Ægløsningen finder sted undervejs i din menstruationscyklus. Ægløsningen finder normalt sted 14 dage efter din sidste menstruation startede. Uregelmæssig ægløsning er, når dine æg ikke løsner sig med et fast interval, men mere som vinden blæser. Du vil, hvis du har ureglmæssig ægløsning også have uregelmæssig menstruation, da de to ting hænger nøje sammen (se menstruationscyklus).
I dine æggestokke (ovary) findes små hulrum – follikler – som indeholder de umodne æg (de gule områder på fotoet)
I starten af menstruationscyklussen begynder din hjerne at producere FSH (Follikel Stimulerende Hormon) som stimulerer nogle af folliklerne, således at æggene modner.
Folliklerne producerer østrogen, et hormon. Når kroppens indhold af østrogen har nået et vist niveau, sker der en hurtig stigning i niveauet af endnu et hormon, nemlig LH (Luteiniserende Hormon)(mørkeblå kurve). LH stimulerer ægløsningen (O), idet det får ét æg til at modnes færdigt og løsne sig fra æggestokken (ovulation).
Hvis du gerne vil være gravid – eller gerne vil undgå det – kan det være en stor fordel at vide, hvornår man har ægløsning. Du er nemlig kun fertil i dagene op til ægløsning (lyserøde prikker, og allermest, hvor du ser lyserøde prikker omkranset af mørke-lilla (hvor LH stiger)).
Det kan vide hvornår dine ægløsninger falder med en ægløsningstest, og/eller ved at lære sin krop bedre at kende og være opmærksom på de tegn der er, når ægget løsner sig
Mange kvinder oplever, at deres udflåd op til ægløsningstidspunktet bliver mere klart samt elastisk og sejt i konsistensen – så man nærmest kan trække tråde af det (i stedet for at være grynet). Det er det høje niveau af østrogen i kroppen, som medfører den ændrede udflåd.
Denne mere trådede konsistens gør det lettere for sædcellerne at komme frem til ægget og optimerer dermed chancen for, at en sædcelle når frem til ægget og befrugter det.
Det er også almindeligt, at kropstemperaturen falder for så at stiger en smule i forbindelse med ægløsningen.
Temperaturstigningen er så lille, at den umiddelbart ikke mærkes, men den kan måles med et termometer. Hvis du gerne vil være gravid, kan du altså, ved at måle din temperatur hver dag på samme tidspunkt (bedst med morgentemperatur), finde ud af, hvornår du har ægløsning ved at se, hvornår den falder – for så at stige (prikkerne på ovenstående kurve).
Lige efter ægløsningen stiger kropstemperaturen med 0,5 grader og bliver på det niveau indtil menstruationen, hvor den så finder sit “normale” leje igen. Fordi temperaturstigningen er så lille, vil man få den mest nøjagtige temperatur med en rectal måling (måling i numsen).
Nogle kvinder oplever smerte i forbindelse med ægløsningen, men de fleste mærker ingenting. Smerten er ganske kortvarig og føles som jag eller små kramper i den side, hvorfra ægget løsnes.
Nogle kvinder oplever også en øget sexlyst omkring tidspunktet for ægløsningen. Dette er hensigtsmæssigt fra naturens side, idet en hyppig frekvens af samleje vil øge chancen for at opnå graviditet.
Efter ægløsningen begynder den nu tomme follikel at producere hormonet progesteron – samtidig med at produktionen af østrogen fortsætter. Begge hormoner har til formål at klargøre livmoderens slimhinde til et eventuelt befrugtet æg.
Efter ægløsningen begynder ægget sin vandring gennem æggelederne og ned i livmoderen. Hvis ægget er blevet befrugtet, skal det, når det når livmoderen, fæstne sig i livmoderens slimhinde. Sker det, begynder din krop at producere det graviditetsbevarende hormon HCG (Humant Choriogonadotropin).
HCG bevarer den tomme follikel, således at den fortsat producerer østrogen og progesteron. Derved bevares livmoderslimhinden, og menstruationen udebliver.
Hvis ægget ikke befrugtes, aftager niveauet af østrogen og progesteron i takt med, at den tomme follikel går til grunde.
Den klargjorte livmoderslimhinde vil ikke skulle bruges, hvorfor den afstødes og du får menstruation.
