Din baby er efter fødslen fysiologisk indrettet til at kunne vente på, at mælken løber til, ved at have et brunt fedtlag, der primært sidder i underhuden på arme og ben. Underhudsfedtet, altså det brune fedtvæv, kaldes barnets “madpakke”.
Madpakken etableres primært efter 36. graviditetsuge. Man kan sige, at barnet gør sig klar til den fysiske anstrengelse, det er at blive født, og til den første tid med råmælk indtil den rigtige mælk kommer.
Madpakken rækker til en fødsel uden komplikationer og indgreb, hvor din baby kommer op på maven af dig efter fødslen (ikke har brug for starthjælp), og en ukompliceret ammeopstart (din baby ikke græder for meget eller sover for meget eller bliver for gul).
Video; Din nyfødte babys madpakke
En nyfødt baby skal vente på mælken
Efter fødslen ved en baby først bruge de små sukkerdepoter, der er i musklerne og i leveren.
Herefter går barnet over på fedtforbrænding, hvilket i første omgang betyder, at han eller hun vil bruge af sin madpakke – sit brune underhudsfedt. Din baby vil leve af “sine reserver” – sin madpakke.
Når madpakken ikke er stor nok
Babyer der er født for tidligt og babyer der har manglet “mad” inde i livmoderen i den sidste tid, vil ikke have en særlig stor madpakke med sig – og ikke have “råd” til at vente på at mælken løber til.
En hård fødsel, så barnet allerede under fødslen er begyndt at tage af sine brune fedtdepoter eller en hård første tid udenfor livmoderen, kan også give “madpakkeproblemer”. Især problemer med amningen (med lille udbytte for hårdt arbejde) tærer hårdt på “madpakken”.
Overordnet set ved man ikke hvornår madpakken slipper op, og altså heller ikke hvornår ens baby begynder at ”spise” af sine muskler eller mere permanente fedtdepoter. For ikke at komme i den situation, har man fundet frem til at et vægttab på op til 7-10 % af fødselsvægten er naturligt og kaldes fysiologisk vægttab. En del af vægttabet vil være den første afføring, en første vandladning, væsketab gennem huden – og brunt fedt.
En baby der har et vægttab på mere end 10 % er i risiko for at spise af sig selv, der er farligt for barnet og for hjernen. Jo større vægttab, jo større risiko.
Hvad jeg selv kan gøre for min nyfødte
Mængden af mælk barnet får tilført efter fødslen er selvsagt bestemmende for, hvor stort et behov en baby har for at tære på egne ressourcer. Det har derfor en enorm forebyggende effekt, at du får amningen til at fungere. Ligesom at det er vigtigt at høre synk og at der handles (hurtigt) på problemer med amningen.
Hvis din baby taber sig og begynder at nærme sig de 10 % vægttab, skal du handle. Du har med stor sandsynlighed brug for, at amningen bliver bedre fungerende.
Vær også opmærksom på at nyfødte ikke altid agerer normalt på sult (behov for mad). Deres signaler på madmangel og mistrivsel kan være svære at opfange, da de ofte bare vil være “nemme”. Du skal også vide at nyfødte over kort tid kan gå fra trivsel til mistrivsel. Barnet er helt nye og alle de fysiologiske processer skal først etablere sig i livet uden for livmoderen.
Andre artikler om nyfødte
- Hvordan er det at blive storesøster eller storebror?
- Viden om lanugo hår
- Viden om den første undersøgelse af baby
- Sovestilling, der forebygger vuggedød og skævt kranie
- Kommunikation og samspil helt fra fødslen
