fbpx

Adoption, det er også en mulighed at adoptere et barn

Hvis det ikke lykkes jer at blive forældre hverken på naturlig vis eller ved hjælp af kunstig befrugtning, overvejer I måske muligheden for at adoptere et barn. En adoption skal altid være det bedste for barnet. Og når man adopterer et barn, så betyder det, at man tager barnet til sig helt som sit eget barn, at man har fuld forældremyndighed over barnet og de samme rettigheder og pligter, som biologiske forældre har.

Hvem kan adoptere?

Man kan blive godkendt som adoptant både som enlig og som par.

Der findes to måder at adoptere på, nemlig fremmed-adoption og kendt adoption. Kendt adoption vil typisk være adoption at et stedbarn eller et familiemedlem fx mindre søskende, barnebarn, niee / nevø mm. Hvor fremmed-adoption vil sige, at man adopterer et barn, man ikke kender på forhånd.

Hvis I ønsker at adoptere et barn, I ikke kender på forhånd, så skal I godkendes først. Der er en række krav til godkendelsen, blandt andet:

  • Hvis man ansøger som par, skal man have levet sammen i mindst 2 1/2 år, når man ansøger.
  • Man må ikke være mere end 42 år ældre end barnet, man skal have ordnede boligforhold og økonomiske rammer. Man skal være i en fysisk og psykisk tilstand, som tilgodeser, at adoptionen skal være til barnets bedste.
  • Yderligere man må ikke have straffeforhold, der er uforenelige med adoptionen.
  • Man skal som udgangspunkt være over 25 år.
  • Man skal have egnede boligforhold og egnede økonomiske rammer til at kunne opfostre et barn.

Adoption? Adoptivmoder holder sin datters hånd.

Hvordan kommer vi igang?

Adoption foregår i 4 faser.

Fase 1

Hvis man gerne vil adoptere et barn, skal man starte med at kontakte Familieretshuset. Man skal lave en ansøgning hvorunder man oplyser om sin alder, helbred, samliv/ægteskab, boligforhold, økonomi og strafforhold.

Fase 2

Når jeres ansøgning er godkendt, skal I deltage i et adoptionsforberende kursus.

Når kurset er gennemført skal i tilmelde jer en organisation, som formidler selve adoptionen.

  • Hvis I ønsker at adoptere et barn fra Danmark (national adoption) skal I tilmelde jer Adoptionsnævnet.
  • Ønsker I at adoptere et barn fra udlandet (international adoption) skal I tilmelde jer Danish International Adoption.

Fase 3

Når I har gennemført det adoptionsforberende kursus og har tilmeldt jer en af de adoptionsformidlende organisationer, skal I have en eller flere samtaler og et hjemmebesøg med en sagsbehandler. På baggrund af samtalerne bliver der foretaget en individuel vurdering, som ligger til grund for den endelige godkendelse.

Når I er blevet endeligt godkendt, kan I komme på venteliste.

Fase 4

Fase 4 består af obligatorisk rådgiving lige inden adoptionen samt i tiden efter adoptionen.

Hvor lang er ventetiden på adoption?

Ventetiden på at adoptere et barn varierer meget, afhængigt af hvilket land, man ønsker at adoptere fra, samt af de enkelte konkrete godkendelser man har.

Hos de adoptionsformidlende organisationer kan man få et estimat over den aktuelle ventetid.

Hvad koster det at adoptere?

Ved nationale adoptioner skal man selv betale for rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med adoptionen. Der ydes ingen tilskud ved nationale adoptioner.

Ved internationale adoptioner skal der betales et gebyr til den adoptionsformidlende organisation. Det samlede gebyr ligger for tiden mellem ca. 150.000 kr – 300.000 kr. Dette beløb kan dog variere og er afhængigt af hvilket land, man ønsker at adoptere fra. Herudover kommer eventuelle rejseudgifter.

Der ydes et tilskud fra staten på ca. 50.000 kr til internationale adoptioner.

Ved både nationale og internationale adoptioner betaler man selv for diverse helbredsattester samt for det adoptionsforberende kursus, der koster 2.500 kr.

Du kan søge mere viden om adoption her:

Andre artikler om fertilitet

Camilla Kristiansen, jordemoder
Camilla Kristiansen er uddannet jordemoder i 2005. Camilla startede på Baby Instituttet 2015 og er forfatter til vores "Ammeguide" og "Refluks -hjælp din baby" og har en IBCLC uddannelse i amning.