Hvis der er problemer med at få mælken til at løbe, kan en næsespray med syntocinon være en hjælp. Syntocinon er kunstigt fremstillet oxytocin, og oxytocin er det hormon, der står for at mælken løber ud af brysterne. Oxytocin næsespray virker ved at få mælkekirtlerne til at trække sig sammen, således at mælken sendes fra den enkelte mælkekirtel og videre ud i mælkegangene. Der sætter gang i nedløbsrefleksen.
Næsespray med oxytocin/syntocinon har altså til formål at hjælpe barnet til at få mere mælk i maven – eller nok mælk i maven. Det virker kun hvis der er mælk i brysterne (der ikke løber ud) og der vil sjældent være tale om et mirakel, men et ekstra skud mælk eller to, der kan være afgørende for at barnet får nok og tager nok på. Mælk som din baby ikke skal arbejde særligt for at få.
Hvad bruges oxytocin næsespray / syntocinon næsespray til?
Oxytocin som næsespray kan bruges til ammende kvinder, der har rigeligt med mælk, men problemer med at få brystet til at tømme sig. Herudover kan den bruges til at give nedløbsrefleks eller forstærke nedløbsrefleksen.
Hvad kan oxytocin næsespray IKKE bruges til?
Oxytocin næsespray skaber eller forstærker nedløbsrefleksen. Man skal derfor have mælk, men problemer med at få mælken ud af brystet for at få god glæde af oxytocin næsespray.
Der er vores erfaring at næsesprayen ikke hjælper, før der er skabt et godt flow i brystet (den kan altså ikke få råmælken ud af brystet og heller ikke hvis mælken har pakket sig).
Oxytocin hjælper ikke til at løse problemer med eksempelvis for lille mælkeproduktion og kan heller ikke kompensere for en dårlig teknik ved brystet.
Hvordan får jeg fat i oxytocin næsespray?
Tænker du, at oxytocin næsespray kunne hjælpe dig, skal du have fat på din egen læge, da næsesprayen skal ordineres af en læge. OBS oxytocin-spray er “on and off” i restordre, og kan i længere perioder ikke fås.
Hvordan bruges oxytocin næsespray i praksis?
Oxytocinen kommer ind i kroppen som næsespray inden amningen. Inden sprayen anvendes, kan næsen med fordel pudses.
Herefter tages 1 pust (svarer til 6,7 mikrogram) ca. 5 min før amningen påbegyndes. På den måde vil syntocinonen virke, når du begynder at amme. Kan du ikke nå det, tager du bare oxytocinen lige inden du putter din baby til brystet.
Hvordan ved jeg om oxytocin næsespray virker
Hvis oxytocin næsespray virker for dig (og din baby), vil du kunne høre, at din baby synker mere ved brystet, når du bruger oxytocin næsesprayen, end når du ikke bruger den. Det vil ofte være i starten af amningen.
Hvis den ekstra mælk, din baby får med hjælp fra oxytocin næsesprayen, er nok til at din baby holder sin vægtkurve, så har oxytocin næsesprayen løst dit problem.
Hvad jeg selv kan gøre for min amning
Hvis du sidder og tænker at oxytocin næsespray er noget for dig, har du brug for hjælp til din amning. Du har brug for at være i kontakt med din sundhedsplejerske og din egen læge.
Ønsker du hjælp til din amning, kan du;
Andre artikler om amning
- Hyppige amninger?
- Alkohol, når du ammer. Hvordan med det?
- Hvorfor amme i forskellige stillinger?
- Viden om Raynauds Syndrom i brystvorterne
- Viden om svamp på brystvorterne?