Modermælk eller brystmælk kan du blive meget klogere på her ⇒

Brystmælk er lavet til babyer, faktisk er din brystmælk lavet lige nøjagtigt til din baby. På mystisk vis ved moderen og hendes bryster hvad din baby står og mangler og regulerer produktionen af brystmælk, så den er unikt sammensat til din babys behov. Dertil har modermælken en naturlig afførende funktion, hvilket er praktisk da bevægelsen i en nyfødt babys tarm ikke er særlig god.

Den første mælk, der er lige efter fødslen kaldes råmælk, der erstattes af den rigtige mælk, når mælken løber til. Den rigtige mælk har en anden sammensætning end råmælken og produceres i langt større mængder og er den mælk, din baby skal leve af. Næringsindholdet i den “rigtige” mælk ligner mere mælk, som vi kender den – og udseende ligner mere den fra mælkekartonerne, selvom der selvfølgelig er himmelvid forskel på komælk og kvindemælk.

Modermælkens sammensætning

Når mælken er løbet til, er indholdet af næringsstoffer gennemsnitligt 1 g protein, 7 g kulhydrat (primært laktose), 4 g fedt og 88 g vand pr 100 ml. Fedtindholdet varierer fra kvinde til kvinde fra 2-6 g / 100 ml. Fedtindholdet varierer også i løbet af døgnet. Fedtindholdet er højst sidst på dagen, hvor produktionen og dermed volumen af mælk er lavest.

Proteinet i modermælk består dels af valleprotein og kasein. I starten af ammeperioden er bestanddelen af valleprotein særlig høj, nemlig 90% (og kasein 10%), andelen af valleprotein falder dog gradvist til 60% (og kasein stiger til 40%). Valleprotein er særligt godt for din babys afføring og tarmsystem, da den har en afførende effekt og holder afføringen flydende og let for din baby at komme af med. Kasein gør afføringen tykkere. I modermælkserstatning er der et højere indhold af kasein end af valleprotein, hvilket er årsagen til, at mange babyer bliver forstoppet af modermælkserstatning.

Derudover indeholder modermælk alle de vitaminer og mineraler, som din baby har brug for – bortset fra k-vitamin og d-vitamin, som det anbefales at din baby får som tilskud. Helt unikt for modermælk så indeholder den essentielle stamceller; altså den samme type af stamceller, der findes i navlesnorsblod og som kan blive til hvad som helst i menneskekroppen og dermed være med til at reparere småskader og holde din baby sund og rask!

Brystmælk – den tynde og den fede, nærende mælk?

Du har sikkert hørt tale om “den tynde og den fede mælk”. Modermælk deles nemlig op i tynd og fed mælk. Lige når mælken produceres, findes der ikke tynd og tyk mælk. Det er først noget, der opstår når mælken “står i brystet”. Når mælken står på lager i mælkekirtlerne, sætter en del af fedtpartiklerne sig på indersiden af mælkekirtlen. Det gør at mælken i midten nu er tyndere, med et lavere fedtindhold, fordi en del af fedtet er “klistret” fast på væggen af mælkekirtlernes inderside. Når mælken begynder at løbe, vil den tynde mælk løbe først og den større mængde fedt mælk kommer først bagefter i takt med at mælkekirtlerne tømmer sig.

Overgangen mellem den tynde mælk og fede, nærende mælk kommer gradvist.

Det er vigtigt for at en baby kan tage nok på i vægt og følge sin vægtkurve, at han/hun får nok at den fede, mættende mælk. Den fede mælk kan ikke bare “drikkes”. Den kræver en bedre eller en god teknik ved brystet for barnet at hente ud.

Se den tynde og fede, nærende mælk her

Man kan se den tynde og tykke, fede mælk ved, at mælken i starten af amningen (eller pumpning) har en tyndere konsistens (foto forneden i posen) og nogle gange er den også nærmest blålig i farven. der kommer af, at mælken er fedtfattig som skummetmælk. Sidst i måltidet har mælken en farve som og konsistens mere som sødmælk (foto foroven i posen), fordi mælken er mere fedtholdig.

Modermælk i pose fra udmalkning af brystmælk — Kvinde der pumper direkte ned i en pose, hvor man kan se den tynde mælk forneden (der løber først ud) og den fede mælk foroven (der kommer til sidst).

Hvor meget brystmælk kan brystet producere?

I teorien kan brystet producere enorme mængder mælk, på samme måde som en malkeko (helt uden sammenligning selvfølgelig). I praksis kræver det, at brystet startes optimalt op til mælkeproduktion efter hver fødsel, så alle de mælkekirtler der er i brystet deltager i produktionen. Ligesom det vil kræve at hver enkelt mælkekirtel tømmes helt for mælk under amningen (efterspørgslen skaber udbuddet).

Hvad du selv kan gøre for din mælkeproduktion

Den første amning er vigtig for mælkeproduktionen sammen med en hyppig stimulation af brystet i starten. Ligeledes har barnets teknik ved brystet en afgørende rolle at spille. En god teknik ved brystet hjælper til en bedre tømning af råmælken, en bedre tømning af den fede mælk og af brystet som helhed.

Det er vores erfaring, at mængden af mælkekirtler, der er opstartet til mælkeproduktion, er afgørende for, hvor meget mælk brystet kan producere. I praksis vil det sige, at så mange mælkekirtler som muligt skal tømmes for råmælk i de første dage og uger efter fødslen, for at komme med i produktionen. På et tidspunkt vil det være for sent og det mælkekirtelvæv der ikke er aktiveret vil blive ikke mælkeproducerende (efter den fødsel) – eller give anledning til en brystbetændelse.

Senere regulerer mælken sig efter udbud og efterspørgsel, altså efter hvor meget mælk der fjernes fra brystet. Men også af hvor godt den enkelte mælkekirtel tømmes under amningen.

Stress og smerte hæmmer produktionen af mælk og hæmmer også nedløbsrefleksen. Det er derfor vigtigt at undgå under amningen – hvilket ofte er lettere sagt end gjort.

På Babyinstituttet bruger vi ESA-metoden, der for dig der søger viden, redskaber og håndgreb til din amning. ESA-metoden står for Effektiv Smertefri Amning – og er en metode til at få amningen godt fra start, sikre barnet en god teknik ved brystet og en god mælkeproduktion. Den kan læres her;

Det er vores oplevelse at det at holde brysterne varme kun gør gode ting for mælken – i forhold til at løbe lettere ud i starten. Du kan se videoen om vores brystvarmere her: