En ammepudes primære formål er at den skal ligge under din baby og give dig støtte når du ammer, så du ikke bliver træt i armene af at holde din baby under amningen, hvilket jo er rart. En ammepude er altså ikke nødvendig for at kunne amme, da din baby sagtens kan lægges til brystet uden. Omvendt er det mange timer i døgnet din baby ligger ved brystet – især i starten, hvor han eller hun er helt nyfødt. Faktisk kan en nyfødt baby sagtens tage en time om at spise et måltid mad, hvilket gør at man nemt (langsomt uden at opdage det) bliver træt i armen under amningen og barnet synker lidt ned. Da brystvorten er meget sensitiv i starten er det vigtigt at undgå at dette sker. Hvis din baby synker ned kan brystvorten nemlig let glide en lille smule ud af munden på din baby der her er meget lille, og det kan så være årsag til at din brystvorte får en lille rift eller skade. Det er derfor en god investering at købe en ammepude. Samtidig med at du sidder bedre i de mange timer du skal amme.
Hvilken ammepude skal jeg vælge?
Dét at anskaffe sig en super god ammepude til formålet, er vigtigt. Og en ammepude er ikke bare en ammepude, selvom man måske skulle tro det. De fleste ammepuder kan bruges på forskellig vis; til at ligge med i graviditeten, til at placere baby i når du ikke ammer eller til mavetræning f.eks. Men det springende punkt er at din ammepude er god helt i starten, hvor din baby er lille. Da det ofte er her at både amningen skal stå sin prøve og etableres og ammepuden skal hjælpe dig med det (og ikke gøre det sværere).
Når amningen senere bare kører, bliver ammepuden mest til hygge og der kan du amme både med uden den, om det er på café eller hjemme. Det er desværre vores erfaring fra praksis, at mange ammepuder slet ikke er så gode til deres egentlige formål omkring amningen i starten, så derfor er her en gennemgang af de ting vi anbefaler du går efter, når du skal købe en ammepude.
Hvad du skal gå efter, når du vælger din ammepude
Vi har afprøvet massevis af ammepuder hos os, blandt andet på vores barselshotel og til timevejledning Og der er ifølge vores erfaring 3 afgørende ting du skal gå efter, når du vælger din ammepude:
- Det er vigtigt, at materialet inde i ammepuden er fast og samtidig formbart, så det mere eller mindre bliver der, hvor du placerer det, så du kan flytte noget af materialet ind under dig eller din baby.
- Det er vigtigt at der er nok med fyld i din ammepude, så din baby ikke synker ned i puden og at fyldet ikke bare forsvinder væk under din baby.
- Ammepuden skal kunne ligge helt tæt ind til dig (din mave er efter fødslen svarende til 4-5 graviditetsmåned), så der skal være massere af fyld der, hvor din baby skal ligge. Din baby skal nemlig også ligge helt tæt ind til dig, hvis du skal amme med den bedste teknik.
Problemet med ammepuder med Boomerang form
Uden at sige noget dårligt om en bestemt ammepude, så synes vi at alle ammepuder med boomerang form ikke fungerer særligt godt som ammepuder – og snildt kunne tages helt af markedet uden at nogen ville savne dem (overhovedet). De kan sagtens fungere til en stor baby, til ekstra støtte. Til nyfødte er de alt for flade, så barnet (der jo er ret lille) kommer til at ligge alt for lavt i forhold til brystet (læs: let kommer til at belaste brystvorten unødvendigt). De har en form, der gør at de ikke rigtig kan strækkes i midten på grund af stoffet og der netop her heller ikke er fyld (noget barnet kan ligge på). Det gør at barnet nemt ender med at ligge “i hullet” og ikke på puden, som ikke er optimal til at placere din baby så tæt på din krop, som han eller hun gerne skal.
Problemet med ammepuder med kugle-fyld
Fyldet i ammepuden har noget at sige, da det gør forskellige ting, når man ligger barnet på puden. Det kan eksempelvis sige forskelllige lyde under barnet, men det er uden betydning, da vi ikke oplever at babyer reagerer på det. Kugle-fyld, som er det fyld man også putter i en sækkestol, oplever vi ofte ‘hopper’ væk under barnet. Det starter med at ligge godt, men forsvinder ligesom væk under barnet, når man lægger barnet på puden, der gør at ens baby kan komme til at trække uhensigtsmæssigt i brystvorten og lave sår og skade derved, hvilket er super ærgerligt og kan skabe helt unødvendige opstartsproblemer for din amning.
Problemet med ammepuder med pude-fyld
Ammepuder med pudefyld kan være forskellige; kompakte eller bløde. Her skal du helt sikkert gå efter den kompakte type. Kompakt pudefyld gør det nogenlunde godt som ammepude. Kun når barnet er helt nyfødt og amningen skal etableres har det betydning at barnet, når han eller hun har ligget på puden lidt, ikke synker lidt ned i den. Det er kun et problem helt i ammeopstarten (som til gengæld er meget vigtig for resten af din ammeperiode) og et problem ved sår på brystvorterne. Har du arvet en ammepude med pudefyld, der ikke virker blød vil den godt kunne bruges. Du skal dog (igen, igen) være særligt opmærksom i starten på at din baby ikke “synker ned”.
Hvilken ammepude bruger vi på Baby Instituttet
På Baby Instituttet bruger vi udelukkende Doomoos store ammepude. De familier der kommer til os har ofte en ammepude derhjemme eller én med hjemmefra (hvorfor vi kender alle ammepuder på markedet), men ender stort set altid med at købe den store (gravid og) ammepude fra Doomoo i stedet for). Den er bare bedre og man undgår alle ovenstående problemer i starten hvor barnet er helt lille og amningen skal etableres eller ammeproblemer skal løses, for at amningen kan blive den hyggestund den har potientiale til. Den er også smart fordi der kan købes eksta fyld til den, så man kan ligge med den hele graviditeten eller hele næste graviditet – og så fylde den op inden amningen, så den er så god som ny. Ligesom man kan købe ekstra betræk til den, så man har et at skifte med. Den er helt håbløs og ubrugelig uden betræk på, da den her bliver for blød. Men med betrækket på, skubbes fyldet sammen så man får den perfekte ammepude til at lejre sin baby i den rigtige højde og position, til optimal ammestilling. Og endelig kan denne ammepude placeres fuldkommen tæt på din krop fordi den både er lang og nem at “forme” så din baby kan komme til at ligge lige dér, hvor han eller hun skal ligge. Det er grundene til at det er den vi anbefaler.
Artikler om udstyr
- Stofbleer, hvad bruger man dem til?
- Ammeindlæg, hvad du skal viden om dem
- Sådan finder du den rigtige brystpumpe?