Med søvnens matematik bliver du taget med på en hemmelig rejse ind i dit barns søvn. Svaret på utrolig mange problematikker ligger nemlig i det vi på Babyinstituttet kalder “søvnens matematik”. Her finder du blandt andet svar på, hvorfor nogle børn powernapper. Hvorfor nogle børn har utrolig mange vågne timer sidst på dagen, hvor de nærmest er umulige at hjælpe til at sove. Og hvorfor nogle børn har “aftenkolik”.
Søvn og trivsel
Børn er forskellige – og dog meget ens. Vi er nemlig som mennesker fysiologisk og anatomisk meget ens. Mennesker med samme alder, vægt og køn har eksempelvis brug for stort set den samme mængde mad for at kroppen fungerer godt. Vægtøgningen er et parameter for at maden fungerer, hvorfor at man holder øjet med at børn følger deres vægtkurve.
Men hvad så, når det kommer til søvn? Faktisk er vi også meget ens her. Derfor er der også retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om, hvor meget søvn børn har brug for. Sover børn for lidt, måles hurtigt et negativt udslag på overskuddet, humøret, trivslen, immunforsvaret og måske også på udviklingen.
Vores erfaring på Babyinstituttet er, at man bør have lige så meget fokus på søvnen hos børn for at vurdere deres trivsel som man har på vægten og maden. Studier viser nemlig at mennesker lige så lidt kan undvære søvn, som mad og væske. Uden søvn kan mennesket slet ikke klare sig. Sover små børn dårligt, har de ofte heller ikke overskud og lyst til at spise godt. Spiser børn ikke godt, sover de også ofte dårligt. Hvilket selvsagt kan føre til en selvforstærkende negativ spiral.
Man kan godt spise mere eller mindre end sit behov, men man trives ikke så godt med det. Det samme gælder søvnen.
Søvnens matematik
Mennesker spiser ikke én gang i døgnet, men fordelt ud over dagen, så kroppen hele tiden får det den har brug for, for at vi kan fungere optimalt. På samme måde har vi samme mulighed for at understøtte kroppens behov for søvn, så kroppen (og hjernen) får de bedste muligheder for at fungere optimalt.
Matematikken gå ud på, at man starter med at finde ud af, hvor meget søvn barnet har brug for ud fra barnets alder. Et barn på eksempelvis 3 måneder vil have brug for 15 timers søvn på et døgn. Hvis barnet skal sove 15 timer på et døgn, så skal barnet være vågen i 9 timer, da der er 24 timer i døgnet. De 9 timers vågentid skal så fordeles jævnt mellem lurerne, så barnet løbende har “sove-pauser” til at hjernen kan fordøje og lagre det barnet har lært i den foregående vågentid.
Søvnens matematik gælder for alle aldre
Søvnens matematik gælder uanset om man er 3 måneder, 6 måneder, 1 år, 2 år. Man kan ikke snyde fysiologien. En god balance stimulerer til et lavt stressniveau, giver overskud til at spise, lege, lærer og faktisk paradoksalt nok – gør det markant nemmere for barnet at falde i søvn og sove bedre, når søvnen er bedre fordelt.
Søvnens matematik er hemmeligheden bag en god døgnrytme og god søvn (og gode måltider).
Tallene i regnestykket ændrer sig mere eller mindre konstant det første år af barnets liv, svarende til den rivende udvikling barnet er i. Man skal være opmærksom på, at et barn falder relativt meget i sit søvnbehov fra fødslen og frem til 1 års alderen. Ligesom barnet også øger sin vågne tid til at kunne være vågen længere, hvilket kan gøre “søvnens matematik” svær at regne ud.
På vores Søvn i Babysteps hjælpes barnet ind i den rytme, der fungerer i praksis for lige netop det barn. Med udgangspunkt i barnets alder, søvnens matematik og de individuelle ting der eventuelt skal tages højde for.
Du kan også;
- Følge os på insta @sund_soevn og få tips og inspiration om søvn ⇒
- Besøge vores webshop med udvalgte produkter til bedre søvn ⇒
