Ægceller (oocytter), også bare kaldet æg, produceres i kvindens æggestokke. Faktisk er alle de æg, vi nogensinde får brug for, allerede dannet, før vi bliver født. Ægcellerne bliver nemlig dannet allerede i den helt tidlige fostertilstand inde i livmoderen.
Ægcellen er den største menneskelige celle, og den kan ses med det blotte øje. Ægcellen er rund i formen, og den måler ca. 0,15-0,2 mm. Ægcellen har en stor mængde cellevæske, og cellekernen er derfor ret flydende og bevægelig.
Ægcellerne indeholder de kvindelige kromosomer.
Æggene modnes og ét enkelt æg løsner sig
Efter puberteten vil æggene begynde at modnes enkeltvis. Efter hver menstruation begynder nogle af æggene i æggestokken at modnes og ca 14 dage efter vil ét at de modnedes æg løsnes.
Video af ægløsning:
Æggets rejse mod livmoderen
Når ægget løsnes, vil det opfanges af fimrehårene på æggelederen og transporteres ind i æggelederen, hvor det starter sin rejse mod livmoderen.
Ægcellen er ikke mobil – modsat sædcellerne. Ægget har derfor brug for hjælp til at komme frem. Det sker ved, at æggelederens trækker sig sammen, og på den måde bevæger ægget ned i livmoderen.
Befrugtning af ægget
De fleste befrugtninger sker i æggelederen, hvor en enkelt sædcelle træger gennem ægcellens væg og ind i ægget. Herefter hærdes væggen, således at der ikke kan trænge flere sædceller ind i ægget.
Ægcellen kan kun overleve i 12-24 timer efter ægløsningen, og skal altså møde sædceller i det tidsrum for at kunne befrugtes. Herefter går det til grunde.
Befrugtes ægget og sætter det sig fast i livmoderen, er man gravid. Hvis ægget ikke befrugtes eller ikke at sætte sig fast, er man ikke gravid og vil få menstruation.
Video: ægcelle, der befrugtes af sædcelle
Andre artikler om fertilitet
- Viden om menneskets DNA
- Folinsyre, hvorfor du skal starte nu!
- Gestationssækken, hvad er det?
- Hvordan fungerer en graviditetstest?
- Læs om HCG, det graviditetsbevarende hormon