Hæmoglobin er et protein, der findes i de røde blodlegemer. Hæmoglobin og er den del af blodet, der transporterer ilt (oxygen) fra lungerne og ud i kroppen. Ilt der skal bruges for at musklerne og hjernen kan fungere. Herefter transporterer hæmoglobinet kuldioxid tilbage til lungerne, hvor det udskilles i udåndingsluften.
Hæmoglobin forekommer i forskellige former. Hos voksne dominerer den form, der hedder hæmoglobin A, mens hæmoglobin F dominerer i fosterstadiet.
Hæmoglobin opbygningen
Hæmoglobin består af globiner, der er kæder at polypeptider sammenknyttet med hæm-grupper. Det er hæmgrupperne, der indeholder jernet. Jernet er i en ionform (ferrojern), der gør at det kan binde iltmolekylerne til sig. Hæmoglobin er det stof, der gør blodet rødt. Det er jernet, der giver den røde farve.
For at ens hæmoglobin kan fungere optimalt i forhold til at transportere ilt rundt i kroppen, er det afgørende at have jern nok i kroppen!
Se video om hæmoglobins opbygning:
Hvornår måles hæmoglobin
Måling af hæmoglobin er meget normal. Det er eksempelvis normalt at få mål ens hæmoglobin ved den første lægeundersøgelse i graviditeten.
Grunden er, at mange danskere ligger lavt på hæmoglobin, og det er derfor relevant at tjekke om du også gør det. Man måler også hæmoglobinen rutinemæssigt før operationer, eksempelvis kejsersnit.
Hvordan måles hæmoglobin
Hæmoglobinet eller hæmoglobinniveauet måles med en blodprøve. I gamle dage fik man tallet ud i procent, hvorfor hæmglobinmåling i dag stadig ofte kaldes blodprocent. I dag får man målet i hvor mange hæmoglobiner i millimol, der er i hver L blod (mmol/L). Koncentrationen af hæmoglobin i blodet er altså et udtryk for, hvor mange røde blodceller der findes i ens blod.
Har man en normal blodprocent, betyder det, at man har en (tilpas) mængde hæmoglobin i kroppen. Med nok hæmoglobin i kroppen, har man mulighed for en god iltning og en god iltning af kroppens væv.
Nedbrydning af hæmoglobin – bilirubin
Hæmoglobin dannes i knoglemarven og nedbrydes i milten. En af de dele der kommer ud af nedbrydningsprocessen er bilirubin. Bilirubin er et gult (galde) farvestof. Det er det farvestof, der er årsagen til fysiologisk gulsot hos nyfødte – og til problematiske gulsot hos nogle enkelte nyfødte.
Bilirubin udskilles med galden fra leveren. Kroppen kommer af med bilirubinen via afføring og urinen – som giver den gule farve.