Søg
Close this search box.

BMI for baby & børn, hvad skal en babys BMI være?

BMI står for Body Mass Indeks og dækker over en matematisk formel, der viser en sammenhæng mellem højde og vægt.

BMI formlen: BMI = vægten/højden ²

Bemærk at vægten skal angives i kilogram og højden i meter. Når man sætter tallene for vægt og højde ind i formlen, kommer der et tal ud i den anden ende. Vær opmærksom på, at BMI tallene for børn ikke er de samme som BMI tallene for voksne. BMI tallene fortæller, hvordan din baby er placeret i forhold til andre babyer.

Udregning af BMI for baby

Hvis din baby ved fødslen vejer 3600 gram (3,6 kg) og er 52 cm høj (0,52 m) (en gennemsnitsbaby) vil din babys BMI være:

BMI = 3.6 kg / ( 0,52 m X 0,52 m)

BMI = 3,6 kg / ( 0,2704 m²)

BMI = 13,3

Hvis du printer WHO kurven forneden på siden eller ser på tallene i kassen, vil du se at BMI 13,3 for piger og BMI 13,4 for drenge, er den gennemsnitlige BMI for en nyfødt baby (50 percentilen, den grønne kurve).

BMI for babyer – hvad er et normalt BMI?

Tallene fra WHO´s kurver viser, at under 3 % af alle babyer har et BMI på under 11,2 ved fødslen. Hvor 3 % vil have et BMI på under 11,2 og 50 % et BMI på under 13,3 (piger) og 13,4 (drenge).

Med andre ord betyder det, at hvis din baby har et BMI på under 11,3 ved fødslen, så vil den baby vejer mindre end de fleste andre børn. Der er nemlig kun 3 børn ud af 100 babyer, der har et BMI på under 11,3

Omvendt vil kun 15 % af alle børn have et BMI højere end 14,7 (piger)/14,8 (drenge), og under 3 % et BMI på over 15,9 (piger)/16,1 (drenge) ved fødslen.

Hvis din baby har et BMI på over 15,9 (piger) og 16,1 (drenge), ved fødslen vil din baby være tykkere end de fleste andre børn. Der er nemlig kun 3 ud af 100 babyer, der vil have så højt et BMI ved fødslen. Se BMI tallene for fødslen, 1 år og 2 år.

BMI pige/dreng

Fødsel 

BMI pige/dreng

1/2 år

BMI pige/dreng

1 år

BMI pige/dreng

2 år

Percentil 
under 11,2 under 14,3 / 14,9 under 13,9 / 14,5 under 13,1 / 13,7 under 3 %
 11,2 14,3 / 14,9 13,9 / 14,5 13,1 /13,7 3 %
12,1 15,4 / 15,9 15 / 15,5 14,1 / 14,6 15 %
13,3 / 13,4 16,9 / 17,4 16,4 / 16,8 15,2 / 15,8 50 %
14,7 / 14,8 18,6 / 18,9 18 / 18,3 16,9 / 17,1 85 %
15,9 / 16,1 20,1 / 20,3 19,4 / 19,6 18,3 / 18,4 97 %
over 15,9 / 16,1 over 20,1 / 20,3 over 19,4 / 19,6 over 18,3 / 18,4 over 97 %

BMI-kurver for babyer til print

Vi bruger ikke ret meget BMI for babyer i Danmark. Det mest normale er at bruge kurver hvor vægten ses i forhold til længden. De kan ses her.

Hvis du vil kan du se og printe WHO´s baby BMI kurver.

BMI baby pige:

BMI baby dreng:

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!