Genåbningssalg få 20 % rabat med koden "HURRA20" i WEBSHOPPEN =>
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Amning

Ammefrekvenser i Danmark

Antallet af dage hvor mødre fuldammer deres baby er faldet – og ikke bare faldet, men faldet skræmmende meget. Tallene er fra Børnedatabasen fra 2016, og jeg formoder, at det er de nyeste offentliggjorte tal, der refereres til. Det gennemsnitlige antal dage hvor mødre fuldammer deres baby, lyder på landsplan på 107 ammedage, men med meget store regionale forskelle.

Når man kigger på, hvor længe de danske mødre fuldammer deres baby, er der er åbenbart forskel på, hvor henne i landet man bor.

Tallene viser at i Region Midtjylland er gennemsnittet for mødre der fuldammer deres baby kun på 95 ammedage, hvilket svarer til 3 måneder. 3 måneder er altså bare halvdelen af Sundhedsstyrrelsen´s anbefalede 6 måneders fuld amning. Hvis man bor i Region Hovedstaden, ligger gennemsnittet på 119 ammedage, hvilket svarer til ca 4 mdr. Stadig et godt stykke fra de 6 måneder. Og helt galt står det til i Horsens, her er tallet helt nede på 61 ammedage, altså bare 2 måneder i gennemsnit.

Glad baby der ligge på mors bryst

Det er ikke min opfattelse, at det skyldes at mødre ikke ønsker at amme deres baby, eller ikke ønsker at amme dem i længere tid. Det er vores erfaring, at det kræver meget mere at komme godt fra start med amningen, mere end den hjælp der tilbydes i dag – og at en dårlig start eksempelvis også er hovedårsagen til, ikke at have mælk nok senere i ammeforløbet.

Det er trist at det står så slemt til med amme-frekvensen i Danmark. Et såkaldt høj-indkomstland og en velfærdsstat.

At færre og færre mødre ammer deres baby, er ikke noget vi undrer os over her på Baby Instituttet, men vi ærger os over det i den grad! Vi kan nemlig sagtens forstå, at man som nybagt mor opgiver amningen, når man sidder med store smertefulde blødende sår på brystvorterne. Men det er da ærgerligt, at der ikke kan afsættes tid og hjælp til at danske kvinder kan lykkes med at amme deres babyer, og at alt for mange mødre og babyer går glip af alt det fantastiske som amning giver og kan. Både kortsigtet her og nu, og på den lange bane.

Alle mødre kan amme, ja det er rigtigt. Alle babyer kan ammes, ja det er også rigtigt. Men begge to skal hjælpes, guides, vises og støttes ordentlig fra starten af; og SÅ kan de begge lære det.