Allergi er når kroppens immunsystem reagerer på uskadelige stoffer og prøver at nedkæmpe dem ved at danne antistoffer. Det kan være fødevarer eller stoffer i vores miljø. Allergi ses som en overreaktion hos immunforsvaret, der jo skal forsvare os mod angreb mod skadelige fremmede stoffer som virus, bakterier og parasitter og ikke mod helt almindelige ting, som mælkeproteiner, husstøvmider, pollen, græs mm.
Allergityper
Allergi opdeles overordnet i to typer;
- Almindelig allergi (type 1), der ofte giver en straks reaktionen, når man er i forbindelse med “stoffet”. Her har man en udløsning af IgE antistoffer.
- Kontaktallergi (type 4), der ofte er på huden. Her har man en udløsning af IgA antistoffer.
Der ud over findes der allergier, der er mest relevante i forhold til erhverv.
Ud over de “ægte” allergier, er der i dag mere og mere opmærksomhed på intolerancer, ved intoleranser tåler man ikke det pågældende stof – ofte en fødevare, særligt godt. Her har man en udløsning af IgG antistoffer og IgM antistoffer. Reaktionerne ved intolerancer sker ofte mere langsom t- forsinket fra man har spist fødevaren – og derfor også mere diffuse at blive klog på. Og dermed også at konstatere end med en almindelig allergi, hvor man eksempelvis får snue hver gang med, men er i nærheden af eksempelvis græs om sommeren.
Hvem er i risiko for at udvikle allergi?
Man er i større risiko for at udvikle allergi, hvis der er allergi i familien, det vil sige at man i familien har en tendens til at immunsystemet “overreagerer”. Dit barn har større risiko for at udvikle allergi, hvis en biologisk forælder selv har allergi eller barnet har søskende med allergi. Nogle udvikler dog allergi, uden at nogen andre i familien har det.
Man har troet at amning forebygger allergi, men nyere undersøgelser betvivler det. I en stor metaanalyse fandt man IKKE en klar evidens for at modermælk havde en beskyttende effekt i forhold til udvikling af allergisk reaktion. Der blev således ikke fundet en sammenhæng mellem at amning skulle forebygge mod eksem og fødevareallergi. [Vellykket amning, Sundhedstyrelsens ammevejledning til sundhedspersonale, Victora et al 2016]
Har man selv (eller ens baby) problemer med de fødevare der er i modermælkserstatning, eksempelvis mælk eller soja så vil man med MME blive introduceret for dem tidligt i livet hvis man ernæres med MME end hvis man ernæres med brystmælk. I brystmælken vil mængden af dem være meget mindre og kun i det omfang moderen indtager dem i sin kost og de går i brystmælken.
Hvis man har allergi i forvejen, er man mere disponeret til også at udvikle allergi mod flere andre fødevarer eller ting.
De mest hyppige allergener
Ved allergi danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som ikke er skadelige for os. Når det sker kalder vi disse normalt uskadelige stoffer allergener.
De mest hyppige fødevare allergener eller allergifremkaldende stoffer er i fødevare markeret med fremhævet tekst eller fed tekst på varedeklarationen.
Det drejer sig om;
- Mælk (mælkeproteinet kasein og valle) og produkter på basis af mælk (herunder laktose/mælkesukker)
- Æg og produkter på basis af æg.
- Glutenholdige produkter (det vil sige hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut, malt) og produkter på basis heraf.
- Soja og produkter på basis af sojabønner
- Fisk og produkter på basis af fisk
- Krebsdyr/skaldyr og produkter på basis af krebsdyr.
- Peanuts/jordnødder og produkter på basis af jordnødder
- Nødder (mandel, hasselnød, cashewnød, valnød, pekannød, paranød, pistacienødder, queenslandnød) og produkter på basis af nødder.
- Selleri
- Sennep
Af allergener i vores miljø er:
- Husdyr (hund, kat, hest, marsvin mv)
- Husstøvmider (levende og døde)
- Pollen; birk, græs, gråbynke
- Skimmelsvampe (to slags)
Man kan også have allergi/udvikle allergi overfor latex/ naturgummi =>
Symptomer / reaktioner ved allergi
De klassiske allergiske symptomer viser sig som høfeber (løbende øjne og næse), astma (luftvejene), eksem (huden) og nældefeber (huden). Ved fødevareallergier er det kløe og hævelser i munden og svælg (også kaldet Oral Allergi Syndrom), påvirkning af huden af spyt og mavegener.
Dreng med atopic dermatitis, eksem
Det er vores erfaring, at symptombilledet hos børn ofte er meget mere diffust end de klassiske symptomer. Allergi hos små børn kan også vise sig som knopper på huden (ansigt og kroppen), hævet omkring øjnene, trætte/røde øjne, rød numse (hele hudområdet eller kun helt inde ved numsehullet), reaktion på kontakt med væsker (urin, tåre, spyt mv), søvnproblemer, kløe (viser sig ofte ved at barnet virre med hovedet), øreproblemer, har kort lunte, er pylret, har manglende overskud eller generelt er sensitiv eller high need.
Undersøgelse for allergi – hos børn
Man bliver udredt for allergi hos egen læge eller en børnelæge (børn) eller hos en allergi læge eller hudlæge (ved kontaktallergi). Inden du tager til lægen med din baby er det en god idé at skrive ned hvad du har observeret ved dit barn, hvor længe det har været sådan og om din baby har haft andre perioder med lignende symptomer eksempelvis på samme tid sidste år (hvis dit barn er gammel nok til det).
Udredning af allergi kan foregå ved priktest eller blodprøve, men begge dele bruger man helst ikke til helt små børn. Det er desværre heller ikke altid muligt ud fra de to at få stillet en endelig diagnose.
Både priktesten og blodprøven afslører det, der i den medicinske verden hedder specifikke IgE-antistoffer mod allergener. Priktesten ser man svaret på med det samme – hvad huden reagerer på. Blodprøven sendes ind til et laboratorium, der tester blodet for IgE-antistoffer. Man vil ofte få taget blodprøven på laboratoriet/hospitalet – ved små og mindre børn, hvis man vurdere, at de er bedre til at stikke i så lille et barn.
Der har været en generel holdning til at ikke at teste et barn under to år for allergi, da de ikke kunne have allergi, da man ikke mente at deres immunsystem var stærkt nok til det. I dag mener man, at hvis man har symptomer så vil der være IgE antistoffer til stede. Udredning giver svar – og mulighed for at handle mere målrettet.
Hvis ens barn har symptomer, der giver mistanke om astma, vil en baby også blive undersøgt for det.
Allergi forebyggelse & behandling
Når man har allergi over for stoffer, er det vigtigt at undgå at blive udsat for de ting, man ikke kan tåle. Udsættes man ikke for dem, vil man nemlig reagere – altså have symptomerne. Det er derfor vigtig at finde ud af om man eventuelt har allergi.
Hvis ens baby ikke kan tåle mælk eller man har mistanke om det, kan man fjerne mælkeproteiner fra brystmælken ved at moderen udelader ALLE mælkeprodukter fra sin kost. Hvis ens baby får MME vil man skulle skifte til allergivenlig MME, hvor mælkeproteinerne er spaltet og gjort mindre genkendelige (og hvis det ikke er nok skifte til hyper allergivenlig MME eller MME uden komælksprotein).
Derudover kan visse allergisymptomer behandles i det omfang det skønnes virksomt eller nødvendigt. Dette skal ske i samråd med din læge eller en børnelæge.
