På Babyinstituttet oplever vi, at ammebrikker (også kaldet suttebrikker) for de fleste skaber flere problemer, end de løser, og derfor mener vi, at de kun bør anbefales, når intet andet er muligt.
Tidligere var ammebrik absolut sidste valg og kun blev brugt i tilfælde, hvor intet andet kunne lykkes, mens de nyeste tal viser, at 29% af nybagte mødre (til babyer født til termin) bruger/har brugt ammebrikker. Vores oplevelse er at de ofte bliver udleveret på hospitalet af fagpersonale uden de store tiltag inden. Den store brug af ammebrikker udgør desværre en risiko for et kortere ammeforløb sammenlignet med kvinder, der ikke bruger ammebrik. Dette er også grundlaget for at sundhedspersonale, ifølge de nyeste retningslinjer, skal undgå at anvende ammebrikker som førstevalg til at løse ammeproblemer under ammeetableringen.
Problemer udløst af ammebrikker
Ammebrikker kan give mange forskellige problemer, her er nogle af de problemer, vi oftest ser:
- Ammebrikker kan gøre, at man tror, man ammer, men at ens baby i virkeligheden bare ligger og sutter på brikken uden det store udbytte af mælk. Hvis en nyfødt baby får et for lille udbytte af mælk ved brystet pr. amning eller næsten ingen mælk er barnet både i risiko for væskemangel, blodsukkerfald og for stort vægttab. Samt i øget risiko for at udvikle problematisk gulsot.
- Nyfødte har ofte ikke kræfter nok til at suge mælken ud gennem ammebrikken – og slet ikke råmælken, der er mere tyktflydende at svær at få ud af brystet. Mange nyfødte falder derfor mere i søvn af udmattelse med ammebrikken i munden end af mæthed. Ammebrikker vil derfor kræve stor kontrol med vægten; holde øje med at barnet ikke taber sig for meget i vægt efter fødslen.
- Nogle babyer drikker bare på ammebrikken – de ammer ikke rigtigt (henter ikke mælken ud). Det vil sige, at de kun får den mælk, der løber af sig selv med nedløbsrefleksen, og derfor svært ved at tage nok på. Ligesom brysterne kan have svært ved at opretholde en god mælkeproduktion – især efter de 10 første dage, hvor mælken overgår til at reguleres af barnets efterspørgsel.
- Den mindre effektive tømning af råmælken og af brystet, vi ofte ser med ammebrikker, vil gøre det sværere at etablere mælkeproduktionen, hvilket der skal tages højde for ved brug af ammebrikker. Den mindre effektive tømning vil også gøre det sværere for mange at opretholde mælkeproduktionen. Her kan det være nødvendigt blandt andet at pumpe.
- Dertil øger ammebrikker risikoen for mælkeknuder og brystbetændelse – og også for at få brystbetændelse igen. Tømmes den eller de blokerede område ikke for mælk, vil der ikke etableres mælkeproduktion i det område.
- Ammebrikker har det med at bøje, rykke sig og hoppe af under amningen og kan derfor være svære at styre i praksis. Ligesom mange kvinder oplever at det er mere besværligt, fordi de ikke bare lige (så let) kan lægge deres baby til brystet.
Hvordan ved jeg om min baby får mælk nok
Det er normalt at se, at nyfødte sutter rigtigt fint på ammebrikken, men ikke får særligt meget mælk ved brystet. Husk på, at langt de fleste babyer glædeligt sutter uanset udbyttet. Det er derfor vigtigt, at du kan høre, at din baby synker ved brystet.
De vigtigste parametre for om din baby får mælk nok er;
- at din baby tager nok på i vægt – følger sin vægtkurve.
- at din baby har har passende afføring og våde bleer.
- og at din baby er glad og tilfreds efter at have været ved brystet.
Vores erfaring er, at det ofte kun er utroligt letløbende og stor-producerende kvinder med en god nedløbsrefleks, der kan levere nok mælk (og nok af den fede mælk) til deres baby gennem en ammebrik og der gennem ammeforløbet kan opretholde en mælkeproduktion, der svarer til barnets behov. Det er derfor bedst slet ikke at bruge ammebrik, eller alene at bruge ammebrikken til et par dages aflastning af brystvorten, hvorefter barnet baby igen ammer uden. Du skal være opmærksom på at ammebrikkerne kan give sutteforvirring, ofte i mindre grad hvis barnet har haft ved brystet uden brik af flere omgange (over dage) inden ammebrikken anvendes.
Så længe du bruger ammebrikker, er det meget vigtigt, at du kan høre, at din baby synker ved brystet og også synker en masse. Du skal foruden holde øje med om din baby tager passende på i vægt og også virker glad og tilfreds.
Hvad jeg selv kan gøre i forhold til ammebrikker
Hvis du allerede har ammebrikker, er det bedste at forsøge at komme af med dem så hurtigt som muligt, fordi de ofte er besværlige at manøvrere med, skal skoldes, men mest for ikke at havne i problemer.
Hvis du først bruger ammebrikkerne nogle dage efter fødslen for at skåne brystvorten, er det ofte ikke noget problem at genoptage amningen uden ammebrik. Det er dog vigtigt, at den bagvedliggende årsag til at bruge ammebrikken findes og løses (det kan være teknikken ved brystet, det kan være din babys manglende lyst til at sutte, manglende kraft ved brystet eller lign.), så du ikke havner med problemet igen, når ammebrikkerne fjernes. Jo kortere tid du bruger, jo bedre vil din baby kunne huske hvordan uden brik.
- Tommelfingerregel 1: Jo flere gode amninger din baby har haft INDEN suttebrikkerne er blevet introduceret, jo lettere er ammebrikkerne ofte at komme af med.
- Tommelfingerregel 2: Jo kortere tid din baby ammer med ammebrikker, jo lettere er det at ”omvende” din baby til at amme uden.
For at komme af med ammebrikkerne kan du prøve at fjerne den midt i en amning og lægge din baby til brystet uden. Brystvorten trækkes nemlig ud i løbet af amningen. Lykkes det ikke, sætter du blot ammebrikken på igen og ammer videre.
Ønsker du hjælp til amningen, kan du;
- Booke din ammevejledning her ⇒
- Læse om vores Ammekonsultation her =>
- Læse om vores Ammekursus her =>
ESA-ammemetoden vi tager udgangspunkt i giver håndgreb til at få din baby til brystet uden ammebrik og lære dig, hvordan du hjælper din baby til brystet.
Andre artikler om udstyr til baby
- Puslebord til puslepladsen, se mere om her…
- Stofbleer, hvorfor du skal have en bunke af dem
- Tip til at vælge den bedste ammepude
- Lanolin til brystvorterne, hvad det gør godt for
- Nattøj til baby, fra hvornår?
