Allergi er når kroppens immunsystem reagere på ellers normalt uskadelige stoffer og prøver at nedkæmpe dem ved at danne antistoffer.. Det kan være fødevare eller stoffer i vores miljø. Allergi ses som en overreaktion hos immunforsvaret, der jo skal forsvare os mod angreb mod skadelige fremmede stoffer som virus, bakterier og parasitter – og ikke mod helt almindelige ting, som mælkeproteiner, husstøvmider, pollen, græs mm.
Allergi opdeles overordnet i to typer;
Der ud over findes nogle allergier der er mest relevante i forhold til ethverv.
Ud over de “ægte” allergier, så er der i dag mere og mere opmærksomhed på intoleranser, ved intoleranser tåler man ikke det pågældende stof – ofte en fødevare, særligt godt. Her har man en udløsning af IgG antistoffer og IgM antistoffer. Reaktionenerne ved instoleranser sker ofte mere langsom – forsinket fra man har spist fødevaren – og derfor også mere difus at blive klog på. Og dermed også at konstatere end en almindelig allergi, hvor man eksempelvis får snue hver gang med men er i nærheden af græs – ude som sommeren.
Der er større risiko for at udvikle allergi, hvis der er allergi i familien, det vil sige at man i familien har en tendens til at immunsystemet “overreagerer”. Dit barn har større risiko for at udvikle allergi hvis en af de biologiske forældre selv har allergi eller barnet har søskende med allergi. Nogle udvikler dog allergi uden af nogen andre i familien har det.
Man har troet af amning forebygger allergi, men nyere undersøgelser betvivler det. I en stor metaanalyse fandt man IKKE en klar evidens for at modermælk havde en beskyttende effekt i forhold til udvikling af allergiske sygdomme. Der blev således ikke fundet en sammenhæng mellem at amning skulle forebygge mod eksem og fødevareallergi. [Vellykket amning, sundhedstyrelsens ammevejledning til sundhedspersonale, Victora et al 2016]
Har man selv (eller ens baby) problemer med de fødevare der er i modermælkserstatning, som mælk, soja så vil man med MME bliver langt mere disponeret for dem tidligt i livet hvis man ernæres med MME end man vil blive disponeret for dem på brystmælk. I brystmælken vil mængden af dem være meget mindre og kun i det omfang moderen indtager dem i sin kost og de i et omfang går i brystmælken.
Hvis man har allergi i forvejen er man mere disponeret til også at udvikle allergi mod andre “stoffer” / ting.
Ved allergi danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som altså ikke er skadelige for os. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener.
De mest hyppige fødevare allergener eller allergifremkaldende stoffer er i fødevare markeret med fremhævet tekst på varedeklarationer.
Det drejer sig om;
Af allergener i vores miljø er:
Man kan også have allergi/udvikle allergi overfor latex/ naturgummi
De klassiske allergisymptomer viser sig som høfeber (løbende øjne og næse), astma (luftvejene), eksem (huden) og nældefeber (huden), fra mundhulen og mavetarmkanalen. Ved fødevareallergier vil det være kløe og hævelser i munden og svælg (også kaldet Oralt Allergi Syndrom), påvirkning af huden af spyt og mavegener.
Dreng med atopic dermatitis, eksem
Det er vores erfaring at symptombilledet ofte er meget mere diffust end de klassiske symptomer. Allergi hos små børn kan også vise sig som knopper på huden (ansigt og kroppen), hævet omkring øjenene, trætte/røde øjne, rød numse (hele hudområdet eller kun helt inde ved numsen), reaktion med kontakt med væsker (urin, tåre, spyt mv), søvnproblemer, kløe (viser sig ofte ved at barnet virre med hovedet), øreproblemer, har kort lunte/ er pylret / har manglende overskud /er senstitiv.
Man bliver udredt for allergi hos sin egen læge eller børnelæge (børn) eller hos en allergilæge eller hudlæge (ved kontaktallergi). Inden du tager til lægen med din baby er det en god idé at skriver ned hvad du har observeret ved dit barn, hvor længe det har varet og om din baby har haft andre perioder med lignende symptomer fx på samme tid sidste år (hvis din barn er gammel nok til det).
Udredning af allergi kan foregå ved priktest eller blodprøve, begge dele bruger man helst ikke til helt små børn. Det er desværre heller ikke altid muligt ud fra det to at få stillet en endelig diagnose.
Både priktesten og blodprøve afslører det, der i den medicinske verden hedder specifikke IgE-antistoffer mod allergener. Prikstesten ser man svare på med det samme – hvad huden reagere på og blodprøven sendes ind til et laboratorium, der tester blodet for IgE-antistoffer. Man kan også få taget blodprøven på laboratoriet/hospitalet – hvad man ofte vil gøre ved små og mindre børn, hvis man vurdere at de er bedre til at stikke i så lille et barn.
Der har været en generel holdning til at ikke at teste et barn under to år for allergi, men hvis man har symptomer så burde der ikke være nogen grund til ikke at teste (så vil der være IgE antistoffer til stede) og det giver ofte svar på mange problematikker – og mulighed for at handle mere målrettet.
Hvis ens barn har symptomer, der giver mistanke om astma, vil barnet bliver undersøgt for det.
Når man har allergi overfor stoffer, er det vigtigt at undgå at blive udsat for de ting, man ikke kan tåle. Udsættes man ikke for dem vil man ikke reagere – have symptomerne. Det er derfor meget vigtig at finde ud af om man evt. har allergi mod noget.
Hvis ens baby ikke kan tåle mælk, så kan man fjerne mælkproteiner fra brystmælken ved at moderen udelader ALLE mælkeprodukter fra sin kost, hvis ens baby får MME vil man skulle skifte til allergivenlig MME, hvor mælkeproteinerne er spaltet (og gjort mindre genkendelige) og hvis det ikke er nok skifte til hyper allergivenlig MME (eller MME uden komælksprotein).
Der ud over kan visse allergisymptomer behandles i det omfang det skønnes virksomt eller nødvendigt.
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
