HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Ammeindlæg, sådan vælger de rigtige ammeindlæg

Når du vælger ammeindlæg, er det vigtigt at vide, at ammeindlæg skal løse flere forskellige udfordringer, derfor er her jordemoderens tip til valg af ammeindlæg.

Der er overordnet set to typer af ammeindlæg.

  • Ammeindlæg der kan genbruges –  ofte i uld eller silke
  • Engangs ammeindlæg – ofte lavet af et papirlignende materiale med en væskebarriere af plast.

Ammeindlæg skal opsuge den mælk, der løber ud af brystet

De fleste kvinder tænker ammeindlæg, fordi de ønsker at fritage sig for den opmærksomhed, det giver, at have to store, våde, mørke skjolder af mælk på tøjet, lige hvor brystvorterne er placeret. De fleste oplever også, at det løber fra begge bryster, under amningen og at der derfor er brug for et eller andet, der kan suge den mælk der løber fra det bryst barnet ikke har ved.

Fakta er at nogle kvinder stort set aldrig lækker og derfor slet ikke har brug for ammeindlæg til at beskytte tøjet, hvor andre kvinder lækker bare ved at se en baby – også selvom det ikke er deres egen. Det er også forskelligt, hvor meget mælk, der løber ud og dermed også forskelligt, hvor store krav det stiller til ammeindlæggets sugeevne.

Som hovedregel er behovet for ammeindlæg størst i starten af ammeforløbet. Årsagen er, at brystet overproducerer, fordi det endnu ikke har reguleret sig efter babys behov og fordi mere af mælken i starten af ammeforløbet lagres i brysterne mellem amningerne.

Ammeindlæg skal holde huden tør

Når du køber ammeindlæg er et par ofte er ikke nok. Du skal nemlig hele tiden have nogle at skifte med, så dine bryster holdes både varme og tørre. Ammeindlæg i uld kan klare en del væske uden rigtigt at virke våde, men lækker du meget vil du sikkert have brug for engangsammeindæg, da det kan suge mere uden at du bliver våd på tøjet.

Hvis dine brystvorter er våde i ammeindlæggende er du i øget risiko for at få svamp på brystvorterne. Risikoen for svamp er yderligere forøget ved “våde” engangsammeindlæg, da plastikbarrieren øger fugtigheden omkring brystvorten.

Har du allerede svamp bør du holde dig fra at bruge engangsammeindlæg mellem amningerne. Ligesom de ammeindlæg du bruger skal håndteres på en måde så svampen i dem slåes ihjel.

Ammeindlæg skal være behagelige at have på

Det er også vigtigt, at de ammeindlæg du køber er nogle du kan holde ud af have tæt på huden. Hvis du eksempelvis ikke kan holde ud at have uld tæt på kroppen, så bør du vælge et andet matriale evt. uld-silke.

Nogle af engangsammeindlæggende er meget stive og kradser næsten, de kan fint bruges til at samle mælk op under amningen, men er ikke rare at have i BH´en mellem amningerne. Hvor andre udmærker sig ved foruden at kunne suge en masse også er bløde at have på, hvilket jo er er foretrække.

Ammeindlæg, der også kan holde brysterne varme

Varme bryster er simpelthen sagen, når man ammer. Det mindsker risikoen for problemer med mælk der ikke tømmer sig og brystbetændelse ligesom det får mælken til at løbe bedre fra brystet. Så ammeindlæg der også kan holde brysterne; mælkekirtlerne, mælkekanalsystemet og mælken varm er sagen. Ammeindlæg der skal holde brysterne varme, skal være store og dække hele brystet og altså ikke bare brystvorten. Det kan lade sig gøre ved mindre bryster i kombination med store ammeindlæg.

Ellers er vejen frem et par brystvarmere uden på ammeindlæggene, så ammeindlæggene (indest) gør deres arbejde, nemlig at fange den mælk der løber op og brystvarmerene (yderst) gør deres arbejde, nemlig at holde brysterne varme.

Hvis brysterne er kolde løber mælken nemlig mindre godt og det øger risikoen for at større eller mindre områder af brystet ikke har frit flow, hvilket øger risikoen for mælkeknuder og i sidste ende også brystbetændelse. Foruden vil det kunne give mindre mælk til din baby, der også skal arbejde meget mere for at hente “kold” mælk ud af brystet – ligsom tømningen har noget at sige for at den enkelte mælkekirtel aktivers til mælkeproduktion og for en god mælkeproduktionen generelt.

Artikler om babygear

Andre artikler om amning

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!