Har du drømt noget uhyggeligt? Sådan kan man spørge et lidt større barn, hvis han eller hun vågner op og er ked af det om natten. Her vil man ofte få svar. Nogle gange med udførlige og detaljerede forklaringer på, hvad barnet har drømt.
Selvom dit barn endnu er så lille, at han eller hun ikke kan fortælle dig om det, betyder det ikke at dit barn ikke kan drømme eller have mareridt. Nærmest tværtimod. Helt små børn befinder sig nemlig markant mere af deres søvn i “drømmesøvnen” også kaldet REM-søvnen. Faktisk op imod 50% af tiden og det betyder, at selv helt små børn godt kan have mareridt. For en femårig vil drømmesøvnen være cirka 30% af sove-tiden.
Mareridt hjælper os
Studier har vist, at vi faktisk ikke drømmer så meget om HVAD vi har oplevet, men om de FØLELSER vi har oplevet.
Det vil sige, at drømmen ikke nødvendigvis består af “dagsrester”, men hvis vi i løbet af dagen har været bange, ængstelige, vrede, vil følelsen kunne genspilles i løbet af natten. På samme måde som følelser at glæde, overraskelse, spænding og lykke vil kunne det. Hvorfor vi drømmer er super meget oppe i tiden. En forsker fandt for eksempel ud af, at mennesker netop bruger drømmene til at skille følelserne fra oplevelsen. Faktisk kom han så langt som til at mene, at hvis vi ikke kunne drømme, ville vi blive “hængende ” i vores følelse og kunne blive lige så kede af det, ved efterfølgende at mindes en traumatisk oplevelse, som da det traumatiske rent faktisk skete. Altså hvis ikke vores drømmesøvn hjalp os med at skille oplevelsen og følelserne – skille tingene ad og bearbejde følelsen. Drømme fungerer ifølge den teori som vores egen terapi-sessioner.
Hvad har små børn mareridt om?
Børn i 0-1 års alderen reagerer meget i deres drømme på situationer, hvor de er utrygge eller har mistillid til verden. Det kan for eksempel være når separationsfasen starter, hvor barnet bliver bange for at mor går. Det skal bearbejdes i drømmesøvnen/REM søvnen.
I 1-2 års alderen handler det mere om fare. At blive skubbet, vælte, farlige dyr eller at blive skældt ud.
3-4 årige drømmer meget om mørke. Her begynder fantasien også at være godt udviklet, så monstre og spøgelser bliver et emne. Piger drømmer meget om ansigter og små dyr. Drenge mere om større dyr, hurtige ting og følelsen af at blive jagtet. Dyr optræder generelt i cirka 60% børns drømme. Hos voksne kun 7,5%
Nogle forskere mener, at vi ikke kun drømmer om farlige ting vi har oplevet, og at det er hjernens måde at undgå farlige hændelser ude i fremtiden. Hjernen finder på nye ting og “afprøver situationen” om man vil, så vi er bedre rustet, hvis vi skulle møde det i vågen tilstand eller i den situation.
Hvordan ser det ud, når små børn har mareridt?
Meget af vores drømmesøvn ligger i den sidste del af natten. Helt små børn har ofte lukkede øjne og græder måske pludselig kortvarigt for så at blive helt stille igen. Måske ligger det lille barn og “klynker” lidt eller bevæger sig, enten voldsomt eller med små spjæt.
Hos langt de fleste voksne slukker hjernen for vores krop når vi drømmer. Det er SUPER smart, fordi vi ville kunne komme galt afsted, hvis vi gjorde de ting vi drømte. Eksempelvis under flugten fra et drømme-monster! Du kender måske følelsen af at forsøge at løbe væk under søvnen, men heldigvis stadig ligge i din seng.
Det ville være forfærdeligt, hvis vi fysisk kunne og skulle udleve vores mareridt. Faktisk findes der en sjælden søvnlidelse hos voksne, hvor de netop udøver deres drømme. Personen selv husker det ikke, det gør partneren til gengæld. Søvngængeri er en helt anden historie. Det foregår faktisk ikke under drømmesøvnen (REM-søvnen), men i et andet søvnstadie.
Nogle børn bliver helt svedige af deres onde-drømme og trækker vejret hurtigt.
Kan man undgå, at ens barn har mareridt?
Mareridt er en naturlig fysiologisk, ja måske endda sund proces, der kommer uanset hvor skøn en tilværelse man har som barn. Det er de store følelser, der arbejdes med under søvnen.
En god hjælp mod mareridt kan være 30 minutters høj aktivitet om eftermiddagen, hvor barnet får brugt kroppen, idet det kan give en bedre balance i kroppen og hjernen, og have en positiv indvirkning på søvnen. Også en ordentlig omgang kram, nus og massage inden sengetid kan være et værn mod mareridt.
Hvad kan man gøre, når ens barn har mareridt?
Hvis det lille barn kortvarigt drømmer eller klynker i søvne, er det helt ok lige at se an. Måske barnet selv finder videre søvnen. Her skal man ikke vække barnet. Men hvis barnet bliver ked af det, kan man starte med at berolige med kærtegn og sagte stemme.
Ved de lidt større børn skal man nogle gange have ens barn helt vækket, før drømmen slipper sit tag. Tænd lidt lys, få lidt at drikke. Anerkend drømmen og tal derefter om noget rart. Måske skal barnet med ind og putte i mors og fars seng for at der kommer ro på igen.
Mareridt er ikke farligt, det er hjernen der arbejder med store følelser, hvilket er naturligt og sundt. Hvis det står på i mere end 3 nætter i streg, må man dog overveje, om der er for mange store følelser i dagtiden. Hvis barnet er i separationsangst-fase ligger forklaringen der og er ikke sådan lige til at “behandle”. Her kan det være en god idé at lege gemmeleg bag skabslåger og stofbleer, så barnets hjerne gradvist oplever, at “mor stadig er der, selvom jeg ikke kan se hende”. Det kan også være, at stemningen af en eller anden grund er svært hjemme hos jer lige nu. Har barnet fået en søskende? Er I meget trætte eller skændes meget? Måske er barnet startet i institution? Forsøg at lette stemningen omkring barnet.
Interesse for børns søvn:
- Følg os på insta @sund_soevn og få tips og inspiration om søvn ⇒
- Besøg vores webshop med udvalgte produkter til bedre søvn her ⇒
