Symfyse-fundus målet er afstanden fra toppen af kønsbenet, i fagsprog kaldet symfysen, til toppen af livmoderen, i fagsprog kaldet fundus. Symfyse-fundus målet er en del af den udvendige undersøgelse
Symfyse-fundus målet bruger din jordemoder og læge, som et ekstra parameter til at holde øje med at livmoderen og din baby i den vokser.
Hvordan tager jordemoderen symfyse-fundus målet
Symfyse-fundus målet tages med et centimetermål. Målet vil være forskelligt fra kvinde til kvinde, primært fordi man ikke har lige meget fedt omkring maven.
Symfyse-fundus målet tages mest præcist, når
- Din (moderens) blære er helt tom,
- Du ligger på samme måde hver gang (næsten fladt på ryggen) med hænderne ned langs siden
- Det er samme person, der tager målet.
Hvad skal symfyse-fundus målet være
Dit symfyse-fundus mål vil følge en kurve, som du kan se herunder. Du har antallet af graviditetsuger forneden og symfyse-fundus målet ude i siden. Det mørkegrønne område viser normalområdet, og den sorte kurve viser gennemsnittet.
Dit mål skal ligge cirka samme sted på kurven gennem hele graviditeten. Så hvis du ligger lige under gennemsnittet i starten, vil man forvente, at du også ligger lige under den sorte kurve i midten af graviditeten og sidst i graviditeten.
Et stort symfyse-fundusmål kan være et udtryk for for meget fostervand, og et lille symfyse-fundusmål kan være udtryk for lille vægtstigning hos din baby i maven eller for lidt fostervand.
Før i tiden, hvor man blev fulgt mere tæt, opdagede man tidligere, når målet ikke steg svarende til graviditetsugen.
Andre artikler om graviditet
- Det fantastiske fostervand
- Fosterbevægelser, hvor ofte og hvor meget?
- Jordemoderens tip til valg af ventetøj
- De fysiologiske forandringer i kroppen i graviditeten
- Hvilke graviditetsundersøgelser er der?