Det skulle være så lykkeligt og dejligt – at blive mor og at amme sin baby. Men sådan er det ikke altid. For mange er tiden efter fødslen presset og svær.
- Kroppen er måske godt brugt oven på fødslen og i gang med at genopbygge sig.
- Der er et lille nyt menneske, du skal lære at kende og i det hele taget finde ud af, hvordan nyfødte fungerer.
- Der er for de fleste kvinders vedkommende også amningen, der skal i gang, der for de fleste ikke forløber så let og ligetil, som de havde forventet.
- Dertil raser der en masse hormoner rundt i kroppen, der gør en til en god blanding mellem teenager og overgangsalderen.
- Og så er der alle barselsbesøgene, man vil jo gerne vise sin lille nye pode frem, men man har måske slet ikke overskud og kræfter til at forholde sig til andre mennesker end sin baby og partner (ikke før der er lidt mere styr på det hele i hvert fald).
Den første tid som forældre er for mange stressende
Alt i alt lidt af en mundfuld, der både kan sætte kroppen, hovedet og følelserne både i sving – og ud af sving. Det kan give fysisk, mentalt og psykisk stress. Stresshormoner i kroppen udløses nemlig både af fysiske, mentale og psykiske belastninger.
- Fysisk stress udløses når kroppen er skadet og skal hele op, hvis man har blødt meget eller sover/hviler for lidt i forhold til ens behov.
- Psykisk stress kan komme fra en dårlig fødsels- eller kejsersnitoplevelse, hvis ens baby har været væk fra en (ligget på børneafdelingen), usikkerhed i forældrerollen, manglende viden om nyfødte, ansvaret, barnet der græder mv.
- Mentalt stress er når ens hoved er fyldt med for mange oplevelser og tanker. Og man må sige der er tryk på efter fødslen, og mange oplever slet ikke at have tid til at fordøje fødslen før alt det nye med barnet – og ikke mindst amningen trænger sig på.
Hvorfor stress er dårligt for dig – og din baby
Stress i en mild form gør os skarpe, holder os på stikkerne, og gør os opmærksomme. Det gør at vi opper os, og er mere på, og dermed sikrer det faktisk at vi klarer det bedre som nye forældre. En smule stress er altså med til at sikre vores afkom en bedre overlevelse.
Men med tæt pakkede barselsstuer eller tidlig hjemsendelse, hvor man står med ansvaret for noget så vigtig som ens babys overlevelse, trivsel og udvikling, kan det hele godt blive for meget – for selv den bedste, og selv om du synes du har forberedt dig godt.
En rigtig dårlig ting ved stresshormoner i kroppen er, at når de udløses, hæmmer de hormonet oxytocin.
Oxytocin er det hormon, der gør os lykkelige og forelsket. Lige hvad man har brug for en masse af, når man står og skal knytte bånd med din lille pode. Med stress i kroppen og fravær af oxytocin vil mange af de følelser; kærlighed til den lille, lykke over at være blevet mor, lykke over tilværelsen blive blokeret. Vigtige følelser du har glædet dig til, men som måske ikke er til stede fordi det er mere eller mindre hæmmet af stresshormonerne.
Når stress påvirker glæden ved at være blevet mor til en dejlig baby negativt, kan det let have en selvforstærkende effekt. Idet de fleste (naturligt nok) bliver kede af og mere stressede over ikke at være glade og lykkelige med deres baby og over at være blevet forælder.
En god start på livet som mor og far har ofte afgørende betydning for den retning, livet tager fremover. Både for dig selv, din baby og din familie. En dårlig start på forældrelivet kan sætte spor langt ind i fremtiden, og for mange være noget af en kamp at komme videre i forhold til.
Hvorfor stress er dårligt for din amning
Hormonet oxytocin har foruden en afgørende rolle at spille i forhold til din lykke, dog også en afgørende rolle at spille i forhold til din amning.
Nedløbsrefleksen er nemlig styret af hormonet oxytocin. Har du mindre oxytocin i kroppen, på grund af at du er stresset, vil mælken have sværere ved at komme ud af mælkekirtlerne (opstartes) og heller ikke løbe så godt, når du ammer. Din baby, der er helt nyfødt og derfor på et stort arbejde ved brysterne, vil ikke få givet så meget “gratis mælk”, som naturen faktisk havde tænkt det, men i stedet for selv skulle arbejde for stort set alt sin mælk. En opgave ikke alle nyfødte har kræfter til, hvor man så ser at barnet har svært ved at tage nok på den mælk der er.
Hvad kan du selv gøre for at undgå stress – før fødslen
For at give det nye liv som forælder de bedste betingelser, bør du skabe nogle rammer omkring dig selv, hvor du forsøger at minimere alt form for stress i den første tid efter fødslen.
- God forberedelse på tiden efter fødslen og amningen (tjek vores bogpakke ud her =>).
- Viden om nyfødte og amning (praksis-viden)
- Hjælp til etablering af amningen
- Hjælp til det praktiske fra familie og venner
- Minimer barselsbesøgene
- Sov en middagslur/eftermiddagslur hver eneste dag (kan du ikke sove så hvil dig!).
Hvad kan du selv gøre for at undgå stress – efter fødslen
Har du født, og er du havnet i problemer så søg hjælp og gør det hurtigt!! Hvis du, når du har født, oplever stress – er du helt flad fysisk eller at glæden ved at være blevet mor har hårde betingelser – skal du handle på det. Hvis den fysiske, psykiske eller mentale stresstilstand varer for længe, går der ikke bare værdifuld tid sammen med din baby tabt, men du er også i risiko for at havne i en nedadgående spiral.
Undersøgelser viser, at hvis den fysiske, psykiske eller mentale stresstilstand varer for længe, øges risikoen for en fødselsdepression eller risiko for en reduceret følelsesmæssig tilknytning til barnet.
