IVF er en forkortelse af In Vitro Fertilisering, der også kaldes reagensglasbehandling eller kunstig befrugtning. Ved IVF-behandling tages ægget ud af kvindens æggestok og befrugtes med sæden i en beholder (et reagensglas). Efterfølgende lægges det befrugtede æg op i kvindens livmoder, der herfra skal udvikle sig spontant. Gør det befrugtede æg det er man gravid. Formålet er at opnå graviditet, og øge chancerne for graviditet, hvor det ikke kommer “af sig selv”. Bliver man ikke gravid ved IVF “forsøget” gentages processen ved et nyt forsøg.
Chancen for at blive graviditet med IVF-behandling afhænger blandt andet af kvindens alder. Hvis man er under 40 år er chancerne for at opnå en vellykket graviditet omkring 70-75% ved 3 IVF behandlinger. Hvis man er over, 40 er chancen mindre.
Hvornår anvendes IVF – reagensglasbehandling?
IVF-behandling kan være en mulighed, hvis man har ægløsning, men at æggeledere ikke fungerer normalt og ægget derfor ikke transporteres ind i æggelederen, hvor det kan befrugtes eller ned i livmoderen, hvor det befrugtede æg kan sætte sig fast. Livmoder skal fungere normalt, således at graviditeten kan etableres, ellers kan der være brug for at man “hjælper til”.
IVF-behandling kan også være en løsning, hvis man har uregelmæssig ægløsning, idet ægløsningen kan stimuleres og reguleres ved hjælp af hormonbehandling.
IVF-behandling anvendes også ved nedsat sædkvalitet hos manden eller ved behov for brug af donorsæd.
Hvordan foregår IVF – reagensglasbehandling?
IVF-behandlingen indledes med, at kvinden får hormonbehandling til at stimulere udviklingen af æg. Efter hormonbehandlingen bliver kvinden ultralydsskannet for at bestemme antallet og udviklingen af ægblærerne. Man vil forsøge at stimulere så mange æg som muligt til at modnes, så man har æg nok til flere IVF forsøg.
Når ægblærerne vurderes at være modne og klar til udtagning, får kvinden en ægløsningssprøjte. Ægudtagningen finder sted ca. 36 timer efter man har taget ægløsningssprøjten. Når man møder til ægudtagningen, skal sæden/sædprøven medbringes.
Ægudtagningen foregår ved at de modne æg suges ud af æggestokkene med en kanyle gennem skedevæggen. Indgrebet kan være forbundet med smerte og ubehag, og man får derfor smertestillende medicin inden.
Når ægget/æggene er taget ud af æggestokkene, befrugtes de med sæden i laboratoriet (tidligere i et reagensglas). Herefter begynder æggene at dele sig og dyrkes videre i op til 5 dage.
Kvinden kaldes ind igen og der lægges normalt ét enkelt af de befrugtede æg op i livmoderen. Dette er som regel smertefrit. Her skal ægget sætte sig fast i livmoderens slimhinde, for at man er gravid.
2 uger efter oplægningen af det befrugtede æg skal kvinden tage en graviditetstest, for at se om hun er gravid. Er den positiv, er man gravid! Man vil blive tilbudt en ultralyds-skanning omkring 3 uger efter oplægningen af det befrugtede æg. Herefter udvikler graviditeten sig spontant.
I 10% af tilfældene lykkes det ikke at befrugte æggene, og man har nogle æg at lægge op i livmoderen.
Hvad er risikoen ved IVF – reagensglasbehandling?
Der er ikke større risiko for misdannelser eller handicaps hos børn, der bliver født efter IVF-behandling.
Hvis der oplægges mere end et æg i livmoderen, øges chancen for graviditet. Det sker dog også ofte, at mere end et æg sætter sig fast. Herved opstår der en tvillingegraviditet eller en trillingegraviditet.
Tvillingegraviditet øger risikoen for både graviditets- og fødselskomplikationer samt risiko for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og hermed behov for indlæggelse på neonatal-afdeling (afdeling for nyfødte og for tidligt fødte) efter ankomst til verden. Trillingegraviditet øger risikoen yderligere, derfor er man mere og mere gået over til kun at lægge et æg op ad gangen.
Hvis IVF behandlingen ikke kan lykkes, vil man blive tilbudt ICSI behandling. Samt hvis det øger chancerne for graviditet.
Andre artikler om fertilitet
- Viden om alkohol og fertilitet
- Blommesækken, hvad er det?
- Viden om menneskets DNA
- Bliv klogere på implantationen
- Læs om de menneskelige kromosomer
