Alle levende organismer er opbygget af celler. Inde i cellen findes en cellekerne, der hos mennesker indeholder 46 kromosomer – 23 par. De 23 af dem er kommet fra ens mor (fra ægcellen). De 23 andre fra ens far (fra sædcellen). Et kromosom er altså en struktur, der findes i alle celler.
Kromosomer indeholder ens DNA – ens gener (det gule i på tegningen). Kromosom betyder “farvet legeme”, fordi man, før mikroskopet blev opfundet, kunne “iagttage” kromosomerne ved at de lod sig farve.
Størrelsen af kromosomerne varierer. Kromosomparrene er nummereret fra 1 til 22, fra det største kromosom til det mindste også par nr. 23. De 22 første kromosompar benævnes autosomer, og er ens parvis to og to (som du kan se på illustrationen). Hvor det sidste kromosompar er helt specielt. Det sidste kromosompar (par nr 23) er kønskromosomer.
Kromosomerne kan i særlige tilfælde afvige fra ovenstående, som de eksempelvis gør, hvis man har Down Syndrom.
Kønskromosomer
Mange andre organismer har ud over autosomerne også kønskromosomer, ligesom mennesket. Er man en pige/kvinde består det sidste kromosompar (kønskromosomerne) af to X-kromosomer (XX).
Er man en dreng/mand består det sidste kromosompar (kønskromosomerne) af ét X og et Y kromosom (XY). Et X kromosom fra moderen (fra ægcellen) og et Y kromosom fra faderen (fra sædcellen). Bestemt af om den sædcelle, der befrugtede ægget, indeholdt et X eller et Y kromosom.
Et foster, der har to X-kromosomer, vil altså udvikle sig hunligt, mens et foster, der har et X- og et Y-kromosom, vil udvikle sig hanligt.
Kromosomer og kromatin
Hvert kromosom består af et DNA-molekyle, der er en lang kæde af byggesten i en ganske bestemt rækkefølge. DNA vikler sig rundt om proteiner og danner et kompleks, der kaldes kromatin. Kromatin findes i to former, afhængig af hvor kompakt DNA’et er pakket sammen.
Kun ved celledeling, både meiose og mitose, samler kromotimet sig til de enkelte kromosomer, man kan se i illustrationen.
Den almindelig celledeling
I den almindelige celledeling, kaldet mitosen, kopierer kromosomet sig selv og bliver til to identiske datterceller.
På denne måde overføres cellens arveanlæg, generne, fra modercellen til dattercellerne. Resultatet af mitosen er, at to datterceller der er genetisk identiske med modercellen. Cellen er nu blevet til to genetisk identiske søsterkromatider, der hver indeholder halvdelen af den første celle.
Ved celledeling bliver kromosomerne med DNA altså kopieret – replikeret, så de to nye celler har helt samme DNA som den gamle.
Deling af kønscellerne
Kønscellerne deler sig på en anden måde, nemlig ved reduktionsdeling også kaldet meiose. Under meiosen udveksler de homologe kromosomer stykker som følge af overkrydsninger.
Et menneske har 2 gange 23 kromosomer. Det gør, at mennesker teoretisk set kan dermed tilsyneladende danne 223 = 8.388.608 forskellige kombinationer af kromosomer i kønscellen. Det faktiske antal er endda endnu større på grund af overkrydsningerne. Antallet af kombinationer i forhold til et menneskes eget DNA, er derfor næsten uendeligt.
Det er derfor, man ikke er ens med sine forældre eller søskende, selvom at man måske har træk eller egenskaber, der er ens.
Andre artikler om fertilitet
- Gestationssækken, hvad er det?
- Hvordan fungerer en graviditetstest?
- Læs om HCG, det graviditetsbevarende hormon
- Hvornår i min cyklus kan jeg blive gravid?
- Gravid og pludselig ikke gravid alligevel
