Hvis det ikke lykkes at blive forældre hverken på naturlig vis eller ved hjælp af kunstig befrugtning, overvejer du måske muligheden for at adoptere et barn, Adoption vil sige at man tager barnet til sig helt som sit eget. Det vil sige at man har fuld forældremyndighed over barnet og de samme rettigheder og pligter, som biologiske forældre har – og barnet ville have haft til sine biologiske forældre. Det betyder også at barnet ikke længere har juridisk tilknytning til sine biologiske forældre.
Du kan her få et overblik over adoption, som en mulighed ved ønske om et barn. Er det en mulig vej for dig skal der selvfølgelig læses og undersøges mere end det.
Hvem kan adoptere?
En adoption skal altid være “det bedste for barnet”. Man kan blive godkendt som adoptant både som enlig og som par.
Der findes to måder at adoptere på, nemlig fremmed-adoption og kendt adoption. Kendt adoption vil typisk være adoption at et stedbarn eller et familiemedlem eksempelvis mindre søskende, et barnebarn, en niece eller en nevø mm. Hvor fremmed-adoption vil sige, at man adopterer et barn, man ikke kender på forhånd.
Hvis man ønsker at adoptere et barn, man ikke kender på forhånd, så skal man først godkendes. Der er en række krav til godkendelsen, blandt andet:
- Hvis man ansøger som par, skal man have levet sammen i mindst 2 1/2 år, når man ansøger.
- Man må ikke være mere end 42 år ældre end barnet. Man skal være i en fysisk og psykisk tilstand, som tilgodeser, at adoptionen skal være til barnets bedste.
- Yderligere man må ikke have straffeforhold, der er uforenelige med adoptionen.
- Man skal som udgangspunkt være over 25 år.
- man skal have ordnede boligforhold og økonomiske rammer, man skal have egnede boligforhold og egnede økonomiske rammer til at kunne opfostre et barn.
Hvordan kommer man igang?
Adoption foregår i 4 faser.
Fase 1
Hvis man gerne vil adoptere et barn, skal man starte med at kontakte Familieretshuset. Man skal lave en ansøgning hvorunder man oplyser om sin alder, helbred, samliv/ægteskab, boligforhold, økonomi og strafforhold.
Fase 2
Når ens ansøgning er godkendt, skal man deltage i et adoptionsforberende kursus.
Når kurset er gennemført skal man tilmelde sig en organisation, der formidler selve adoptionen.
- Hvis man ønsker at adoptere et barn fra Danmark (national adoption) skal man tilmeldes Adoptionsnævnet.
- Ønsker man at adoptere et barn fra udlandet (international adoption) skal man tilmeldes Danish International Adoption.
Fase 3
Når man har gennemført det adoptionsforberende kursus og har tilmeldt sig en af de adoptionsformidlende organisationer, skal man have en eller flere samtaler og et hjemmebesøg med en sagsbehandler. På baggrund af samtalerne bliver der foretaget en individuel vurdering, der ligger til grund for den endelige godkendelse.
Når man er blevet endeligt godkendt, kommer man på en venteliste til adoption.
Fase 4
Fase 4 består af obligatorisk rådgiving lige inden adoptionen samt i tiden efter adoptionen.
Hvor lang er ventetiden på adoption?
Ventetiden på at adoptere et barn varierer meget, afhængigt af hvilket land, man ønsker at adoptere fra, samt af de enkelte konkrete godkendelser man har.
Hos de adoptionsformidlende organisationer kan man få et estimat over den aktuelle ventetid.
Hvad koster det at adoptere?
Ved nationale adoptioner skal man selv betale for rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med adoptionen. Der ydes ingen tilskud ved nationale adoptioner.
Ved internationale adoptioner skal der betales et gebyr til den adoptionsformidlende organisation. Det samlede gebyr ligger for tiden mellem ca. 150.000 kr – 300.000 kr. Dette beløb kan dog variere og er afhængigt af hvilket land, man ønsker at adoptere fra. Herudover kommer eventuelle rejseudgifter i forbindelse med adoptionen.
Der ydes et tilskud fra staten på ca. 50.000 kr til internationale adoptioner.
Ved både nationale og internationale adoptioner betaler man selv for diverse helbredsattester samt for det adoptionsforberende kursus, der koster 2.500 kr.
Du kan søge mere viden om adoption her:
