Gravid uge 1: Du er i uge 1 faktisk slet ikke gravid – endnu! Det er udelukkende af praktiske grunde, at man regner de første 2 uger som en del af graviditeten.
Graviditetsuge: 0+0 til 0+6
Graviditet i dage: 0 – 6 dage
Gestationsalder i uger: 0
Gestationsalder i dage: 0
Gravid uge 1 – slet ikke gravid endnu
Graviditeten starter med elskov (i alt fald de fleste) lige præcis der, hvor ægget i kvinden er klar til at modtage sædcellen. Det er for de fleste kvinders vedkommende først ca. 14 dage efter den sidste menstruations første dag – altså slet ikke endnu.
Da de fleste ikke kender undfangelsestidspunktet med sikkerhed, regner man med graviditetens start fra den dag din sidste menstruation startede. Derfor er man slet ikke gravid i de første 2 uger af graviditeten. Grunden til, at man overhovedet taler om graviditetsuge 1 og graviditetsuge 2, skyldes altså alene praktiske årsager.
Ægget gør sig klar…
Samtidig med menstruationen begynder modningen af det næste æg i æggestokken.
Æggestokken består af flere hundrede follikler (væskefyldte hulrum). Flere af dem starter med at vokse på samme tid, men èn af dem vil vokse mere end de andre. Heri ligger netop det æg, der snart vil løsne sig og kunne befrugtes, kaldet den Graafske follikel.
Follikel med æg, der snart er sig klar – kaldet den Graafske follikel;
Befrugtes ægget og sætter det sig fast i livmoderen, er kvinden gravid og vil (hvis alt går vel) om 9 måneder og en fødsel stå med en baby i armene.
Befrugtes ægget ikke, får kvinden menstruation igen om cirka 28 dage efter sidste menstruations første dag og det hele starter forfra.
Følg din baby DAG for DAG…
Følg graviditetens og babys udvikling DAG for DAG – med Babyinstituttets GRAVID DAG FOR DAG bog eller tilmeld dig BABYBOBLEN og få daglige mails om din graviditet og udviklingen. Det er både hyggelæsning og viden, du ikke vil være foruden, og begge dele er skrevet af jordemoder Ditte Bach. Gå ikke glip af alle de spændende ting der sker i livmoderen og i graviditeten.
Gravid uge 1 => Gravid uge 2
Andre artikler om fertilitet
- Viden om alkohol og fertilitet
- Kan man påvirke hvilket køn ens baby får?
- Læs om befrugtningen!
- Blommesækken, hvad er det?
- Viden om menneskets DNA