En amme BH adskiller sig fra en almindelig BH ved, at der hvor skulderstroppen starter, er der på de fleste amme BH´er en lille låsemekanisme. Låsemekanismen kan åbnes, så det ene bryst kan blottes. På den måde kan du beholde BH´en på, når du skal have din baby til brystet, fordi du bare kan “nøjes” med at åbne op for det bryst, som din baby skal have mælk fra.
De fleste låsemekanismer er nemme at have med at gøre, og kan åbnes med en hånd (når man lige har øvet sig lidt), hvilket faktisk er et must, at de kan. På den måde kan du styre din baby med den anden hånd, mens brystet findes frem – og sikre at han eller hun ikke triller fra dig.
Fordelen ved at det andet bryst er gemt, indtil det skal bruges
Imens du ammer vil det andet bryst være gemt af vejen. Det er jo især rart, når du er steder hvor du ikke har lyst til at sidde med 2 helt blotlagte bryster.
Gemt af vejen vil også sige, at det andet bryst holdes varmt, indtil din baby skal have mælk fra det, hvilket har den fordel at mælken løber bedre fra et varmt bryst end hvis huden er blevet for kold – og brystet kølet ned.
Med kun et bryst fremme betyder det også at du kan have ammeindlæg på det andet bryst, hvis/når der løber mælk ud af det også, når du ammer din baby.
Kan man klare sig gennem en amning uden ammeBH´er?
Ja, det kan man selvfølgelig sagtens (der er vi flere der har gjort – alle os der har ammet før ammeBHen blev opfundet for eksempel). AmmeBHer er noget man køber i stedet for almindelige BH´er i den periode, man ammer, fordi de letter ens hverdag.
Hvis man vælger at bruge sine almindelige BH´er, så må det ikke være sportsBH´er, da de strammer for meget om brystet. For stram en BH på den måde, vil klemme på mælkekirtlerne. Stramt tryk på brystet og på mælkekirtlerne er den måde, man reducerer eller lukker mælkeproduktionen ned af det press.
Det er også vigtig at ens BH ikke trækkes op og sidder og klemmer uhensigtsmæssigt på den bagerste del af brystet (den tættest på brystkassen) under amningen. Uhensigtsmæssigt vil sige, at de øverste mælkekirtler klemmes på, på en måde så de ikke kan tømme sig under amningen – med risiko for at få brystbetændelse i det område. Alle Bh er med bøjle frarådes af den grund, så længe du ammer (har mælk i brysterne).
Det skal du være opmærksom på, når du køber dine ammeBH´er
Det kan være lidt af en opgave at finde en god BH – når man ser på funktionalitet – og ikke på blonder og pynt. Og det er der vi er, når der er tale om at købe en ammeBH. En ammeBH skal lette din hverdag som ammende – og lette dine skuldere 😉
Her er hvad du skal være opmærksom på når du vælger dine ammeBH´er
- Vær opmærksom på, at omkredsen af bh’en passer dig. På den måde får du den bedste støtte til din barm og undgår at tyngden bæres i stroppen alene. Det giver nemlig smerter i skuldrene. Er omkredsen for lille vil den stramme, og er den for stor støtter den ikke.
- Kig efter om lukningen bag på bh’en er stabil og kraftig i kvaliteten. Vælg evt. en model med 3 hægter (især hvis du har store bryster), det giver mest støtte.
- Vælg en model med nogle gode lidt brede stopper – modeller med smalle stropper kan let “skære” ubehageligt ned i skulderen. Jo større bryster du har, jo mere vigtigt er det med en god bred strop.
- Tjek at lukkemekanismen ved brystet er i en god og kraftig kvalitet, så den ikke knækker efter få måneders brug. Modsat skal den være så let at åbne, at du kan gøre det med en hånd.
- Vælg en amme-bh uden bøjler af stål/metal. BH med bøjler frarådes kvinder der ammer, da de kan klemme uhensigtsmæssigt på brystet – læs klemme mælkegangene af og lave stase i brystet og dermed (i værste fald) også brystbetændelse.
- Vælg en bh i stof med god elasticitet – det støtter godt, men også er behageligt at have på.
Se de ammeBH´er vi har udvalgt
Vi har jo rigtig meget at gøre med amning i vores hverdag, faktisk så er amning en stor del af vores hverdag. Vi er derfor også lidt nørdede omkring det. Det betyder selvfølgelig også, at vi har forholdt os til, hvilke ammeBH´er vi synes der er særlig gode og har ovenstående kvaliteter.
De ammebh´er har vi valgt at sælge – blandt andet i vores webshop. Du kan sikkert finde andre ammebh´er (andre steder), der kan det samme, men dem du kan finde her er afprøvet, vægtet og vurderet, og dem kan vi (som jordemødre ) stå inde for.
Hvornår skal ammeBH´en købes?
Du kan sagtens købe dig en ammeBH, når dine bryster vokser ud af dine normale BH´er i løbet af graviditeten. Du kan ikke være fuldstændig sikker på, at kunne passe den, når der (også) er mælk i brysterne, men måske – og med ret stor sikkerhed i slutningen af ammeforløbet, hvor mælken ikke lagre sig så meget i brysterne. Også kan den jo bruges længe.
God jagt.
Andre artikler om gear til baby
- Sut & amning, læs hvad du skal gå efter her
- Ammeindlæg, hvad du bruger dem til her
- Brystpumpe, får man brug for det – og hvilken?