Søg
Close this search box.

Ægcelle / æg / den kvindelige kønscelle

Ægceller (oocytter), også bare kaldet æg, er den kvindelige kønscelle og produceres i kvindens æggestokke. Faktisk er alle de æg, vi nogensinde får brug for, allerede dannet, før vi bliver født. Ægcellerne bliver nemlig dannet allerede i den helt tidlige fostertilstand inde i livmoderen. Fra vi er fertile (kønsmodne) og frem til vi ikke er det længere (overgangsalderen og efter), løsnes der et æg i forbindelse med hver kvindelig cyklus, hver 28 dag. Befrugtes ægget af en sædcelle og sætter det befrugtede æg sig fast i livmoderens slimhinde, er kvinden gravid. Befrugtes ægget ikke, vil man få menstruation.

Ægcellen er den største menneskelige celle, og den kan ses med det blotte øje og indeholder de kromosomer, kvinden giver videre til sit barn. Ægcellen er rund i formen, og måler cirka 0,15-0,2 mm. Ægcellen har en stor mængde cellevæske, og cellekernen er derfor ret flydende og bevægelig.

Kvindelige æg / ægcelle omgivet af sædceller

Ægcelle omgivet at en flok sædceller, mandlige kønsceller.

Æggene modnes og ét enkelt æg løsner sig

I forbindelse med puberteten, hvor man får menstruation før første gang, vil æggene begynde at modnes enkeltvis. Efter hver eneste menstruation vil nogle at æggene i æggestokken begynde at modnes, og cirka 14 dage efter vil ét at de modnedes æg løsne sig fra æggestokken.

Æggets rejse mod livmoderen

Når ægget løsnes, vil det opfanges af fimrehårene på æggelederen og transporteres ind i æggelederen, hvor det starter sin rejse mod livmoderen.

Ægcellen er ikke mobil – modsat sædcellerne, der har en hale og kan svømme. Ægget har derfor brug for hjælp til at komme frem til livmoderen. Det sker ved, at æggelederen trækker sig sammen i rytmiske bevægelser, og på den måde bevæger ægget fremad mod livmoderen.

Befrugtning af ægget

De fleste befrugtninger sker i æggelederen, hvor en enkelt sædcelle trænger gennem ægcellens væg og ind i ægget. Herefter hærdes væggen, således at der ikke kan trænge flere sædceller ind i ægget.

Ægcellen kan kun overleve i 12-24 timer efter ægløsningen, og skal altså møde sædceller i det tidsrum for at kunne befrugtes. Herefter går ægget til grunde.

Befrugtes ægget, fortsætter det sin rejse mod livmoderen. Her skal det befrugtede æg sætte sig fast i livmoderens slimhinde, for at man gravid. Hvis ægget ikke befrugtes eller ikke at sætte sig fast i livmoderens slimhinde, er man ikke gravid og vil få menstruation.

Andre artikler om fertilitet

Andre artikler, der kunne have din interesse

error: Content is protected !!