Der er hele tiden vigtige ting for en baby at gøre inde i livmoderen. Der skal trænes muskler, der skal drikkes fostervand, suttes på fingre og så skal der laves vejrtrækningsøvelser. Uge 36 og fødslen nærmer sig…
Graviditetsuger: 35+0 til 35+6
Graviditet i dage: 245 – 251 dage
Gestationsalder i uger: 33+0 til 33+6
Gestationsalder i dage: 231 – 237
Fostervægt: 2600 gram
Fra øre til øre (BPD): 8,8 cm
Lårbensknoglens længde: 6,7 cm
Symfyse-fundus mål: 31-35 cm
Uge 36 – Vejrtrækningsøvelser og drikketræning
Din baby ligger og giver den gas med fosterbevægelser: muskeltræning, vejrtrækningsøvelser og drikketræning.
Fostervandet, der omgiver din baby inde i livmoderen, er i den sammenhæng uundværligt. Fostervandet gør det muligt for din baby at kunne bevæge sig rundt, lave vejrtrækningsøvelser og drikketræning (styrker amningen). Desuden fungerer fostervandet som en stødpude. Og fostervandet beskytter din baby mod infektioner ved at have anti-bakterielle egenskaber.
Fostervandet gendannes hele tiden, således at mængden af fostervand inde hos din baby er næsten konstant.
Når din baby drikker af fostervandet, får din baby hudceller, små hår mv. ned i sin mave. Disse går i tarmen og bliver til din babys første afføring, kaldet mekonium. Det er meningen, at din baby skal holde på sin afføring til efter fødslen. Har en baby afføring inde i livmoderen bliver fostervandet grønt. Grønt fostervand under fødslen (link) kræver særlig opmærksomhed.
Lungerne er endelig klar
Lungerne er helt modne nu. Det betyder at din baby, hvis han eller hun skulle fødes, ikke vil have brug for særlig hjælp.
Vejrtrækningsøvelserne træner lungerne ved at din baby trækker fostervand ind i den øverste del af luftvejene og presser det ud igen. Ligesom man gør, når man trækker vejret udenfor livmoderen. Vejrtrækningsøvelserne kan give din baby hikke inde i livmoderen. Det mærkes som rytmiske bevægelser, men ser ikke ud til at genere.
Når din baby klemmes ud gennem fødselskanalen, vil lungerne tømmes for væske. Udenfor livmoderen vil lungerne folde sig ud, og din baby vil få luft i lungerne for første gang.
Følg din baby DAG for DAG…
Følg graviditetens og babys udvikling DAG for DAG – med Babyinstituttets Gravid dag for dag bog eller tilmeld dig BABYBOBLEN og få daglige mails om din graviditet og udviklingen. Det er både hyggelæsning og viden, du ikke vil være foruden, og begge dele er skrevet af jordemoder Ditte Bach. Gå ikke glip af alle de spændende ting der sker i livmoderen og i graviditeten.
Få her i graviditetsuge 36 viden om (bogen, Babyboblens mailflow kan afvige fra nedenstående):
- Fedtdepoter og brunt fedt.
- En smule mere buttet – din baby er nu 35+0.
- Hvad vil det sige, at barnet står fast med sit hoved.
- Din baby vil være fuldkommen afhængig af dig.
- Hikke i livmoderen.
- Hemmeligheden bag succes med amning.
- Hvad vil det sige, at en baby kommer til verden med en madpakke.
- Etablering af en god mælkeproduktion og en vellykket amning vil kræve noget af dig.
Gravid uge 35 <= Gravid uge 36 => Gravid uge 37