Søg
Close this search box.

Lugtesans

Lugtesansen er en af de sekundære sanser og udvikles allerede tidligt i fostertilstanden. Lugtesansen er en vigtig faktor i barnets første dage, da lugtesansen hjælper dit barn til at genkende din lugt og med at finde frem til brystvorten. Din baby har også ligget og lugtet til fostervandet inde i livmoderen og kan genkende lugten af den mad, moderen har spist i graviditeten.

Ens lugtesans er meget nuanceret

I næsen sidder der små receptorer der opfanger lugtemolekylerne så snart de kommer i kontakt med den slim/væske der sidder oppe i næsen. Via nervebaner bliver “lugtesignalet” sendt videre direkte til hjernen, hvor lugtesignalet bearbejdes af vores hukommelse og følelser. Lugtesansen er en 360 grader sans – det vil sige vi kan opfatte lugte, selvom vi står med ryggen til eller har lukkede øjne. Lugtesansen er meget mere nuanceret end smagssansen, og stimulansen går direkte ind i hjernen uden at blive tolket, som for eksempel synssansen gør.

Lugtesansen er en såkaldt primitiv sans, og har været med til at vi mennesker (og dyr) har overlevet i naturen.

lugtesansen, lugtesans

Lugtesansen gør at din baby kan genkende dig

Måske har du oplevet, at din baby kan finde dig og dine bryster selv i mørket om natten og med lukkede øjne. Måske har du oplevet, at din baby græder så snart han kommer i dine arme og lugter der af mælk – eller holder op med at græde.

Lugtesansen og smagssansen er forbundet

Når vi spiser og når en baby sutter er lugtesansen med til at give nuancer til smagen. Når vi putter noget i munden, vil lugtesansen komme i spil, da molekylerne drøner lige op i næsehulen fra  munden. Det er også derfor, at maden ikke smager af noget, når vi er forkølede eller smagen er mindre når vi holder os for munden.

Lugtesansen giver os vigtige erfaringer

Lugtesansen har stor betydning for vores evne til at genkende hvad der er trygt, og hvad der er i fremmed. Lugte er med til at skabe erfaringer igennem vores opvækst. Vi kan stort set alle huske lugten af nybagte boller, der minder en om ens barndom. Eller lugten af vores bedstemor. Måske lugtede hun faktisk af sved og hvidløg, men lugten bliver for mange af os forbundet med noget trygt og dejligt.

Vi kan alle støde på lugte som voksne, der bringer os langt tilbage i vores hukommelse. Lugte er tæt forbundet med hukommelsen og derfor lærer vi meget hurtigt, hvilke lugte der er forbundet med tryghed, fare eller god mad.

Andre artikler om babys

Andre artikler, der kunne have din interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!