De sidste uger går her fra uge 28 og frem mest af alt ud på, at din baby skal tage på i vægt. Det er nu den endelige vægtspurt sætter ind med en vægtstigning på 200 gram om ugen. Det er også nu, moderkagen skal stå distancen.
Graviditetsuger: 27+0 til 27+6
Graviditet i dage: 189 – 195 dage
Gestationsalder i uger: 25+0 til 25+6
Gestationsalder i dage: 175 – 181
Fostervægt: 1000 gram
Fra øre til øre (BPD): 6,8 cm
Lårbensknoglens længde: 5,0 cm
Symfyse-fundus mål: 22-29 cm
Gravid uge 28 – Vækstspurt
Alle de færdigdannede organer ligger og modner. Lungerne, der er det sidste organ, der endnu ikke helt er færdigdannet, får stadig flere og flere forgreninger og blodkar for hver dag, der går.
Din baby har nu en kampvægt på omkring 1000 g og skal på de næste 12 uger næsten firedoble sin vægt. En dansk gennemsnitsbaby vejer nemlig 3400-3600 gram.
Det er nu, den sidste vækstspurt går i gang for alvor. Fra nu af og frem til fødslen vil din baby øge sin vægt med cirka 200 gram om ugen, hvilket er en vægtøgning på cirka 30 gram om dagen! Denne vægtstigning fortsætter din baby med at have efter fødslen også og stiller krav om en velfungerende amning.
Din baby vil her fra uge 28 og frem gå fra at være tynd og lang til at blive tykkere med sul på kinderne.
Moderkagen, et organ kun til din baby
Lige nu får din baby alt den næring, der er brug for fra moderkagen via navlestrengen.
Moderkagen blev dannet sammen med din baby og vokser i størrelse sammen med din baby. Moderkagen går altså fra ingenting til ved fødslen at veje gennemsnitlig 500 gram, og hvis du venter tvillinger omkring 900 gram ved fødslen. Moderkagen fødes efter barnet.
En stor moderkage ved fødslen, her ses den side som har vendt ind mod barnet.
Samtidig med at moderkagen vokser i størrelse, bliver den også mere og mere forgrenet, således at overfladen, hvorfra udvekslingen mellem mor og barn sker, bliver større.
Omkring hver forgrening i moderkagen ligger moderens blod. Forgreningerne ligger ligesom i et badekar af moderens blod og herfra kan den ilt og de byggesten og næringsstoffer, som din baby har brug for, passere over i din babys blod gennem moderkagebarrieren. De bliver altså “suget” gennem en membran fra moderens blod og over i barnets blod. Herfra transporteres de via navlestrengen ind gennem din babys navle og ind i din babys krop, hvor din babys hjerte pumper dem videre ud i kroppen, hvor de skal bruges.
Omvendt vil de affaldsstoffer og den brugte ilt, som din baby skal af med, blive sendt fra din babys krop via navlestrengen til moderkagen, hvor de gennem membranen vil gå over i moderens blod og blive transporteret væk gennem moderens krop og udskilles.
Moderen vil nedbryde barnets affaldsstoffer i leveren og nyrerne – hvilket er årsagen til, at leveren og nyren hos gravide er på “overarbejde”. Den brugte ilt går til lungerne, hvor den udskilles og blodet iltes på ny.
Moderens og barnets blod kører altså i to forskellige systemer – og det er derfor mor og barn kan have forskellig blodtype.
Inde i maven fra uge 28-37
Følg din baby DAG for DAG…
Følg graviditetens og babys udvikling DAG for DAG – med Babyinstituttets Gravid dag for dag bog eller tilmeld dig BABYBOBLEN og få daglige mails om din graviditet og udviklingen. Det er både hyggelæsning og viden, du ikke vil være foruden, og begge dele er skrevet af jordemoder Ditte Bach. Gå ikke glip af alle de spændende der sker i livmoderen og i graviditeten.
Få her i graviditetsuge 28 viden om (bogen, Babyboblens mailflow kan afvige fra nedenstående):
- Om vækstspurten, der for alvor sætter ind.
- Det såkaldte redebyggergen.
- Pas på med stress, det er dårligt for både dig og baby!
- Hvordan afslappende musik kan påvirke din baby i livmoderen.
- Et helt organ kun til din baby.
- Hvorfor amning ikke må gøre ondt.
- Lyde udefra og babys reaktion inde i livmoderen.
gravid uge 27 <= gravid uge 28 => gravid uge 29