Voksne har et en-faset søvnmønster, hvor det lille barn har et fler-faset søvnmønster. Vi voksne sover en gang i døgnet – nemlig om natten, hvor det lille barn også har brug for søvn flere gange i løbet af døgnet. Desuden er det lille barns nattesøvn afbrudt af opvågninger, hvor de har behov for mad for at kunne få nok kalorier til den kraftige vækst, der er i starten af livet.
Voksne følger også den cirkadiske rytme eller døgnrytmen, der svinger i perioder af 24 timer, hvor vi er vågne om dagen og sover om natten. Vi er med andre ord; dagdyr. Vi er vågne, når det er lyst og sover om natten, når det er mørkt. Dagslyset, at solen står op, og det bliver lyst samt, at solen går ned, og det bliver mørkt, er med til på daglig basis at justere vores cirkadiske rytme. Vi mennesker er friskere om dagen og bliver trætte om aftenen uafhængigt af mængden af forudgående søvn eller vågenhed.
Din baby kommer til verden uden en rytme
Et menneske kommer ikke til verden med en cirkadisk rytme. Det kommer omvendt til verden uden en egentlig døgnrytme. Det betyder med andre ord, at det lille barn ved ankomst til verden ingen præferencer har for, hvornår han eller hun skal have sin vågne tid. Det kan for barnets vedkommende foregå om dagen, aftenen eller om natten. Hvornår vågentiden ligger bedst, er noget barnet skal lære.
Vi mener, at man med stor fordel kan vise barnet vejen, så man sikrer sig mod, at barnet får lagt vågentiden om natten og holder “nat” om dagen (sover de lange søvnstræk der). Det er dog også vores erfaring, at en god døgnrytme er noget, barnet skal lære.
Undersøgelser har vist, at nyfødte inden for 4 – 6 dage kan etablere en dag- og nat-differentiering. Det betyder for en nyfødt, at han eller hun sover om natten (selvfølgelig afbrudt af at skulle spise ca. hver 3-4 time) og har sine vågne perioder i løbet af dagen. Dette er også vores erfaring.
Det er i stort omfang sult og mæthed, der styrer søvnen
En nyfødt babys døgn består af intervaller, der i stort omfang er styret af, hvor længe barnet kan holde sig mæt på den mælk, han/hun har fået ved sidste måltid. Normalt tager et fuldt måltid brystmælk omkring 3 timers søvn at fordøje og et fuldt måltid modermælkserstatning omkring 4 timers søvn at fordøje. Hvis barnet er vågen, vil maden “bruges” hurtigere.
En god døgnrytme er afhængig af en velfungerende madning. Hvis amningen ikke fungerer optimalt, og mælken er begrænset eller det tager uforholdsvis mange kræfter for barnet at få mælken ud, vil det påvirke døgnrytmen (negativt). Det samme gælder stort indtag af luft i forbindelse med maden, og hvis barnet ikke får bøvset den op igen.
Morgenlærke eller natteravn?
Mennesker har altså et fast døgnmønster bestående af 24 timers intervaller, og foretrækker at være vågne, når det er lyst og sove om natten, når det er mørkt. Der vil dog være en variation i, hvornår vi peaker, altså hvornår vores højdepunkt for dagen ligger, og hvornår vores lavpunkt ligger.
De, der er mest vågne tidligt på dagen, kalder vi A-mennesker eller morgenmennesker. De udgør cirka 40 % af befolkningen. De foretrækker at vågne ved daggry, hvor de står op med glæde og fungerer mest optimalt på netop det tidspunkt af dagen. Dem vi kalder B-mennesker eller natteravne udgør 30 % af befolkningen. De foretrækker at gå sent i seng og at vågne sent, hvis de kan komme til det. De resterende 30 % af befolkningen ligger et sted mellem A og B med en let overvægt over mod aftenholdet.
Udviklingen af døgnrytme-præference sker allerede i barndommen. Nogle fagpersoner mener fra 6-12 års alderen. Forældre vil måske nok mene længe før?
