Databasen Børns Sundhed viser, at langt de fleste danske kvinder gerne vil amme. Mellem 99,5 til 97 % går i gang med amningen. Desværre er ønsket om „gerne at ville amme‟ og at gå i gang med at amme ikke det samme som at få amningen til at lykkes. For at amningen lykkes skal mælkeproduktionen etableres i en mængde, der dækker barnets behov (barnet kan tage passende på i vægt), barnet skal kunne tage brystet (med en god og effektiv teknik) og de ammeproblemer der kan opstå i starten overkommes eller løses, såsom smertefulde amninger, sår på brystvorterne, for lille mælkeproduktion og brystbetændelse.
Fra 2012 har man indberettet hvor længe det enkelte barn fuldammes i Den Nationale Børnedatabase. Ved fuldamning forstås, at barnet ernæres udelukkende af brystmælk (der kan tillades supplement med vand og lignende og/eller maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen).
Tallene fra den Nationale Børnedatabase (B) viser (2015):
| 1 uge | 2 uger | 1 mdr | 2 mdr | 4 mdr | 6 mdr | |
| B | 87,2% | 67% | 55,9% | 11,2% |
Databasen Børns Sundhed har siden 2002 indsamlet data fra sundhedsplejerske journaler i en række kommuner (ikke alle). For børn født i 2014 er der samlet data fra 32 kommuner og på i alt 18.687 børn. Procentsatsen er antallet af børn der stadig blev fuldammet på tidspunktet. Hvilket er 55,9 % efter 4 måneder og kun 11,2 % 6 måneder efter fødslen.
Tallene fra den Nationale Børnedatabase (B) og Børns Sundhed (BS) viser hvor mange procent, der ammer:
| 1 uge | 2 uger | 1 mdr | 2 mdr | 4 mdr | 6 mdr | |
| B | 87% | 67% | 55,9% | 11,2% | ||
| BS | 78,8% | 60,6% | 16,9% |
Konklusionen er, at kun en lille del af de danske kvinder fuldammer deres babyer i de 6 måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og ja, at der faktisk er rigtig mange, der ikke ammer.
Store regionale forskelle i ammefrekvenserne
I tallene fra Børnedatabasen fra 2016, så man, at det gennemsnitlige antal dage hvor mødre fuldammer deres baby på landsplan er 107 ammedage. Når man ser lidt nærmere på, at der er forskel på hvor i landet man bor i forhold til hvor længe de danske mødre fuldammer deres baby.
Tallene viser at i Region Midtjylland er gennemsnittet for mødre der fuldammer deres baby kun på 95 ammedage, hvilket svarer til 3 måneder. 3 måneder er bare halvdelen af Sundhedsstyrelsens anbefalede 6 måneders fuld amning. Hvis man bor i Region Hovedstaden, ligger gennemsnittet på 119 ammedage, hvilket svarer til cirka 4 månder. Stadig et godt stykke fra de 6 måneder. Helt galt står det til i Horsens, her er tallet helt nede på 61 ammedage, altså bare 2 måneder i gennemsnit.
Hvorfor ammer danske kvinder ikke så lang tid
Der er flere grunde til, at kvinder ikke ammer så længe som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det kan være fordi de ikke vil, men vores oplevelse på Babyinstituttet er, at de fleste danske kvinder gerne vil amme (hvilket også kan ses ved at så mange påbegynder amningen), men at det ofte ikke går med amningen eller med mælkeproduktionen på en måde, hvor amningen lykkes. Det er meget trist og noget der kunne undgås ved bedre hjælp i starten til at komme godt fra start med amningen.
En landsdækkende undersøgelse af patienttilfredsheden blandt fødende viser, at en tredjedel af alle mødre føler sig usikre på amning efter udskrivelsen. Usikkerhed kan medvirke til tidligt ammeophør (Amning en håndbog for sundhedspersonale).
Usikkerhed vil sige, at man ikke rigtigt ved, hvad man skal gøre, hvornår og hvordan, hvilket passer meget godt sammen med at man ikke får amningen til at lykkes. Det er klart, at jo mere man ved om amning, men især om hvordan man skal gøre i praksis i de forskellige ammerelevante situationer, og om at løse forskellige udfordringer, jo bedre er man stillet i forhold til at lykkes med amningen. Det gælder også for faderen =>
Den seneste rapport fra Databasen Børns Sundhed [Johansen et al 2016] konkluderer, at kvinder med en kortvarig uddannelse har større risiko for tidligt ammeophør. Desuden beskriver rapporten, at en lang række problemer ved fødslen, der udgør en risiko for tidligt ammeophør.
Hvad du selv kan gøre for din amning
Det er trist med de lave ammefrekvenser, og også noget jeg ærger mig over i en velfærdsstat som den danske. Det er ikke min opfattelse, at det skyldes at mødre ikke ønsker at amme deres baby, eller ikke ønsker at amme i særlig lang tid. Det er min erfaring, at det generelt kræver meget mere at komme godt fra start med amningen, mere end den hjælp der tilbydes i dag. En dårlig start er eksempelvis hovedårsagen til store smerter eller ikke at have mælk – og senere i ammeforløbet.
Omvendt er det meget forståeligt hvis man som nybagt mor opgiver amningen, hvis man sidder med store smertefulde blødende sår på brystvorterne. Men det er da ærgerligt, at der ikke afsættes tid og hjælp af at at hjælpe flere til at lykkes med at amme deres babyer, når så mange mødre og babyer går glip af alt det fantastiske som amning giver og kan. Både kortsigtet her og nu, og på den lange bane.
Det er bevist, at det er en god ting at forberede sig godt på amningen – lige så godt som på fødslen. Ligesom det er bevist, at det er en stor fordel, at partneren også er inddraget i forberedelserne og i amningen.
Det giver derfor god mening, hvis du gerne vil amme, at forberede dig på amningen allerede i graviditeten. Her anbefaler vi alle vores artikler om amning, vores Ammeforberedelse, Ammebog og Ammekursus.
Ønsker du hjælp & sparring;
Andre artikler om amning
- Podning af brystvorten & amning
- Hvad du skal vide om svamp på brystvorterne
- White spot på brystvorten, og hvad du gør
- Smertefulde amninger? Læs her
- Hvordan epidural kan påvirke amningen.
