Ammeforberedende kursus i Effektiv Smertefri Amning (ESA-metoden)

– ammeforberedelse for dig og din partner

Vi glæder os til at se dig til ammeforberedelse for dig og din partner hos os i Kgs Lyngby eller online!

Undervisningen er for dig der venter barn og du er lige velkommen til ammeforberedelse, hvad enten det er din første amning, eller du har prøvet det før.

Vores individuelle ammeforberedelse er kun for dig og eventuelt din partner og med fokus på netop din situation, dine tidligere oplevelser, dine bryster og din kommende baby, så kan du booke en tid hos en af vores ESA-ammevejledere via linket herunder. Her lærer du også i praksis, hvordan du kan håndudmalke både under gravidteten og i den første tid efter fødslen – en kompetence, som mange kommede mødre har stor glæde af.

Du vil lære om amning og om ESA-metoden af os jordemødre, der hver dag hjælper med amninger og med babyer på Baby Instituttet. Det er også os, du kan booke en tid hos efter fødslen, hvis du får brug for at få tilrettet teknikken i praksis med en ammekonsultation – altså at få helt styr på ammeteknikken, ammestillinger osv. Online

Undervisningen er som vores ammehjælp meget praktisk og “hands on”. Den tager selvfølgelig afsæt i en solid teoretisk viden omkring amning, babyer og bryster, men vi mener at det er vigtigt at du også ved, hvordan du gør i praksis. Så derfor vil kurset især bestå af alt det praktiske. Det vi har erfaring med at du har glæde af at vide,  allerede fra den første amning efter din baby er blevet født.

Du kan også forberede dig på amningen med vores bog “Effektiv, smertefri amning” Og på forældreskabets begyndelse med en lille ny baby med vores helt nye bog: “Et nyt liv – alt du skal vide om din babys 1. måned” 

Vi glæder os til at hjælpe dig – og din baby – til en effektiv, smertefri Amning. 

Jordemoder Tabitha Kettner

Kurset får mine varmeste anbefalinger! Så relevant kursus, som afholdes i skøn og afslappet atmosfære. Jeg vil mene, at dette kursus er en overvejende årsag til at min amning fungerer – Rikke, mor til Wilson på 3 måneder

Hvordan tilmelder jeg mig – og hvad koster det?

Individuel ammeforberedelse varer ca 1,5 time og koster 1.497 kr.

Sygeforsikringen Danmark  Der gives 50 % i tilskud, dog max 300 kr ved individuel session. Der kan samlet gives max 3000 kr i tilskud til jordemoderhjælp på 12 måneder.

Hvis du vil vide mere om kurset, så er du velkommen til at sende os en sms på tlf 22773571 med teksten “vil gerne ringes op om ammeforberedelseskursus”. Så ringer vi dig op, så snart vi ikke lige sidder med en baby i hænderne.

Hvad kommer vi omkring på kurset?

Da kurset er individuelt skræddersyer vi selvfølgelig indholdet efter jeres ønsker og behov. Men det kan indeholde bl.a:

  • Hvad er råmælk og hvad skal du vide om det?
  • Hvad er overgangsmælk, hvornår kommer det, hvad skal du vide om mælkeproduktionen i overgangsfasen?
  • Hvad er forskellen på den “rigtige” modermælk sammenlignet med råmælk og overgangsmælk? Og hvordan ved du om den rigtige mælk er kommet?
  • Hvornår du kan forvente at mælken løber til? Og hvad kan du selv kan gøre for at der kommer nok mælk – og at den kommer så hurtigt som muligt?
  • Hvilken betydning har de bryster, barnet skal spise af (størrelse, brystvorten, operationer mv)?
  • Hvordan fungerer mælkeproduktionen? Og hvordan kan du påvirke den i god retning?

ammeforberedelse lyngby

  • Du får viden om, hvorfor og hvordan fødslen kan påvirke amningen.
  • Hvis din baby ikke har det allermest optimale udgangspunkt, hvad skal der så til, for at I får en fantastisk amning alligevel.
  • Tegn på trivsel hos nyfødte 
  • Vægttab hos nyfødte i dagene efter fødslen, hvorfor taber en baby vægt efter fødslen? Med fokus på hvad du selv kan gøre for at forhindre for stort vægttab.
  • Afføring og vandladning, hvad du skal finde i bleen for at vide, at der kommer nok mad igennem din babys system.

ammeforberedelse

  • Din babys naturlige vej til brystet ved den allerførste amning.
  • Hud mod hud kontakt og hvilken betydning det har for amningen – alle de ting det gør godt for.
  • Fars (partners) rolle og betydning for amningen

  • Hvordan teknikken ved brystet skal være, og hvordan du hjælper din baby med at få godt fat om brystet – og hvorfor det er så vigtigt.
  • Hvordan du hjælper din baby med at få nok mælk i maven – især i den første tid, indtil mælken er løbet til.
  • Synkelyde, hvad du kan forvente og hvordan de lyder. Synkelyde et dit vigtigste parameter for at kunne vurdere, at din baby får mælk ved brystet.
  • Hvad ESA-metoden er og undervisning i ESA-metodens håndgreb og trin. 
  • Ammestillinger, hvordan du kan amme i forskellige stillinger og hvad de forskellige stillinger kan bruges til.
  • Smerter, sår og revner på brystvorterne, hvad de kommer af og hvordan du undgår dem. 
  • Brystbetændelse, hvad det kommer af og hvordan du undgår det.