Efter vores mening er begge dele noget, der skal arbejdes med, da det hverken dur for et barn at gå sent i seng eller stå meget tidligt op. Det vil nemlig give barnet alt for lidt nattesøvn, og hvis den tabte søvn ikke indhentes i løbet af dagen, vil barnet komme i søvnmangel – blive kronisk træt.
En god døgnrytme – hvad skal der til?
Det er absolut vigtigt, at din baby får mad nok. Det vil sige, at amningen fungerer og jo helst så optimalt som overhovedet muligt. Det siger sig selv. Er der ammeproblemer, kan det være meget svært at give barnet en god døgnrytme eller overhovedet en rytme. Det kan endda starte en helt skæv og uhensigtsmæssig døgnrytme. En velfungerende amning er absolut afgørende.
En nyfødt baby vil ofte falde i søvn, når han eller hun er mæt. Men det kan også sagtens være, at du mere aktivt skal hjælpe din baby til at falde i søvn (og også at få sovet). Flere og flere babyer sover nemlig ikke bare. Det er i hvert fald det, vi på Babyinstituttet oplever.
En baby sover som udgangspunkt frem til, at han eller hun har brug for at spise igen. Hos helt nyfødte ser man dog lige så tit, “at de sover over sig” – sover længere end de har mad i maven til. Sker det ofte, vil det kunne gøre, at barnet får for lidt mælk pr. døgn til at kunne tage nok på i vægt.
En nyfødt baby kan også sagtens vågne “for tidligt”, før han eller hun er udhvilet. Fordi alt udenfor livmoderen er så anderledes, eller fordi han eller hun ikke har fået nok at spise ved sidste måltid, eller af spjæt under søvnen, luft i maven m.m. Derfor skal man som forældre ofte hjælpe ens baby til at sove nok og spise nok (og hyppigt nok) for ikke at havne i en dårlig spiral af (hvad vi her på Babyinstituttet kalder) “for træt til at spise og for sulten til at sove”.
Senere kan en baby også vågne før, han eller hun er udhvilet. Her vil det ofte skyldes andre grunde, som smerter, refluks, ondt i ørene, gener fra tænderne der vokser m.m. I så fald skal barnet hjælpes både med søvnen og med det, der forstyrrer søvnen, så han/hun får den søvn, som der er brug for – uden at blive vækket hele tiden.
Hvad kan du selv gøre for døgnrytmen?
Man kunne godt tænke, at det med en god døgnrytmen er noget, der kommer af sig selv. Eller noget barnet lærer (af sig selv). Men en god døgnrytme er noget, man som forælder skaber betingelserne for og hjælper ens baby til. Der er derfor en hel masse, du kan gøre – faktisk er det mere korrekt at sige, at alt, hvad du gør (og ikke gør), påvirker døgnrytmen.
Det bedste, du kan gøre, er at få etableret en god amning/madning. Maden spiller som sagt en kæmpe rolle for søvnen og dermed for barnets døgnrytme.
Er din baby nyfødt, skal du vide noget om nyfødte. Du skal blandt andet kende til fysiologisk gulsot og vide, hvor længe en nyfødt må sove for at kunne hjælpe din baby godt fra start.
Du kan svøbe din baby og undgå, at din baby vækker sig selv med spjæt under søvnen eller får vækket sig af sin søgerefleks eller hænder, der træner. Døjer din baby med luft i maven, skal du hjælpe din baby med at komme af med luften enten ovenud, som bøvser – eller nedenud som prutter.
Vågner din baby for tidligt fra sine lure om dagen (altså powernapper din baby), skal du hjælpe din baby til at kunne klare overgangene i søvnen for at kunne få lange stræk af søvn.
Vågner din baby hyppigt om natten eller holder vågentiden om natten, skal din baby puttes videre der.
Har din baby fysiske gener, der indvirker på søvnen, skal din baby selvfølgelig have hjælp til dem. Kan det ikke afhjælpes, vil det kræve mere af dig for at etablere en velfungerende døgnrytme for din baby med god søvn og nok af den.
Du kan også;
- Følge os på insta @sund_soevn og få tips og inspiration om søvn ⇒
- Besøge vores webshop med udvalgte produkter til bedre søvn ⇒
