby have pr døgn
- Hvor meget mælk skal en baby have pr måltid
- Tilberedning af modermælk
