Søg
Close this search box.

Hikker, er hikke ubehageligt for baby?

Du ser på din lille baby, der nu hikker – igen. Der er nemlig nogle babyer, der hikker meget, hvorimod andre babyer stort set aldrig hikker. Hikken er er små hurtige indåndinger og sammentrækninger af mellemgulvsmusklen (diafragma) med det formål at presse det væk, der har skabt irritationen.

Det er vores erfaring, at du allerede i graviditeten kan forudse, om din baby er en baby, der ofte vil hikke eller kun sjældent vil hikke. Det hele starter nemlig inde i livmoderen. Er du gravid og hikker din baby ofte inde i livmoderen? Ja, så kan du være temmelig sikker på, at det vil din baby også gøre i den første tid udenfor livmoderen.

hikke - baby hikker

Faktum er, at nogle babyer hikker ofte, mens andre babyer stort set aldrig hikker. Men hvorfor hikker mennesker egentlig?

Hvorfor hikker vi mennesker?

På videnskab.dk har man stillet netop det spørgsmål til Jens Rekling. Jens Rekling er lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet.

Han forklarer: »Hikke er beregnet til at hjælpe os, når maden sidder på tværs i spiserøret. Du hikker eksempelvis, når du forsøger at synke noget mad, som ikke er kommet hele vejen i mavesækken. Der sidder nogle følelegemer i spiserøret og i mavesækken, der registrerer, at der sidder noget på tværs, og de sætter hikke-mekanismen i gang. Den hurtige indånding (som et hik er) skaber et negativt tryk under maden, der sidder på tværs. På den måde bliver maden skubbet løs, og ender i mavesækken, hvor den hører hjemme,«

Det er dog ikke kun mad, der kan fremkalde hikke. Man kan også få at følelegemerne i spiserøret, og mavesækken bliver irriteret. Ofte ses hikke hos voksne især ved krydret mad, brus i sodavand og drikke med alkohol.

Hvorfor hikker min baby?

Din baby hikker altså, fordi noget af den væske, der har passeret spiserøret eller er i din babys mavesæk, har irriteret de følelegemer, der sidder i din babys spiserør eller mavesæk. Denne irritation har aktiveret hikken i et forsøg på at presse det væk, der har skabt irritationen.

Hikke i livmoderen kommer af, at fosteret i livmoderen allerede ligger og drikker fostervand. Fostervandet passerer, på samme måde som mad, spiserøret og lander i mavesækken.

Efter fødslen kommer hikke ofte efter en bøvs eller gylp, hvor mælken fra mavesækken kommer  retur op i spiserøret. Hikke kan også komme, hvis din baby sluger meget luft eller hvis mælkeflowet er meget hurtigt.

En baby hikker ikke på tom mave

Det er vores erfaring, at babyer stort set aldrig hikker på tom mave. Faktisk er det sådan, at babyer oftest får hikke netop, når mavesækken er delvist eller meget fyldt.

At din baby hikker, er dog ikke nødvendigvis et tegn på, at din baby er helt mæt – helt fyldt op.

Er hikke ubehageligt for min baby?

Er det ubehageligt for en baby at hikke. At dømme ud fra hvor lidt ansigtsmimik en baby har, når han eller hun hikker, må konklusionen være, at hikke er noget, de færreste babyer tager på vej over. Modsat de fleste voksne, der synes, at hikke er super ubehageligt.

Du kan derfor roligt lade din baby hikke.

Selvom hikken ikke er direkte ubehageligt, kan den dog godt forstyrrer en baby, der gerne vil sove – fordi hvert hik måske vækker barnet op igen.

Nogle babyer kan spise hikken væk. Altså komme til brystet eller flasken igen og derved få brudt “hikke-rytmen” – hvorimod andre babyer ikke kan koncentrere sig om at spise og have hikke på samme tid.

Hvis din baby hikker meget voldsomt

Hvis din baby hikker uforholdsmæssigt meget og/eller virker generet af hikken, kan det være et tegn på at de nerver der løber ned til mellemgulvsmusklen er forstyrrede eller irriterede af spændinger i kroppen. Man ser ofte at børn der har spændinger i mellemgulvsmusklen hikker meget og har mavesmerter og/eller svært ved at bøvse. De har ofte også spændinger i nakken eller i kraniebunden, der er lige netop der, at de 2 nerver; Nervus Phrenicus og Nervus Vagus løber fra hjernen og ud i kroppen gennem mellemgulvsmusklen, der står og “hopper” når man har hikke.

Andre artikler om baby

Andre artikler, der kunne have din interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!